Gå til hovedindhold

Anbefaling 9

Begrønning

Indhold

    Udvalget anbefaler, at:

    integrere grønne områder med træer og planter i havnebydelen for at skabe attraktive, bæredygtige og sunde bymiljøer for mennesker og dyr. Det anbefales, at begrønning i havnebydelen påbegyndes tidligt i byudviklingsprojektet, så relevante og tilgængelige områder løbende bliver beplantet med træer og planter og får tid til at vokse og dække områderne med grøn vegetation.

    Begrundelse for anbefaling 9

    Grønne områder med træer og planter kan gøre havnebydelen attraktiv og indbydende at bo i og besøge, forbedre livskvalitet og øge trivsel. De grønne områder kan fungere som sociale mødesteder og åndehuller, hvor beboere og besøgende i alle aldre kan samles og deltage i fælles aktiviteter. Det opfordrer til rekreative ophold, gåture, cykling og motion omkring kanalen, hvilket kan reducere biltrafik i havnebydelen. De grønne områder kan også fungere som naturlige forbindelseslinjer mellem bymidten og havnebydelen via for eksempel Den Fritlagte Suså. De grønne områder i havnebydelen kan udformes, så det skaber sameksistens mellem kvarterer og naturen og samtidig fremmer biodiversitet og rekreativ anvendelse.

    Grønne områder med træer og planter har flere vigtige funktioner. Træer kan skabe skygge og køle i havnebydelen og forbedre luftkvaliteten. Vegetationen bidrager til effektiv regnvandshåndtering ved at absorbere overfladevand. De grønne områder kan også fremme biodiversitet ved at skabe levesteder for planter og dyr. CO2-udledningen mindskes desuden ved at integrere grønne områder i havnebydelen.

    Da det tager tid for træer og planter at vokse og dække områder med grøn vegetation, kan begrønning i havnebydelen påbegyndes tidligt i byudviklingsprojektet. Det sikrer, at relevante og tilgængelige områder i havnebydelen løbende bliver beplantet med træer og planter og får tid til at vokse. Der kan også tages afsæt i eksisterende beplantning i området og udvikle dets potentiale.

    Mere om byudvikling og Næstveds nye havnebydel

    Kontakt

    Center for Politik og Strategi