Lokale Treparter for Østersøen, Smålandsfarvandet og Bornholm

De Lokale Treparter er sammensat af to repræsentanter fra de deltagende kommuner heraf mindst 1 politiker, repræsentanter fra den lokale landbrugsorganisation, Danmarks Naturfredningsforening og fra Naturstyrelsen.

Repræsentanter fra kommunerne:

• Martin Graff Jørgensen (F), Vordingborg Kommune. (Forperson)
• Diddi Thiemann, afdelingsleder, Natur og Miljø, Vordingborg Kommune, dith@vordingborg.dk
• Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Næstved Kommune.
• Niels Hav Hermansen, Vand- og Naturchef, Næstved Kommune, nhher@naestved.dk
• Flemming Petersen (V), Stevns Kommune.
• Allan Ambrosius Kristensen, leder, Naturteamet, Stevns Kommune, allankri@stevns.dk
• Tine Vinther Clausen (V), Lolland Kommune.
• Martin Bruun, teamleder, Natur, vand og klima, Lolland Kommune, mbru@lolland.dk
• Annemette S. Johnsen (F), Guldborgsund Kommune.
• Jakob Lysholdt, leder af Natur og Miljø, Guldborgsund Kommune, jls@guldborgsund.dk
• Thomas Spange Olsen (F), Faxe Kommune.
• Charlotte Rosenblad Ralund, afdelingsleder, Natur og Miljø, Faxe Kommune, crose@faxekommune.dk

Repræsentanter fra landbruget:

• Jens Ringsing, VKST.
• Peter Rasmussen, Østdansk Landboforening.

Repræsentanter fra DN:

• Michael Kruse, DN Stevns.
• Carsten Drejer, DN Lolland.

Repræsentant fra Naturstyrelsen: 

• Jane Skov Lind, Naturstyrelsen Storstrøm

Repræsentanter fra kommunerne:

• Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Næstved Kommune. (Forperson)
• Niels Hav Hermansen, Vand- og Naturchef, Næstved Kommune, nhher@naestved.dk
• Klaus Hansen (V), Ringsted Kommune.
• Maria Cathrine Nielsen, konstitueret direktør, Ringsted Kommune, macan@ringsted.dk
• Jens Jacobsen (C), Sorø Kommune.
• Sofie Hjelm Byrnak, leder, Natur og Miljø, Sorø Kommune, ahjeb@soroe.dk
• Jørgen Grüner (F), Slagelse Kommune. 
• Rune Frimann Larsen, afdelingsleder, Miljø og Natur, Slagelse Kommune, runfrlar@slagelse.dk
• Thomas Pedersen (V), Kalundborg Kommune. 
• Charlotte Sondh, afdelingsleder, Natur og Miljø, Kalundborg Kommune, chso@kalundborg.dk
• Karen Thestrup Clausen (Ø), Holbæk Kommune.
• Christian Ahlefeldt-Laurvig (V), Holbæk Kommune.
• Charlotte Jørgensen, afdelingsleder, Natur og Miljø, Holbæk Kommune, cjorg@holb.dk
• Martin Graff Jørgensen (F), Vordingborg Kommune.
• Diddi Thiemann, afdelingsleder, Natur og Miljø, Vordingborg Kommune, dith@vordingborg.dk
• Flemming Petersen (V), Stevns Kommune.
• Allan Ambrosius Kristensen, leder, Naturteamet, Stevns Kommune, allankri@stevns.dk
• Tine Vinther Clausen (M), Lolland Kommune.
• Martin Bruun, teamleder, Natur, vand og klima, Lolland Kommune, mbru@lolland.dk
• Jesper Blomberg (M), Guldborgsund Kommune.
• Jakob Lysholdt, leder, Natur og Miljø, Guldborgsund Kommune, jls@guldborgsund.dk
• Dorthe Egede Borg (V), Faxe Kommune.
• Charlotte Rosenblad Ralund, afdelingsleder, Natur og Miljø, Faxe Kommune, crose@faxekommune.dk

Repræsentanter fra landbruget:

• Sara Jul Sørensen, VKST
• Nicolai Tillisch, Landøkonomisk Selskab

Repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening:

• Flemming Kruse, DN Vordingborg
• Jan Woolhead, DN Sorø

Repræsentant fra Naturstyrelsen:

• Jane Skov Lind, Naturstyrelsen Storstrøm

Repræsentanter fra kommunerne: 

• Jacob Trøst (C), Bornholms Regionskommune. (Forperson)
• Louise Lyng Bojesen, centerchef, Miljø, Plan og Kultur, Bornholms Regionskommune, Louise.Lyng.Bojesen@brk.dk

Repræsentanter fra landbruget:

• Lennart Westh, Bornholms Landbrug & Fødevarer.
• Rasmus Kofoed Brunke, Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening:

• Helle Bay, DN Bornholm.
• Michael Stoltze, DN Bornholm. 

