Gå til hovedindhold
Bolig
Byggeri
Din ejendom

BBR

Ved du hvilke oplysninger du skal indberette i BBR? Din BBR-meddelelse indeholder en række oplysninger om din ejendom, som du blandt andet har brug for, når du skal sælge dit hus, optage nye lån eller ved forsikringsspørgsmål.

Indhold

    BBR oplysninger udsendes til ejere af fast ejendom i forbindelse med køb af en ejendom, samt når der bliver foretaget ændringer i de registrerede oplysninger om ejendommen. Oplysningerne i BBR skal afspejle de faktiske, fysiske forhold - altså også forhold, der eventuelt ikke er godkendte.

    Klik her for at rette i din BBR.

    De oplysninger, der skal indberettes, er blandt andet oplysninger om:

    • Opførelsesår
    • Om- og tilbygningsår
    • Bebygget areal
    • Antal etager
    • Samlet boligareal
    • Samlet erhvervsareal
    • Areal af udnyttet tagetage
    • Areal af udestue
    • Tagdækningsmateriale
    • Varmeforsyning

    Hvis du har brug for at få en ny BBR-meddelelse, kan du få fat i den på siderne herunder:

    Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for registreringen i BBR, men det er den enkelte ejendoms ejer, der har pligt til at sørge for, at oplysningerne i BBR altid er rigtige. Oplysningerne i BBR skal stemme overens med de faktiske forhold på ejendommen. Det er derfor vigtigt, at du som ejer giver kommunen besked, hvis der sker ændringer på ejendommen i forhold til, hvad der står registreret.

    Hvis der er fejl i BBR-meddelelsen, kan du selv ændre meddelelsen på ved at klikke på selvbetjeningsboksen øverst til højre.

    Efter ændringen fremsendes en ny BBR-meddelelse til ejeren af ejendommen.

    Næstved Kommune bruger den digitale selvbetjeningsløsning DIADEM (digital adgang til oplysning i forbindelse med ejendomshandel), som bruges til at indhente ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel.

    Klik her og bestil en ejendomsdatarapport

    For at indsamle nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme til BBR (Bygnings- og Boligregistret) udsender SKAT breve til ejere og administratorer af erhvervsejendomme i hele landet. SKAT har etableret BBR Erhvervsservice, der hjælper til med registreringen.

    Er du ejer eller administrator af en eller flere erhvervsejendomme, skal du ikke selv foretage dig noget, før du får et brev fra BBR Erhvervsservice i SKAT eller får en ny BBR-meddelelse. De oplysninger, der bliver registreret i BBR, kan blive brugt som en del af grundlaget for den fremtidige ejendomsvurdering af erhvervsejendomme.

    Oplysningerne i BBR bruges både af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Ejere og administratorer af erhvervsejendomme bruger oplysningerne fra BBR i forbindelse med indgåelse af nye erhvervslejemål og salg af ejendomme. 

    Har du fået brev fra SKAT vedrørende ny registrering af erhvervsejendomme i BBR, kan du kontakte BBR Erhvervsservice på telefon 7222 2847.

    Klik her og læs mere om SKAT's oplysninger om erhvervsejendomme til BBR.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Send digital post (kræver MitID)