Kommende revurdering af miljøgodkendelse for Blue Phoenix, Suså Landevej 75, 4160 Herlufmagle
Næstved Kommune skal til at revurdere miljøgodkendelsen til Blue Phoenix Denmark A/S´s plads til modtagelse af erhvervsaffald i Herlufmagle.
Virksomheden ønsker, at Næstved Kommune tager miljøgodkendelsen for pladsen på Suså Landevej 75 ved Tybjerg op til revurdering. Ved revurderingen overføres, ændres eller bortfalder vilkår fra tidligere miljøgodkendelser og der kan påbydes nye vilkår. Desuden kan revurderingen føre til en opdatering af den miljøtekniske beskrivelse.
Blue Phoenix har tillige ansøgt om at anlæggets hovedaktivitet fremover bliver håndtering af have- parkaffald, da kapacitet ønskes udvidet, men den maksimale oplagte mængde fastholdes. Virksomheden ønsker derudover kun at modtage jord til kartering og sortering. Samt beton, mursten og uglaseret tegl og keramik, som kun vil blive modtaget til omlæsning, hvorfor nedknusning af byggeaffald ophøre. Alle andre typer af byggeaffald og erhvervsaffald, som pladsen har haft godkendelse til, vil ikke længere vil blive aflæsset eller behandlet på pladsen. Revurderingsarbejdet og sagsbehandling af ansøgningen foretages derfor samlet.
Du har mulighed for at komme med kommentarer
Du har ret til at komme med bemærkninger til ansøgningen og læse ansøgningsmaterialet på linkene herunder:
Bilag:
Indretningsplan
kloakplan
Støjrapport
Hvis du har kommentar til ansøgningen/kommende revurdering skal de være modtaget senest den 1. maj 2026 på mail virksomhedogmiljoe@naestved.dk
Du kan også anmode om at få tilsendt udkast til ny miljøgodkendelse. Henvendelsen om at få tilsendt udkast til afgørelsen, når den foreligger, skal være modtaget senest den 15. maj 2026 på mail til virksomhedogmiljoe@naestved.dk. Når kommunen har lavet et udkast til en ny miljøgodkendelse, får du den til gennemsyn. Du har derefter 14 dage til at sende dine kommentar, efter du har modtaget udkastet.
Spørgsmål kan ligeledes sendes på mail til virksomhedogmiljoe@naestved.dk
Godkendelsesmyndigheden er:
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved