Gå til hovedindhold

Specialtandplejen

Specialtandpleje er et specialiseret tilbud om tandpleje til primært svært udviklingshæmmede borgere samt borgere med alvorlige psykiske lidelser.

15. apr. 2025

Indhold

    Specialtandplejen

    Specialtandpleje er et specialiseret tilbud om tandpleje til primært svært udviklingshæmmede borgere samt borgere med alvorlige psykiske lidelser m.v. Ved en psykisk lidelse forstås en kronisk svært invaliderende sindslidelse.

    Det er karakteristisk, at borgeren ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og ungdomstandplejen, Praksistandplejen eller i Omsorgstandplejen.

    Henvisning alene på grund af angsttilstande, for eksempel tandlægeangst eller fobier, modtages ikke, og henvisning som er begrundet i borgerens økonomiske forhold, bliver afvist. Tilbuddet er ikke målrettet patienter med misbrugsbaggrund.

    Henvisning

    Der er fastsat kriterier i lovgivningen for, hvem der kan tilbydes specialtandpleje.

    Praktiserende læger eller tandlæger kan ikke henvise direkte til specialtandplejen, ligesom man ikke selv kan tilmelde sig. Henvisning modtages på borgere med folkeregisteradresse i Næstved Kommune fra socialpædagogiske botilbud eller distriktspsykiatriske behandlingsmæssige tilbud, som borgeren er tilknyttet. Derudover kan borgere, der er indlagt på psykiatriske sygehusafdelinger, henvises direkte. For sidstnævnte vil det kun dreje sig om nødbehandling eller anden begrænset behandling.

    Det forudsættes, at henvisning sker af en fagperson, som har kendskab til borgerens funktionsnedsættelse; læge, sygepleje- eller pædagogisk personale.

    Henvisning til specialtandplejen

    Takster/priser

    Se de takster/priser for behandling i specialtandplejen.

    Tandbehandlingen foregår på en af tandplejens klinikker.