Borgere kan aflevere affald på ni udvalgte steder
Ekstra affaldstiltag: Skraldemænd holder klar på 9 udvalgte steder dem kommende weekend – kom forbi med mad- og restaffald.
I takt med at graderne stiger, og solen begynder at komme frem, tømmer vores skraldemænd flere og flere skraldespande. Der er dog fortsat flere områder, der er udfordret af sammenkørt sne og is på vejene, som kan være utrolig glat at køre og gå på for skraldemændene.
Mens det fortsat er muligt at komme af med mad- og restaffald i vores opstillede containere på genbrugspladsen, kan du også lørdag og søndag i den kommende weekend finde vores skraldemænd på 9 udvalgte steder. Her kan du aflevere sække med rest -og madaffald direkte til skraldebilen.
Afhentningsstederne lørdag den 21. februar er:
• Glumsø (Glumsø Hallen) kl. 9-10
• Herlufmagle (Herlufmagle Hallen) kl. 11-12
• Fensmark (Holmegaard Hallen) kl. 13-14.30
• Tappernøje (Kornmagasinet) kl. 9-10
• Rønnebæk (P-plads ved skoven, Ny Præstøvej 310B) kl. 11-12
• Næstved (Kasernevej) kl. 12.30-14
Afhentningsstederne søndag den 22. februar er:
• Næstved (Transportbuen) kl. 9-10.30
• Næstved (Rådmandshaven 20) kl. 11-12.30
• Næstved (Nygårdsvej 100) kl. 13-14
Foruden de 9 udvalgte steder, har vi også indsat 8 skraldebiler, der forsøger at genbesøge adresser for at hente plast og papir.
Adresserne på ruterne, vil få besked direkte i vores affaldsapp ”NK Affald”.