Gå til hovedindhold
Nyhed
Natur

Næstved Kommune er klar til at håndtere egeprocessionsspinderen

Selvom larven endnu ikke er fundet i kommunen, forbereder vi os på, at den kan sprede sig hertil.

16. jul. 2026

Egeprocessionsspinder-larver med de karakteristiske hvide hår. Foto: Luc Hoogenstein, Wikimedia Commons

Indhold

    Egeprocessionsspinderen, hvis larver kan give kraftige hudreaktioner og i sjældne tilfælde alvorlige allergiske symptomer, er de seneste år blevet registreret i flere danske kommuner. "Larven fra Helvede", som den også kaldes, er endnu ikke bekræftet i Næstved Kommune.

    For at være på forkant er Næstved Kommune i kontakt med lokale leverandører, der kan fjerne larver og spind på kommunale arealer. Samtidig opfordrer vi borgere til at være opmærksomme på egetræer og melde eventuelle fund via vores tip-løsning her.

    Larverne kan kendes på deres lange hvide hår og mørke hoved, og kontakt med både larver og spind kan være sundhedsskadeligt.

    Du kan læse mere om egeprocessionsspinderen og kommunens indsats her på siden: Natur | Næstved Kommune