Afgørelse om ikke-VVM pligt til ændringer af oplag og det befæstede areal på Sandvedvej 34a, 4250 Fuglebjerg
Næstved Kommune har den 18. december 2025 fortaget screening af udvidelse af plansilo og tilhørende afløb til opsamling af overfladevand inden for miljøgodkendt virksomhed på matr. nr. 4q, Flemstofte By, Krummerup.
Næstved Kommune har foretaget screening og vurderet, at det ansøgte projekt ikke er omfattet af VVM-pligt.
Afgørelsen om ikke-VVM pligt er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven og du kan læse afgørelsen herunder:
Afgørelse om ikke-VVM pligt til Sandvedvej 34a, 4250 Fuglebjerg
Klagevejledning for afgørelsen om ikke-VVM pligt
Det er muligt at klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Denne afgørelse kan påklages i henhold til miljøvurderingslovens §§ 49-54. Det er alene retlige spørgsmål, der kan påklages. Du klager via Nævnenes Hus til Miljø- og Fødevareklagenævnet, se nedenfor.
Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.
Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune.
Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 15.januar 2026.
For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes hus – https://naevneneshus.dk