Anbefaling 7
Havnebydelens sammenhæng til den historiske bymidte og resterende by
Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Udvalget anbefaler, at:
væsentlig kulturarv på havnearealet bevares i forbindelse med udvikling af havnebydelen for at skabe sammenhæng til den historiske bymidte og resterende by. Det anbefales desuden, at der etableres en velfungerende infrastruktur, som sikrer god tilgængelighed og sammenhængende forbindelser mellem bymidten, havnebydelen, kanalen og den resterende by.
Begrundelse for anbefaling 7
Grundlag for anbefalingen er, at havnebydelen er en udvikling af Næstved by, som medfører behov for at skabe en sammenhæng til den historiske bymidte og resterende by. Behovet er ikke kun fysisk sammenhæng i form af velfungerende infrastruktur, nye veje til bilister, cyklister og gående og adgang til kanalen, men også mental forbindelse.
De bynære havnearealer er nu delvist utilgængelige for borgere og besøgende
grundet hegn omkring erhvervshavnen, men i fremtiden vil havnebydelen og kanalen blive en integreret del af byen. Skal byen opleves sammenhængende, kan kulturarv være medspiller, der skaber og synliggør forbindelsen mellem havnebydelen, bymidten og den resterende by.

Fysisk er der ikke langt mellem områderne, men mentalt ligger de langt fra hinanden. Bevaring og transformation af bevaringsværdige bygninger og industrielementer på de bynære havnearealer kan skabe den fysiske og mentale forbindelse til den historiske bymidte. Det skaber og styrker den forbindelse mellem bymidten og havnearealet, som mangler i dag.
Ved at integrere kulturarv i havnebydelen etableres ikke alene sammenhæng til byen, men det øger også områdets attraktionsværdi og gør området attraktivt regionalt og nationalt. Det tiltrækker borgere og besøgende, og det skaber oplevelser og refleksion.
Havnebydelen vil over en lang årrække vokse. For at skabe og fastholde havnebydelens identitet og sammenhæng til byen spiller kulturarv en væsentlig rolle igennem forandringsprocessen, når der etableres nye bygninger, byrum med mere.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at sende en mail til chefkonsulent i Næstved Kommune Rikke Lund Pedersen på
riklpe@naestved.dk
21 anbefalinger
Se de øvrige anbefalinger til udvikling af Næstveds havnebydel.