Anbefaling 11
Model for organisering af udvikling af havnebydelen og markedsdialog med investorer
Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Udvalget anbefaler, at:
der etableres et kommunalt ledet byudviklingsprojekt med ansvar for udvikling af havnebydelen og med mulighed for at tilkøbe kommerciel- og markedsviden samt erfaring fra eksterne aktører. Det anbefales, at Næstved Kommune løbende har dialog med eksisterende ejere på de bynære havnearealer, så byudviklingen sker i samspil med ejerne.
Det anbefales, at Næstved Kommune har markedsdialog med investorer for at undersøge, om private aktører har interesse i byudviklingsprojektet og eventuelt indgår i et byudviklingsselskab.
Endelig anbefales det, at markedsdialogen med investorer også bruges til at undersøge investeringsvillighed i området, det gunstige tidspunkt at involvere investorer, samt få viden om investorernes præferencer for boligtyper og boligstørrelser til at tiltrække beboere til havnebydelen.
Begrundelse for anbefaling 11
Anbefalingen er, at et kommunalt ledet byudviklingsprojekt i første omgang betyder en høj grad af kommunal indflydelse og styring af byudviklingsprojektet. Forudsætning er, at Næstved Kommune ejer og har rådighed over de bynære havnearealer eller byudviklingen sker i tæt dialog med eksisterende ejere ud fra en helhedsorienteret løsning. Kommunen udarbejder en helhedsplan og plangrundlag for udvikling af havnebydelen og sælger egne grunde med vilkår om realisering og beføjelser i forbindelse med byudviklingsprojektet.

Omkostninger til byggemodning og infrastruktur afholdes af Næstved Kommune frem til salg af grunde, og ved salg tilfalder en eventuel værdiforøgelse kommunen. Efter salg overtager investor både risiko og fordele ved byggeri, prisudvikling med mere. Kommunen er dermed ejer af grunde og har fuld styring frem til salg. Efter salg har kommunen styring gennem lokalplanlægning og vilkår.
Investorers interesse i et byudviklingsselskab er aktuelt begrænset, da der ikke er marked for dette på nuværende tidspunkt. Det tager samtidig tid og ressourcer at etablere et byudviklingsselskab. Der anbefales derfor et kommunalt ledet byudviklingsprojekt i første omgang, hvilket giver tid til markedsdialog med investorer for at undersøge, om private aktører har interesse i byudviklingsprojektet og betingelser for et byudviklingsselskab. Der kan på sigt stiftes et byudviklingsselskab med en privat aktør som for eksempel pensionskasse eller developer. Der overgås dermed til en selskabsmodel, hvor Næstved Kommune gennem selskabet får adgang til den private aktørs kapital, viden, investornetværk og erfaring til den videre byudvikling.

Næstved Kommune indskyder til gengæld kommunale grunde i byudviklingsselskabet værdiansat til markedspris. Den private aktørs indskud skal svare forholdsmæssigt til kommunens indskud (værdi af grundene) med forbehold for udgiften til forpligtelser. Selskabet, og indirekte ejerne, opnår værdiforøgelsen på grundene. Selskabet må kun udføre opgaver, som kommunen lovligt kan udføre i kommunalt regi. Kommunen må ikke have bestemmende indflydelse i selskabet og derfor maximalt eje 50% af selskabet. Kommunen har derimod indirekte styring med byudviklingen via medejerskab i selskabet samt som planmyndighed.
Selskabet gennemfører byudvikling gennem projektudvikling af grunde samt salg af både grund og projekt til en investor til markedspris og på markedsvilkår, som realiserer projektet. Selskabet kan anvende et even-
tuelt overskud fra salg til at købe andre grunde.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at sende en mail til chefkonsulent i Næstved Kommune Rikke Lund Pedersen på
riklpe@naestved.dk
21 anbefalinger
Se de øvrige anbefalinger til udvikling af Næstveds havnebydel.