Repræsentant fra Naturstyrelsen:

• Søren Friese, Naturstyrelsen Bornholm

Projektlederne i de enkelte kommuner har ansvaret for at lede alle lavbunds- og vådområdeprojekter i deres kommune. I nogle tilfælde står Naturstyrelsens projektledere for at lede enkelte projekter.

Projektlederne står blandt andet for:

• Dialog og samarbejde med lodsejere
• Udarbejdelse af projektet
• Planlægning og koordinering
• Indhentning af tilladelser
• Udbud og styring af anlægsarbejdet

Derudover samarbejder projektlederne med konsulenter og entreprenører i projektets tekniske faser.

Som lodsejer er det frivilligt at deltage i et udtagningsprojekt, og du kompenseres for din deltagelse. Præcis, hvilke kompensationsmuligheder du har, afhænger af projekttypen og din situation.
Du kan fx modtage økonomisk kompensation for udtagningen af din jord, eller du kan indgå i et jordbytte, hvis du ønsker erstatningsjord. Nedenfor er listet nogle kompensationsmodeller.

• Værditabsmodel. Du modtager erstatning for værditabet af ikke længere at kunne anvende jorden til din landbrugsmæssige drift. Erstatningens størrelse svarer til jordens nuværende handelsværdi fratrukket værdien af jorden som projektjord. 
  Få mere information her.

• Salg af jorden. Du kan vælge at sælge jorden til projektet. Prisen fastsættes ud fra jordens handelsværdi. Dette vurderes konkret for hver enkel matrikel.

• Jordfordeling. I erstatning for den jord, du lader indgå i et projekt, kan der findes erstatningsjord til dig.  Der “byttes” ikke 1 til 1, da der tages hensyn til jordernes markedsværdi.
  Få mere information her.

• Engangskompensation. Du kan også vælge at modtage en engangserstatning som er et fast beløb, hvor der ikke ses på jordens markedsværdi. Der er fastsat en sats på 82.500 kr/ha for jord i omdrift og 35.500 kr for permanent græsareal.
  Du vil ofte stadig kunne modtage enkelbetaling på arealet, efter det indgår i et projekt.
  Få mere information her.

Andre muligheder du selv kan søge
Lodsejere kan desuden selv søge om tilskud til blandt andet skovrejsning, permanent ekstensivering og minivådområder på deres arealer.
Læs mere om tilskudsordninger, du selv kan søge, på Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.

Udover de statslige tilskudsordninger, støtter nogle private fonde arealomlægning, der understøtter natur og biodiversitet.

Du kan læse mere om udtagning af landbrugsjord i nedenstående faktaark udarbejdet af SEGES Innovation:

• Klik her og hent faktaark om økonomi og skat i vand- og udtagningsprojekter
• Klik her og hent pixibogen ”kort og godt om udtagning af landbrugsjord”
• Klik her og hent brochuren ”Fakta og gode råd om udtagning af landbrugsjorder” 

Et lavbundsprojekt etableres på tørvejord, hvor grøfter, dræn og eventuelt pumper fjernes, så de naturlige vandstandsforhold genetableres.

Lavbundsprojekter bidrager til at bremse kulstofudledning, udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og øger natur- og jagtværdien.

Som lodsejer har du mulighed for at modtage engangskompensation, værditabskompensation, sælge din jord eller bytte til erstatningsjord.

Hvis du indgår i en projektaftale, skal der tinglyses en servitut, som sikrer, at området forbliver et lavbundsområde.

Et vådområde etableres ofte i en ådal eller på drænede lavtliggende arealer. Vådområder etableres for eksempel ved at genslynge åen, så de naturlige vandstandsforhold genetableres eller ved at tilkaste grøfter, fjerne eller omlægge drænsystemer. 
Vådområder bidrager til at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og øger natur- og jagtværdien.
Som lodsejer har du mulighed for at modtage engangskompensation, værditabskompensation, sælge din jord, eller bytte til erstatningsjord.
Hvis du indgår i en projektaftale, skal der tinglyses en servitut, som sikrer, at området forbliver et vådområde.

Du kan læse mere om vådområdeprojekter og incitamenter for lodsejere her.

Du kan desuden få information om vådområders gode effekt på natur og miljø her.

Som lodsejer kan du søge om tilskud til privat skovrejsning. Der er en række krav for at kunne få tilskud til at etablere ny skov i de forskellige tilskudsordninger, du kan søge. Det drejer sig for eksempel om, hvor mange hektar skov du som minimum skal rejse for at modtage tilskud.

