Gå til hovedindhold

Daghjem Korinthvej

Daghjemmet Korinthvej ligger i den sydlige del af Næstved.

25. apr. 2025
To der holder i hånd

Indhold

    Har du behov for samvær i et trygt og overskueligt miljø, eller har din ægtefælle brug for aflastning i dagtimerne er der mulighed for at søge om aktivitetstilbud på daghjemmet Korinthvej.

    Tilbuddet er til dig, der bor i eget hjem (ikke plejebolig) og har en demenssygdom eller hukommelsesproblemer.


    Daghjemmet har som udgangspunkt åbent fra kl. 9.00, men vi kan tilrettelægge dagen, så det passer bedst muligt til dine behov. Der er mulighed for, at få indflydelse på individuelt tilpassede besøgstider, i det omfang det kan lade sig gøre, inden for daghjemmets rammer, ressourcer og hensynet til de øvrige besøgende.
    Der er også mulighed for aftenåbent, når det giver mening for dig og dine pårørende.


    Praktisk information

    Du er velkommen, uanset om du bruger rollator, stok, kørestol eller andet hjælpemiddel.
    Der er plads til 7 borgere hver dag.
    Vi anbefaler, at du og dine pårørende besøger daghjemmet inden opstart, så vi sammen kan finde den bedste løsning for dig. 

    Forplejning:(der er egenbetaling på mad/drikke) 

    Vi sørger for god og velsmagende mad i løbet af dagen.
    •    Smørrebrød 
    •    Varm ret
    •    Mellemmåltider (kaffe, te, saft, frugt, kage m.m.)
    •    Sodavand, øl eller vin

    Betaling: Oplyses af og aftales med personalet.
    Der afregnes bagud hver måned via Betalingsservice (PBS), sammen med betaling for eventuel taxakørsel.

     

    Kontakt

    Du og dine pårørende er altid velkomne til at besøge daghjemmet eller kontakte os, hvis I har spørgsmål.

    Afbud: Hvis du er forhindret i at komme, skal du ringe til os. (Ved afbud samme dag opkræves betaling for maden).

    Daghjemmet på Korinthvej
    Korinthvej 10
    4700 Næstved
    25 45 15 80

     

    Aktiviteter

    Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter, som skaber glæde, bevægelse og fællesskab, blandt andet:
    •    Erindringsdans
    •    Boldspil
    •    Gåture (når vejret tillader det)
    •    Bobspil
    •    Havearbejde og udendørsaktiviteter
    •    Busture (egenbetaling) 

    Åbent alle ugens dage – hele året
    inkl. søn- og helligdage
    kl. 09.00– ca. 18.30

    Kontakt

    Center for Sundhed og Ældre

    Telefon: 5588 1200