Gå til hovedindhold
Bolig
Kultur og borgerservice
Borgerservice

Markedsføringsbeskyttelse

Når du tilmelder dig Robinsonlisten, bliver du beskyttet mod direkte reklamer med dit navn på.

Mand der holder en mobiltelefon

Indhold

    Tilmeld eller afmeld Robinsonlisten - Markedsføringsbeskyttelse

    Adressebeskyttelse betyder, at dit navn og din adresse ikke må udleveres. Derved er privatpersoner afskåret fra at kunne finde disse oplysninger om dig. Dit navn og din adresse bliver heller ikke udleveret til virksomheder til brug for markedsføring eller til vejvisere. 

    Sådan søger du:

    1. Brug linket "Tilmeld eller afmeld Robinsonlisten" på borger.dk 
    2. Vælg hvilke personer adressebeskyttelsen skal gælde for. Du kan vælge beskyttelse for dig selv og egne bosiddende børn på adressen. 
    3. Vælg hvilke eller hvilken typer beskyttelse du ønsker. 
    4. Vælg om du ønsker en påmindelse. når udløbsdatoen nærmer sig.
    5. Bekræft dine oplysninger.
    6. Din anmeldelse er nu registreret og du vil modtage en bekræftelse.

    Du skal selv sørge for at få din adresse beskyttet hos PostNord og rette henvendelse til dit teleselskab om beskyttelse af dit telefonnummer. 

    Har du ikke MitID, kan du møde op i Borgerservice på Næstved Bibliotek. 

    Sådan gør du:

    1. Mød op i den betjente åbningstid og træk et nummer.
    2. Når du bliver kaldt op, vil du skulle udfylde en papirblanket.
    3. Blanketten underskrives og lægges til behandling i vores folkeregister.
    4. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 3 måneder før beskyttelsen træder i kraft. Dette skyldes, at CPR-registret kun opdateres hver tredje måned. 

    Robinsonlisten - markedsføringsbeskyttelse

    Når du tilmelder dig Robinsonlisten, bliver du beskyttet mod direkte reklamer med dit navn på

    Du kan undgå uopfordrede, nye adresserede salgsreklamer og telefonopkald fra sælgere, hvis du registrerer dig på Robinsonlisten, og registreringen er gratis.

    Vær opmærksom på, at hvis du allerede har givet dit samtykke til, at de må kontakte dig, kan du ikke tilbagekalde det ved at blive registret på Robinsonlisten. Du skal i stedet kontakte virksomheden direkte og tilbagekalde dit samtykke.

    For at blive registreret på Robinsonlisten, skal du bruge selvbetjeningsløsningen på denne side med navnet: Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)

    Ingen MitID

    Du kan få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

    Har du navne- og adressebeskyttelse, kan du ikke stå på Robinsonlisten

    Hvis du allerede har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR), kan du ikke tilmelde dig Robinsonlisten. Det skyldes, at dit navn og adresse i så fald ikke vil forblive beskyttet.

    Dog skal du være opmærksom på, at firmaer, der havde dit navn og adresse, inden din tilmelding, ikke får automatisk besked. Dem skal du selv kontakte.

    Der kan gå op til 3 måneder, før din registrering på Robinsonlisten træder i kraft.

    Det Centrale Personregister (CPR)

    Hver 3. måned laver CPR en ny Robinsonliste.

    Virksomheder
    • Alle virksomheder har pligt til at undersøge, om du står på Robinsonlisten, før de uopfordret afsender adresserede salgsreklamer eller ringer til dig.
    • De virksomheder, der abonnerer på oplysninger om dig fra CPR, får automatisk besked om, at du har markedsføringsbeskyttelse. Det gælder fx din bank og dit teleselskab.
    Eksempler på undtagelser
    • Firmaer, som du selv har oplyst navn og adresse til, fx i forbindelse med deltagelse i en konkurrence
    • Analyseinstitutter og godgørende foreninger må stadig kontakte dig, selvom du er registreret på Robinsonlisten.
    • Supermarkeder må uddele adresseløse reklamer, som fx tilbudsaviser. Der er forskellige Nej tak-ordninger, som du kan tilmelde dig.
    • PostNord må uddele informationsmateriale til husstanden.
    • Borgere og virksomheder kan få oplyst dit navn og din adresse fra CPR, medmindre du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse.
    • Offentlige myndigheder samt virksomheder, som du skylder penge, kan kontakte dig.
    • Borgere og virksomheder kan få oplyst dit telefonnummer fra dit teleselskab, medmindre du gør det opmærksom på, at du ikke ønsker det.

    Med selvbetjeningen 'Se de oplysninger, der er registret om dig i CPR', kan du se, om du er tilmeldt Robinsonlisten, og dermed er beskyttet mod direkte markedsføring.

    Se under punktet Beskyttelse. Her vil der ved Markedsføring stå 'JA' samt datoer for, hvornår du er blevet tilmeldt, og hvornår beskyttelsen udløber.

    For at blive afmeldt, skal du bruge selvbetjeningsløsningen Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten).

    Ingen MitID

    Du kan få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid

    Tilmeldingen er personlig. Andre, som bor på samme adresse som dig, skal selv tilmelde sig Robinsonlisten.

    Det er muligt at give eller modtage en digital fuldmagt.

    10.06.2025 16:54 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af borger.dk

    Kontakt

    Center for Kultur og Borgerservice

    Telefon: 5588 5588