Gå til hovedindhold

Klub på Symfonien

På Enggårdsvej 1 tilbydes der to forskellige aktivitetstilbud: Turbussen og Aktivitetsklub
Tilbuddene er for borgere med tidlig demens eller kognitive udfordringer. Fælles for begge tilbud er ønsket om at skabe gode oplevelser og meningsfuldt samvær.

25. apr. 2025

Indhold

    Her kan du læse en uddybende beskrivelse af de to tilbud.

    Bemærk deltagelse disse tilbud, kræver visitation, som er i samarbejde med én af vores fire Specialister i demens og psykiatri. 

    Turbussen

    Hvis du er aktiv og godt kan lide at tage på udflugter, samt bor i eget hjem (ikke plejebolig), kan dette tilbud være noget for dig. 

    Aktiviteter på busturene

    Vi kører ud i naturen for eksempel ved skov, strand og mark i al slags vind og vejr. I vinterperioder søger vi dog ofte indendørs og tager på butiksture, besøger kirker, planteskoler og gårdbutikker.   
    Sammen med de andre i gruppen går du korte eller lange ture. Vi skaber mindeværdige oplevelser, styrker det sociale fællesskab og fremmer fysisk aktivitet.
     
    Praktiske oplysninger om busturene, der er plads til 7 borgere i bussen.  Det er meget vigtigt at du har tøj, fodtøj og solcreme på efter vejret, da du skal være ude i al slags vejr. 
     
    Der er altid to personaler med på busturen. De vil sætte sig særligt godt ind i din situation og støtte op om dig, så du får en god dag.  Du kan tage en madpakke og eventuelt drikkelse med eller forudbestil madpakke via personalet. 

    ·      Aktiviteter i Klubben

    Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter, som du kan være med til, når du har lyst. Vores mål er at skabe meningsfuldt samvær og livsglæde i hverdagen. Vi taler sammen, spiller spil og læser avisen og der er løbende mulighed for at deltage i forskellige hyggelige aktiviteter.

    Aktiviteterne varierer fra gang til gang og afhænger af stemning, behov og tid. Det er altså ikke faste tilbud, man skal tilmelde sig, men noget vi laver, når det passer ind.

    Praktiske oplysninger 

    Du må gerne komme, selvom du bruger rollator, stok, kørestol eller lignende. Hvis du bruger kørestol, skal du dog kunne stå med støtte for at kunne deltage. Særligt ved busture: Det er ikke muligt at bruge kørestol og rollator, men du er velkommen til at tage stavgangsstave eller stok med.

    Inden du starter, kommer vi på hjemmebesøg, hvor vi fortæller om de praktiske detaljer og lære dig lidt at kende.

    Forplejning 

    For at fremme appetitten, spiser vi frokost sammen alle dage. En gang om ugen spiser vi både frokost og hjemmelavet aftensmad sammen på aftenholdet.

    Du har mulighed for at forudbestille en færdiglavet madpakke og købe drikkevarer, kaffe og kage. Du er også velkommen til at medbringe egen mad og drikke.

    Der afregnes bagud hver måned. 

    Beløbet betales ved hjælp af betalingsservice (PBS). 

    Kørsel 

    Du har mulighed for at benytte kommunens tilbud om taxaordning. Aktivitetsklubben sørger for at aftale afhentning og hjemkørsel med taxaselskabet.

    Kontakt 

    Du og dine pårørende er altid velkomne til at kontakte os telefonisk på alle hverdage mellem 8.00-15.00

    Hvis du er forhindret i at komme, skal du kontakte os.

    Symfoniens Aktivitetscenter 
    Enggårdsvej 1 
    4700 Næstved 

    Telefonnummer 5588 1890 

     

    Aktiviteter og åbningstider

    Aktiviteter kan være:

    Socialt samvær med andre

    Stolegymnastik

    Lettere fysisk træning

    Quizzer

    Udendørs og indendørs spil

    Sang

    Film

    Gåture

    Madgruppe på aftenholdet

     Herregruppe

    Damegruppe

    Bankospil

    Fester

    Busture

     

    Mandag klokken 10.00 – 19.00. 

    Tirsdag- fredag 9.30-15.30.

    Lukket helligdage og weekender

    Kontakt

    Center for Sundhed og Ældre

    Telefon: 5588 1200