Gå til hovedindhold
Nyhed

Afgørelse om ikke-VVM pligt til at nyttiggøre overskudsjord i støjvold ved Skyttemarksvej/Engpibervej i Næstved

Næstved kommune, Team Klima, Miljø og Affald har afgjort, at der ikke er pligt til miljøvurdering for det ansøgte.

21. jul. 2026

Indhold

    I forbindelse med opførelse af ny bebyggelse på Engpibervej i Næstved søger bygherre om tilladelse til at nyttiggøre ren og lettere forurenet overskudsjord fra grunden til støjvold. Støjvoldens behov for støjdæmpning af trafikstøj er dokumenteret og vil udelukkende blive etableret med overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekt i lokalplanområdet. Volden forventes at komme til at indeholde ca. 2.100 m3 jord, der udlægges i en vold med en højde på 2,5 mellem bebyggelsen og Skyttemarksvej.

    Projektet kræver screening, da projektet er omfattet af bilag 2 om miljøvurdering af planer, programmer og af konkrete projekter: 
    •    pkt. 11b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1) 

    Ansøger har anvendt ansøgningsskema svarende til bilag 1 i miljøvurderingsbekendtgørelsen, som del af ansøgningsmaterialet. Kommunen har vurderet, at det konkrete projekt ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt herunder at anlægget ikke vil påvirke anden lokal natur eller de lokale vandforekomster væsentligt

    Screeningsafgørelse kan du læse herunder:

    Afgørelse om ikke-VVM pligt til at nyttiggøre overskudsjord i støjvold

     

    Klagevejledning for afgørelsen om ikke-VVM pligt

    Det er muligt at klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

    Denne afgørelse kan påklages i henhold til miljøvurderingslovens §§ 49-54. Det er alene retlige spørgsmål, der kan påklages. Du klager via Nævnenes Hus til Miljø- og Fødevareklagenævnet, se nedenfor.

    Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.

    Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune.

    Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 18.8.2026.

    For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes hus – https://naevneneshus.dk

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Andre relevante artikler