Talent i verdensklasse
Hvis der er noget, vi kan her i Næstved Kommune, så er det at udklække talent.
13. okt. 2021
Det er Talentskolen i Næstved Kommune et godt eksempel på. Her kan unge dyrke deres talent på fire forskellige linjer: scenekunst, forfatter, film/animation og kunst/design.
Og det stopper ikke her. Ungdomsskolen, Musikskolen og Sportscollege er verdensmestre i at udvikle talenter. Derfor kommer nogle af Danmarks store stjerner netop fra disse miljøer – fx den Oscar-nominerede instruktør Tobias Lindholm. I sine unge år var han projektmedarbejder på Næstved Ungdomsskole. I filmen ”Krigen” har han sågar opkaldt to af karaktererne efter sine barndomsvenner i Næstved, Claus Michael Pedersen og Kenneth ”Slagter”.
Tiltrækker talenter
I Næstved Kommune kan vi også tiltrække talenter, som ønsker at bo i en kommune omgivet af natur og frisk luft, og som stadig har alt det, som man har brug for – og mere til – for at få hverdagen til at fungere. Det er forsangeren i Volbeat, Michael Poulsen, et eksempel på. Det bedste, han har gjort, er at flytte til Næstved, fortæller han til BT. Det er vi selvfølgelig stolte af, men vi forstår det også godt.

Ungdomskultur
Næstved Kommune er ikke det værste sted at være ung
Vil du vide, hvad der sker for de unge i Næstved Kommune? Her har vi nemlig skabt et miljø, som giver unge frie rammer til at udfolde deres talent og beskæftige sig med det, de brænder for.