Næstved får flere indbyggere af den sjældne slags
Næstved Kommune sætter i samarbejde med Zoo i København 1000 sjældne klokkefrøer ud ved Rønnebæksholm. 610 haletudser svømmede forleden ud i naturen og skal hjælpe arten med igen at vinde terræn.
Projektleder Michael Krogh og hans kolleger i Team Vand og Natur i Næstved Kommune har i en årrække arbejdet for at give den sjældne klokkefrø de bedste betingelser for at trives og igen blive en fast del af naturen i Næstved. Den findes kun få steder i Danmark.
Næstved Kommune tager i samarbejde med Zoo i København endnu et skridt for at sikre og styrke bestanden af den meget sjældne klokkefrø (Bombina Bombina) og andre truede padder i kommunen.
Kommunens naturmedarbejdere udsatte onsdag 5. august flere spandfulde af de sjældne haletudser fra klokkefrøen, som Zoo i København har opdrættet. Fire spande med cirka 150 sjældenheder i hver.
Zoologisk Have har opdrættet klokkefrøerne i deres avlscenter, mens Næstved Kommune siden 2014 har prioriteret at skabe levesteder for den truede padde.
”Vi vil meget gerne have klokkefrøen tilbage i naturen omkring Næstved. Den findes kun få steder i Danmark,” siger projektleder Michael Krogh fra Team Vand og Natur i Næstved Kommune.
Zoo opdrætter bestand fra Enø
Næstved Kommune ønsker at styrke bestanden af sjældne padder og har indgået en ny partnerskabsaftale med Zoo i København om at opdrætte sjældne padder.
Samarbejdet med Zoo i København har primært fokus på den meget sjældne klokkefrø, som findes i Næstved Kommune og derudover kun seks andre steder i landet.
Aftalen betyder, at Zoo fortsat sikrer en beskyttet bestand af klokkefrøen med ophav i Enø-bestanden. Zoo har voksne frøer, som de sætter til at yngle, og opdrætter klokkefrøens haletudser til udsætning i kommunen.
Sammen med Zoo i København vil Næstved Kommune udsætte over 1000 klokkefrøer.
”Målet er, at klokkefrøerne kan etablere gode, solide bestande, så de om nogle år kan opretholde sig selv uden at få tilført nye klokkefrøer udefra. Hvis det lykkes os at skabe en stor og levedygtig bestand ved Rønnebæksholm, skal overskuddet af frøer igen udsættes på Enø,” fortæller projektleder Michael Krogh fra Team Vand og Natur i Næstved Kommune.
Projektmedarbejder i Team Vand og Natur Sara Mørch Pedersen flytter nænsomt de nye indbyggere fra spand til vandhul.
Kræsen beboer
Klokkefrøen er nok Næstveds mest kræsne beboer. Den stiller store krav til sit levested, og haletudserne kommer ikke til at vokse op helt tilfældige steder i kommunen.
Næstved har nemlig lavet helt særligt attraktive hjem til de sjældne frøer.
I 2014 blev de få tilbageværende klokkefrøer flyttet fra Enø til Rønnebæksholm.
I 2015 lagde både Naturstyrelsen, Forsvaret og kommunen jord til 22 nye lysåbne vandhuller i området omkring Rønnebæksholm.
De første små opdrættede haletudser blev sat ud her i 2016, og nogle af dem har også ynglet. For at give bestanden et solidt rygstød bliver der alligevel med mellemrum sat flere opdrættede haletudser ud i vandhullerne.
Nu er et nyt kuld på 610 haletudser netop flyttet ind i udvalgte vandhuller omkring Rønnebæksholm.
Så små er klokkefrøens haletudser, som nu i stort antal er udsat ved Rønnebæksholm i lysåbne vandhuller - og vigtigst: uden fisk!
Fra 10 til op mod 100
Klokkefrøen er en af de vigtige, sårbare arter, som Næstved Kommune gennem flere år målrettet har arbejdet for at passe på og øge i antal.
Fra under ti klokkefrøer er Næstved Kommune nu oppe på mellem 80 og 100, lyder skønnet fra Team Vand og Natur.
Forventningen er, at bestanden i løbet af en årrække kommer op over 1000 dyr, som er den kritiske grænse for, hvornår klokkefrøerne har etableret sig i et område.
På sigt kan grønbroget tudse, løvfrø og evt. strandtudse efter aftale også indgå i samarbejdet mellem Næstved Kommune og Zoo i København.
Også markfirben og malermusling er blandt de sårbare og sjældne arter, som Næstved Kommunes naturmedarbejdere har særlige indsatser for at bevare og udvikle ved at sikre plads og levesteder.
Fakta om klokkefrøen
- Klokkefrøen (Bombina Bombina) er meget sjælden. Den er totalfredet og beskyttet af EU´s Habitatdirektiv.
- Der er lavet en DNA-analyse for at se, hvor beslægtede de forskellige bestande af klokkefrøer rundt omkring i landet er. Den viste, at der findes syv bestande i hele Danmark.
- Den ene bestand kommer fra Enø. Den er flyttet til vandhuller ved Rønnebæksholm (indtil forholdene på Enø igen er velegnet for klokkefrøen). Den er krydset med en søsterbestand fra Knudshoved Odde for at undgå indavl og opbygge en bæredygtig bestand.
- Arten skal helst over 1000 dyr for, at bestanden er bæredygtig.
- Klokkefrøen ligner en lille tudse på oversiden, men den har en unik underside med et sort og orange camouflage-mønster, som er forskelligt fra frø til frø – ligesom et fingeraftryk.
- · Kun hannerne kvækker, og det kan lyde som fjerne kirkeklokker, hvis der er mange frøer, som kvækker samtidigt. De kvækker fra sidst i april til juni måned.
- På sigt kan grønbroget tudse, løvfrø og evt. strandtudse efter aftale indgå i samarbejdet mellem Næstved Kommune og Zoo.
Hvorfor er klokkefrøen vigtig?
- Det er vigtigt at beskytte mangfoldigheden i naturen – så børn og voksne kan opleve de sjældne arter og ikke kun dem, som er almindelige.
- Vi har et ansvar for at beskytte vores fælles arv, så vores børn ikke er ringere stillet end os.
- Internationalt har vi også et ansvar for at beskytte de arter, som er sjældne i EU. Vi har ikke sjældne elefanter eller tigere, men vi har klokkefrøer – og ligesom vi forventer, at de passer på elefanterne i Afrika og tigerne i Indien, så forventer de, at vi passer på vores arter.