Anbefaling 2
Udvikling af havnebydelen i etaper
Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Udvalget anbefaler, at:
udvikling af havnebydelen inddeles i fire delområder med henblik på udvikling af havnebydelen i etaper, når en strategisk udviklingsplan foreligger.
Det anbefales, at delområde I er det primære og første udviklingsområde. Delområde II og delområde III udvikles i takt med, at erhvervsmæssige aktiviteter og ejerforhold gør en udvikling mulig. Delområde I-III skal ses i sammenhæng og i forbindelse med Næstved bymidte. Delområde IV, Grimstrupvej-kvarteret, udgør et særskilt område, hvor byudvikling kan igangsættes uden nærmere sammenhæng til delområde I-III.
Begrundelse for anbefaling 2
Grundlaget for anbefalingen er, at området for havnebydelen er stort og byudviklingen forventeligt vil tage mange år. Samtidig frigøres arealer på forskellige tidspunkter. Delområde I som omfatter Næstved Havns nuværende erhvervsareal og Skellet, der i høj grad ejes af Næstved Havn, frigøres løbende frem mod 2034 i forbindelse med havnens udflytning. Det muliggør en igangsættelse af byudviklingen i dette område samtidig med anlæggelse af ny havn på Ydernæs gennemføres. Delområde I kommer dermed til at fungere som generator for udvikling af hele havnebydelen.

Arealerne i delområderne II-III ejes primært af private og indeholder erhvervsmæssige aktiviteter, der forventes at flytte til mere fordelagtige placeringer senere. Delområde IV kan udvikles selvstændigt i det omfang, der er interesse for i området og før den strategiske udviklingsplan.
Udvikling af havnebydelen i etaper gør det realistisk at komme relativt hurtigt i gang med byudviklingsprojektet, der vil strække sig over mange år. Byudviklingsprojektet kan igangsættes i delområde I i 2028/2029 under
forudsætning af, at havnens udflytning er igangsat. Forud for og i forbindelse med byudviklingen i delområde I kan en løbende dialog med eksisterende ejere og virksomheder i delområde II, III og IV prioriteres, så byudviklingen også sker i tæt dialog for at sikre fremdrift.
Delområder I-IV |
---|
Delområde I omfatter primært Næstved Havns erhvervsareal og Skellet, der i høj grad ejes af Næstved Havn. |
Delområde II omfatter arealer, der primært ejes af private og indeholder erhvervsmæssige aktiviteter. Delområdet omfatter også havnepromenaden med en gang- og cykelsti langs dele af Kanalvej. På strækningen er græsskråninger, bænke og skulpturer. |
Delområde III omfatter arealer, der primært ejes af private og indeholder erhvervsmæssige aktiviteter. I delområdet er Maglemølle A/S, som rummer virksomheder, kunstnere, padelcenter, klatrecentral med mere. I delområdet er også Reiling Glasrecycling. |
Delområde IV Grimstrupvej-kvarteret omfatter arealer, der ejes af private og indeholder erhvervsmæssige aktiviteter. |

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at sende en mail til chefkonsulent i Næstved Kommune Rikke Lund Pedersen på
riklpe@naestved.dk
21 anbefalinger
Se de øvrige anbefalinger til udvikling af Næstveds havnebydel.