Gå til hovedindhold
Sundhed

Nikotinstop

Er du motiveret for at kvitte tobakken? Næstved Kommune tilbyder gratis rygestopkurser til alle over 18, der er interesserede i at stoppe med at ryge. Derudover tilbyder kommunen rådgivning til arbejdspladser og unge. Nedenfor finder du desuden viden om snus og undervisningsmaterialer til skoler.

Billede af mælkebøtte der blæser væk

Indhold

    Her kan du læse mere om hvornår vores rygestopkurser starter, samt få viden om snus, rådgivning til arbejdspladser og unge.

    Nikotinstop

    Et rygestopkursus indeholder 6 mødegange og løber over 8 uger. Der er fælles stopdato. 

    Hvornår?
    Næstved rygestopkursus er ved at blive planlagt.

    Hvem kan deltage?
    Alle borgere i Næstved kommune som er fyldt 18 år.

    Tilmelding
    Meld dig til rygestopkurset på NemTilmeld.

    Du er altid velkommen til at sende en mail til Næstved Sundhedscenter (kræver MitID) eller ringe på telefon 5588 1400 hvis du har spørgsmål om rygestop.

    Vi kan også hjælpe dig med:

    • At forberede dit rygestop
    • At lære din rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem.
    • Vejledning om helbredsfordele, vægt, abstinenser, nikotinafhængighed, kuliltemåling, m.m.
    • Tips og idéer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen, når den opstår.

    E-kvit
    Du kan også bruge E-kvit er et gratis rygestop-program. Du får sendt beskeder med skræddersyede tips, opmuntringer, øvelser og videoklip, som gør det nemmere for dig at komme igennem rygestoppet.

    E-kvit er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune.

    Her kan du se sundhedsstyrelsens film om rygestop på dansk
    See the video Why do we smoke?
    Maxaynnu sigaarka u cabnaa?
    مشاهدة الفيلم حياة طيبة بدون دخان

    Kender du forskel på snus og tyggetobak?
    Nikotin er farligt for dit barn. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak.

    Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak i Danmark.

    Vil du vide mere om snus kan du søge mere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og  www.snusfornuft.dk

    Hjemmesiden er målrettet unge, der gerne vil vide mere om snus. For at sprede budskabet om hjemmesiden har Kræftens bekæmpelse lavet to film, som du kan se her:

    Hvordan ser det ud når du snuser?
    Kan du føre en samtale uden at tænke på Snus?

    For undertekster: Klik på knappen "cc" i playeren. Her kan du vælge henholdsvis danske, engelske eller ingen undertekster.

    For english subtitles: Press the "cc"-button in the player and choose "english".

    Unge der ønsker at stoppe med at ryge, kan bruge XHALE.

    XHALE er et program til unge, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning.

    Brug linket hvis du vil vide mere om XHALE.

    Hvis du er under 18 år kan du også kontakte sundhedsplejen på 5588 3160

    Du kan benytte dig af Kræftens Bekæmpelses tværfaglige undervisningsmateriale om rygning til 7.-9. klasser samt enkelte øvelser målrettet 5.-6. klasse. Eleverne lærer at forklare sociale mekanismer og samfunds- og helbredsmæssige forhold i relation til rygning. De træner kompetencer til at sige fra, reflektere og til at kunne argumentere for eller imod en sag.

    ’Gå op i Røg’ henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, geografi, biologi, matematik samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

    Gå op i røg

    Ligeledes kan du benytte ’LIV I LUNGERNE’, som er et net baseret undervisningsmateriale om luft, lunger og sundhed til fagene dansk, idræt, samfundsfag, biologi, naturfag og sundhedsfag i 7.-10. klasse, suppleret med en elevdreven kampagne. Materialet kan også anvendes i projektopgaven.

    Liv i lungerne

    Arbejdspladser kan få rådgivning af en konsulent til at udarbejde rygepolitikker og skabe røgfrie miljøer på den pågældende arbejdsplads.

    Rådgivning er gratis.

    Hvis du ønsker at vide mere kan du kontakte Næstved Sundhedscenter på telefon 5588 1400. Du kan også sende en mail (kræver MitID)

    Kontakt

    Center for Sundhed og Ældre

    Næstved Sundhedscenter

    Telefon: 5588 1400

    Send digital post (kræver MitID)

    Relevante artikler