Kontakt
Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager
Telefon: 5588 5588
E-mail: naestved@naestved.dk
Forslag til Lokalplan Lokalplan 158 for almene boliger ved Vestre Kærvej og Kommuneplantillæg nr. 05 er vedtaget af Byrådet den 11-11-2025. I den forbindelse sendes forslagene hermed i 4 ugers offentlig høring
I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der borgermøde den 27-11-2025, kl.17-18.30 på Fladsåskolen, Mogenstrup Parkvej 10A i Auditoriet.
Her vil administrationen i Næstved Kommune præsentere lokalplansforslaget, og de muligheder som lokalplanen vil give mulighed for i fremtiden.
Forslagene er fremlagt fra den 14-11-2025 til den 12-12-2025. Derefter vil Byrådet tage stilling til sagen.
Forslaget til lokalplanen kan ses på Næstved Kommunes Lokalplanportal, ved at trykke her
Forslaget til kommuneplantillægget kan ses under øvrige sagsbilag i oversigten til venstre på siden.
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes via Næstved Kommunes lokalplanportal. Du skal blot klikke på det orange felt, som du finder via ovenstående link. Alternativt kan du også sende synspunkter eller ændringsforslag med post til Team Plan og Geodata, Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Høringsfristen udløber den 12-12-2025
Ifølge Miljøvurderingsloven - Bekendtgørelse nr. 973 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 25/06/2020 - skal planer, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ledsages af en miljøvurdering i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II (miljørapport).
Næstved Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Denne beslutning kan påklages til Planklagenævnet gennem klageportalen, som du finder på www.naevneneshus.dk.
Klage skal indgives senest 4 uger fra offentlig bekendtgørelse, dvs. senest den 12-12-2025.
For ejendomme der er omfattet af lokalplanforslaget, gælder der et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den midlertidige retsvirkning gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen vedtages endeligt, dog maksimalt 1 år.
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes via Næstved Kommunes lokalplanportal. Du skal blot klikke på det orange felt, som du finder ved at klikke her.
Høringsfristen udløber den 12-12-2025.