Læs mere om de forskellige tilskudsmuligheder på Klimaskovfondens hjemmeside eller hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning.

Hvis du vil vide mere om, hvordan et skovrejsningsprojekt ser ud i praksis, så har Skovdyrkerne skrevet om det her på deres hjemmeside.

Et minivådområde består af en række dybe og lave bassiner, der udgraves ved hoveddrænet, inden vandet løber ud i vandløbet eller tilbage til drænsystemet.

Du kan selv stå for at etablere et minivådområde, og din lokale udtagningskonsulent kan hjælpe dig med at finde gode placeringer, at søge tilskud samt at indhente de nødvendige tilladelser.

Læs mere om minivådområder og find kontaktoplysninger på din lokale udtagningskonsulent her.

Hos Udtagningskonsulenterne kan du desuden få afklarende økonomisk og skattemæssig vejledning i forbindelse med andre udtagningsprojekter. 

Permanent ekstensivering giver tilskud til landmænd, der ønsker at omdanne deres arealer til naturområder, hvor der ikke må gødes, sprøjtes eller jordbearbejdes. Til gengæld må der tages slæt og afgræsses ekstensivt, hvilket betyder, at der ikke må tilskudsfodres eller fremkomme områder med bar jord.

Du kan læse mere om ordningen, dens krav og tilskudsmuligheder på Styrelsen for Grøn Arealomlægnings hjemmeside.

Vådområde- og lavbundsprojekter varierer i kompleksitet, men tager typisk 2 til 5 år at gennemføre. Projekterne har en række faser, som involverer både tekniske, juridiske og samarbejdsmæssige elementer. Her kan du læse om de vigtigste trin.

Alle projekter bygger på frivillighed og dialog med lodsejerne. Det første skridt er derfor typisk at drikke en kop kaffe med lodsejerne for at finde ud af, om der er interesse for at deltage i en såkaldt forundersøgelse af området.

Forundersøgelsen er uforpligtende at deltage i som lodsejer og består af to dele:

• I den ejendomsmæssige forundersøgelse afdækkes lodsejernes holdning til projektet og ønsker til kompensation.
• I den tekniske forundersøgelse udarbejdes et eller flere projektforslag. Derudover vurderes mulighederne og konsekvenserne af projektet, samt om det er økonomisk muligt at gennemføre projektet.
  Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan udføres, og lodsejerne ønsker at indgå i projektet, indgås frivillige aftaler med lodsejere om udtagning af jorden.

Herefter kommer etableringsfasen. I denne fase udarbejdes et teknisk projekt med detaljerede planer for vandstandshævning, genslyngning af vandløb, fjernelse/omlægning af dræn mv. I processen vil der være en løbende dialog med lodsejere. Ofte er der også brug for deres indgående kendskab til arealerne og deres nuværende dræning.

Når projektet er godkendt af de relevante myndigheder, kan anlægsarbejdet gå i gang. Under etableringsfasen bliver der indgået aftaler om kompensation til lodsejere. Ved endt projekt tinglyses servitutter, som sikrer, at arealet ikke må drænes eller opdyrkes igen.

Selve anlægsarbejdet udarbejdes af kvalificerede entreprenører, som har ekspertise i sådanne projekter. Under hele anlægsfasen følges arbejdet tæt af projektlederen ofte i samarbejde med dennes rådgiver. Når projektet er gennemført, følger projektlederne området de følgende år sammen med lodsejerne for at holde øje med udviklingen.

Der tinglyses en deklaration på jorden, som skal overholdes. Her fastsættes det, at jorden ikke længere må sprøjtes, gødes eller jordbehandles. Jorden må heller ikke tilplantes.

Du må gerne tage slæt på arealet eller lade det afgræsse. Du kan f.eks. søge om tilskud til klargøring af arealet til afgræsning og dermed få tilskud til hegning. Ydermere kan du få tilskud til pleje og græsning af arealet.

Du må ligeledes gå på jagt på arealet, men der må ikke tilskudsfodres.

Hvis du modtager hektarstøtte på dine arealer, kan du desuden søge tilskud i Biodiversitets- og bæredygtighedsordningen, som du kan læse mere om her.

Projektlederen fastsætter projektgrænsen sådan, at der udenfor projektgrænsen er en drændybde, som sikrer markens dyrkningsmæssige værdi. Ofte tages der udgangspunkt i en drændybde på 1,25 m ved projektgrænsen.

Det vil sige, at et projektområde også har en del randarealer, som ligger mellem det våde og fugtige naturområde, og indtil der er en tilfredsstillende drændybde.

