Gå til hovedindhold
Nyhed

Miljøgodkendelse til støjvold ved Skyttemarksvej/Engpibervej i Næstved

Støjvolden vil blive etableret over nogle måneder. Miljøgodkendelsen omfatter vilkår i anlægsfase i forbindelse med anvendelse af overskudsjord fra lokalplanområdet i en støjvold. Miljøgodkendelsen ophører, når etableringen er fuldført, afrapporteret til og accepteret af Næstved Kommune.

21. jul. 2026

Indhold

    Næstved Kommune giver miljøgodkendelse til anlæg for nyttiggørelse af jord fra bygge- og anlægsprojekt på matrikel 229az og 229aæ Næstved Markjorder, Næstved. Aktiviteten er omfattet af punkt K 206 på bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1027 af 02/09/2024 om godkendelse af listevirksomhed, som omfatter: 
    ” Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.”.

    Du kan læse afgørelserne om miljøgodkendelse på linket herunder:

    Miljøgodkendelse til støjvold ved Skyttemarksvej/Engpibervej i Næstved

    Klagevejledning for afgørelse om miljøgodkendelse

    Godkendelse er meddelt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse offentlige institutioner og interesseorganisationer. 
    Klagefristen er 4 uger efter afgørelses- /offentliggørelsesdato. Det vil sige senest den 18.8.2026. Du klager via Klageportalen, som findes på Nævnenes Hus hjemmeside, https://naevneneshus.dk.

    Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. En klage til Miljø og Fødevareklagenævnet er pålagt et klagegebyr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling. Hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist, afvises klagen.

    Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter dato for afgørelsen eller hvis den påklages, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Andre relevante artikler