Erhvervspraktik
Når du går i 7. og 8. klasse, skal du i erhvervspraktik. Du kan også komme i praktik i 9. og 10. klasse.

Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Erhvervspraktik
Alle elever på 8. årgang på Næstved kommunes grundskoler skal i en uges erhvervspraktik.
Som noget nyt skal eleverne i 7. klasse også i praktik fortrinsvis i forældrepraktik - Læs mere her
Derudover kan der aftales yderligere praktik for elever på både 8. + 9. og 10. årgang. Tidspunkter for praktik skal aftales med din skole og din uddannelsesvejleder.
Ved at opleve dagligdagen på en arbejdsplads og deltage i arbejdsopgaver bliver du klogere på dine personlige styrker og interesser og kan få oplevelser, der styrker dit valg af uddannelse og erhverv.
Du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde din praktikplads, tal med dine forældre, lærer eller uddannelsesvejleder, hvis du har brug for idéer og forslag til spændende virksomheder/erhverv for dig.
Kontakt den virksomhed, som du er interesseret i, og spørg om du kan komme i erhvervspraktik hos dem. Når du selv kontakter virksomheden, viser du, at du er opsøgende og kan tage initiativ, og det kan en arbejdsgiver godt lide!
Når du har lavet en praktikaftale - logger du på ung.unoung.dk og vælger fanen praktik.
- opret praktikaftale
- udfyld CVR og tryk næste
- Vælg virksomhed på listen og tryk ok
- Udfyld alle felter med stjerne og tryk opret.
Din vejleder godkender praktikken og opretter herved en forsikring, så du er dækket under dit praktikforløb.
Praktikstedet får tilsendt aftalen med digitalpost, så alle er enige om hvad I har aftalt.
I 9.+10. klasse har du udover almindelig erhvervspraktik også mulighed for at søge om at komme ud i erhvervspraktik i Forsvaret.
Vi kalder det for specialpraktik, fordi praktikforløbene kun tilbydes på bestemte tidspunkter og for et meget begrænset antal elever.
Din vejleder vil informere dig og din klasse om, hvornår og hvordan du kan søge en specialpraktik.
Du skal udfylde den særlige praktikseddel, og så skal du vedlægge en personlig ansøgning.