Mærk Træerne
Mærk Træerne er et nyt projekt i Næstved, der sætter fokus på træer. Projektet skal bruges til at optimere driften af Næstveds bytræer og samle borgerne omkring naturen.
Gennem Mærk Træerne projektet vil Næstved Kommune være den første kommune i Danmark til at bruge det internationale værktøj i-Tree. Med værktøjet kan vi måle helt præcist, hvad hvert enkelt træ giver af fordele for eksempel, hvor meget CO2 det enkelte træ optager. Alle disse informationer kan vi både bruge til at sprede viden omkring værdien af træer, men det kan også hjælpe os med at tage bedre beslutninger omkring vores træer.

Et linde-træ i Ringstedgade i Næstved.
Træmærker
165 træer har fået træmærke
Vi har sat træmærker op på udvalgte træer i 11 forskellige byer i Næstved kommune. De byer er: indre Næstved by, Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg, Holme Olstrup, Karrebæksminde, Mogenstrup, Tappernøje, Herlufmagle. På billedet nedenfor kan du se et kort over byerne, hvor du kan finde træmærkerne. Hvert træmærke beskriver det individuelle træs fordele fx hvor mange L vand træet sparer kloaksystemet for.
Hvert træmærke beskriver det individuelle træs fordele fx hvor mange L vand træet sparer kloaksystemet for.
Herunder kan du se hvordan skiltene ser ud på de markerede træer.
Der er to måder du kan være en del af projektet
Mærk Træerne er for både private borgere og virksomheder.
1. Kig på din egen have
Den første mulighed er at kigge på din egen have og bevare dine træer længst mulig. Du kan plante nye træer. De nye træer vil ikke give meget i starten, men med tiden vil de være med til at give rigtig mange fordele.
Tips til at bevare dine træer længst muligt
Nedenfor er der listet syv råd til at bevare dine træer længst muligt:
- Undgå at klippe græsset helt ind til stammen for ikke at lave skader på stammen.
- Beskær ofte for at undgå store sår.
- Når du beskærer, lad noget af grenen sidde tilbage. På den måde får du mindre råd inde i stammen.
- Tænk langsigtet når du vælger, hvilket træ du planter. Er der plads til træet om 20 år?
- Undgå̊ at grave i en radius omkring træet svarende til trækronen.
- Undgå at plante for dybt. 5 cm for dybt kan medføre, at træet aldrig bliver større.
- Undgå at lægge ekstra jord rundt om træet og dets rødder, da det kan kvæle træet.
Husk altid at føre løbende tilsyn med dine træer for at sikre de ikke er til risiko. Kig efter tegn på svampe og kronesymptomer. Hvis du er i tvivl så spørg en professionel.
2. Blive frivillig trærod
Den anden mulighed er at blive frivillig trærod hos os og hjælpe os med at registrere træer og udbrede budskabet.
For mere information om projektet
For mere information omkring Mærk træerne projektet og hvordan du kan blive en del af det.
Du kan skrive til maerktraeerne@naestved.dk
Du kan også følge med på vores facebook-siden her
Her vil vi løbende ligge nyheder op om projektet.
Træernes fordele
Træerne har mange fordele, som gavner os alle sammen. Nedenfor kan du se et udpluk af træernes mange fordele.
Ejendomsværdi
Træer hæver ejendomsværdien
Skygge og Nedkøling
Træer nedkøler luften og giver skygge for f.eks. bygninger. Så kan ejerne spare på elregningen
Reducerer Regnvand
Træer hjælper med at reducere oversvømmelser ved at opfange og forsinke regnvand
Optag af carbon
Mens træer vokser optager de carbon i deres væv og reducerer dermed mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
Hjælper restitution og psyke
Forkorter restitutionstid for sygdom, reducerer stress og forbedrer det mentale helbred
Spisekammer
Træer giver frugt og nødder til dyr og mennesker. De er en vigtig kilde til nektar for bier og andre insekter.
Samlingspunkt
Forbedrer det sociale miljø og reducerer kriminalitet