Gå til hovedindhold

Vinderne af kulturpriserne 2025 er fundet - kom med til prisfest

Vindere af Næstved Kommunes Kulturpriser 2025 er fundet. Kom til prisfest på Rønnebæksholm den 24. oktober og vær med til at fejre Michael Hvolgaard Andersen, Næstved Bikepark og unge skrivetalenter. Gratis entré, bobler og musik – alle er velkomne.

3. okt. 2025

Indhold

    Vinderen af Grundtvig-Marieprisen 2025

    Stort tillykke til Michael Hvolgaard Andersen – vinderen af Grundtvig-Marieprisen 2025. Siden 2019 har Michael stået bag Næstved Metalfest, som er vokset år for år og har sat Næstved på landkortet – både i Danmark og internationalt. Med prisen følger 25.000 kr.

    Vinderne af Talentprisen 2025

    Talentprisen 2025 går til tre unge ildsjæle fra Næstved Bikepark:
    Anders Jørgensen (20 år)
    Jonas Lykkebo (14 år)
    Marinus Simmelhag (18 år)
    De tre har med passion, kreativitet og gør-det-selv-ånd skabt et stærkt fællesskab omkring BMX-miljøet. Med prisen følger 10.000 kr.

    Vinderne af anerkendelsespriserne 2025

    Anerkendelsespriserne 2025 går til to unge skrivetalenter:
    Ida Juul Poulsen (22 år) – forfatter og tekstforfatter til ”Ode til Lyset”, der snart uropføres som sangværk.
    Anna Meisner Anegaard Michaelsen (21 år) – forfatter til børnebogen "De kigger ned fra stjernerne", der udkommer i 2026.
    De modtager hver 1.000 kr.

    Alle er velkommen til prisfesten

    Fredag den 24. oktober kl. 16-18 i Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Der er gratis entré, bobler og lidt til ganen – og optræden bl.a. fra sidste års anerkendelsesprisvinder Smilla Fischer Haupt.

    Se mere om prisfesten her. 

    Kom og vær med til at fejre årets kulturprismodtagere og deres store indsats for kulturen i Næstved.