Anbefaling 19
Strategiske åbningstræk der fremmer den videre realisering af udvikling af havnebydelen
Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Udvalget anbefaler, at:
der gennemføres såkaldte strategiske åbningstræk, som kan kickstarte og fremme den videre realisering af udvikling af havnebydelen samt tiltrække og vise borgere, investorer og andre interessenter, hvordan havnebydelen kommer til at se ud i fremtiden. Det anbefales, at type og antal af strategiske åbningstræk kan indgå i idékonkurrence om strategisk udviklingsplan for havnebydelen, som vedtages af Næstved Byråd i 2027.
Begrundelse for anbefaling 19
Et eller flere strategiske åbningstræk kan fungere som katalysator for en vellykket udvikling af havnebydelen. De kan samtidig tiltrække og vise borgere, investorer og andre interessenter, hvordan fremtidens havnebydel kommer til at se ud. Byudvikling handler om mennesker og det levede liv og om at skabe en god by for borgerne. De strategiske åbningstræk kan bidrage til at tilføre værdi til både havnebydelen og Næstved, integrere havnebydelen i den eksisterende by, give borgere og besøgende en ny attraktiv destination og skabe byliv i området.

Strategiske åbningstræk skal ses i sammenhæng med en strategisk udviklingsplan for havnebydelen (anbefaling 20). Type og antal af strategiske åbningstræk kan være forskellige og afhænge af kontekst og målgruppe som for eksempel ungdomsboliger, kontorfællesskab, kommercielt boligbyggeri, infrastruktur, kvalitetsniveau, midlertidighed og tiltrækning af potentielle investorer.
Åbningstræk kan gennemføres som kommunale investeringer eller i samarbejde med private aktører og fonde for at trække på privat kapital og ekspertise. Type og antal af strategiske åbningstræk kan indgå i idékonkurrence om strategisk udviklingsplan for havnebydelen, som vedtages af Næstved Byråd i 2027.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at sende en mail til chefkonsulent i Næstved Kommune Rikke Lund Pedersen på
riklpe@naestved.dk
21 anbefalinger
Se de øvrige anbefalinger til udvikling af Næstveds havnebydel.