Ligeledes vil projektgrænsen skulle fastsættes efter en fornuftig arroundering af den dyrkede mark.

De Lokale Treparter har ansvaret for at udforme og indstille omlægningsplaner til principvedtagelse hos kommunalbestyrelserne i de 12 kommuner inden udgangen af 2025.

Indstillingerne forventes klar fra de lokale treparter efter sommerferien.

Treparternes opgave er at nå i mål med de såkaldte omlægningsplaner.

De lokale treparter kommer med forslag til arealer, som er bedst egnede til at omlægge til natur og dermed mindske kvælstof- og kulstofudledningen.

Omlægningsplaner er et katalog med egnede skitseprojekter, som opfylder de nationale målsætninger for kvælstof, kulstofholdig lavbundsjord og skovrejsning.

Omlægningsplanerne udformes af de lokale treparter og skal principvedtages af kommunalbestyrelserne i slutningen af 2025. Selv efter at omlægningsplanerne er vedtaget, kan skitseprojekter udskiftes, hvis de ikke kan gennemføres (fx hvis de viser sig at være teknisk uegnet).

Omlægningsplanerne er dynamiske, hvilket vil sige, at indholdet kan opdateres. Med andre ord er planen ikke endelig. Mulige projekter kan komme ind og ud af planen de næste år.

Fælles for omlægningsprojekterne er, at de skal reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet og udledning af CO2 til atmosfæren. Der er forskellige måder at gøre det på.

I de lokale treparters værktøjskasse er indsatser som udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, etablering af vådområder og minivådområder, skovrejsning og at udtage landbrugsjord (ekstensivering) til gavn for klima, miljø og natur.

Lodsejerne bliver undervejs inddraget og kan deltage i processen på forskellig vis. Udgangspunktet er, at udtagningen af lavbundsjorde skal ske på frivillig basis hos lodsejerne.

Allerede nu har lodsejere mulighed for at bidrage til omlægningsplanerne. I værktøjet MARS kan lodsejerne screene deres arealer og dele projektideer med parterne i den lokale trepart. Det vil typisk ske i dialog med eller via landbrugets lokale repræsentanter i treparten.

Lodsejere kan også helt uforpligtende tage en dialog med sin egen kommune.

Mere skov er en meget stor og vigtig del af de lokale treparters opgave.

Arbejdet i De Lokale Treparter understøtter målene i aftalen mellem regeringen og parterne i Den Grønne Trepart på nationalt niveau. På tværs af Danmark skal 250.000 hektar skov ifølge aftalen plantes inden 2045.

Arbejdet gennem foråret 2025 har haft fuldt fokus på, hvordan treparterne mest effektivt kan indfri målene for at mindske kvælstof- og CO2-udledningen. Her har parterne prioriteret de værktøjer, som er mest effektive til at reducere kvælstof og forbedre vandmiljø – fx at lave vådområder.

I efteråret 2025 og fremadrettet i processen vil De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen se på, hvor det giver særligt god mening at rejse skov og få det ind i omlægningsplanerne. 

Her vil lodsejere kunne se skovudpegninger som velunderbyggede anbefalinger til, hvor skov kan skabe særlig stor værdi snarere end must-have projekter.

Målet for bedre vandmiljø opnås primært via finansiering fra staten og EU. Det sker gennem tilskudsordninger, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forvalter. 
Ordningerne finansierer projekter, der bidrager til arealomlægningen samt jordopkøb og jordbytte.

Hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan du finde en oversigt over tilskudsordninger til vand- og klimaprojekter. Se oversigten her.

Derudover understøtter forskellige fonde konkrete projekter og indsatser, som i særlig grad kan bidrage til arealomlægning, der understøtter natur og biodiversitet til fordel for borgere i hele Danmark.

Arbejdet med at omlægge Danmarks arealer berører os alle. De lokale treparter har en stor og vigtig opgave med at omlægge de arealer, der kan bremse iltsvindet i havet, udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og sikre mere beskyttet natur.
Samtidig arbejder de lokale treparter for at få mest muligt ud af de enkelte arealer, så blandt andet drikkevandet beskyttes, og adgange for friluftslivet øges.

Kommunerne, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening involverer løbende deres bagland i trepartens arbejde. Kommunerne trækker blandt andet på deres Naturråd / Grønne råd, som består af repræsentanter fra organisationer inden for natur, vandmiljø og friluftsliv.
Danmarks Naturfredningsforening, som har mere end 130.000 medlemmer, har løbende dialog med andre aktører og foreninger indenfor frilufts- og naturområdet, hvor mange tusinder danskere er medlemmer. Landbrugets foreninger har løbende dialog med deres mange medlemmer.