Gå til hovedindhold
Byggeri
Høringer
Nyhed

Høring afgrænsning af miljøkonsekvensrapport vedr. hotel- og boligbyggeri efter lokalplan 171 nær Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Artelia har på vegne af bygherre indsendt ansøgning om et projekt, der indebærer etablering af ca. 13.400 m2 etageboligbyggeri og ca. 5.985 m2 hotelbyggeri, som for hovedpartens vedkommende placeres på de eksisterende parkeringsarealer foran Næstved Kommunes administrationsbygning jf. lokalplan 171.

1. jun. 2026
Luftfoto af Rådmandshaven i Næstved

Indhold

    Bygherre har den 12. maj 2026 ansøgt Næstved Kommune om igangsættelse af frivillig miljøvurdering af projektet i medfør af miljøvurderingslovens § 19, stk. 4.

    Det betyder, at projektet skal undergå miljøvurdering og der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (forkortet MKR). Projektet er omfattet af punkt. 10 b), Anlægsarbejder i byzone på miljøvurderingslovens bilag 2.

    Projektet skal miljøvurderes efter lovens § 15, stk. 1.

     

    Høring af offentligheden og af berørte myndigheder

    Projektforslaget er omfattet af krav om høring af offentligheden og berørte myndigheder ved afgrænsningen af miljøkonsekvens-rapportens indhold jf. § 35 i miljøvurderingsloven.

    Næstved Kommune har vurderet, at de omkringliggende kommuner, Politiet, beredskabet, Region Sjælland samt Præhospitalt Center Midt- og Vestsjællands Hospital Næstved kunne være berørte myndigheder – foruden Næstved Kommune (trafik, natur, grundvand, spildevand, Åben Land, byggesag)

    En nærmere beskrivelse af projektet og en foreløbig vurdering af, hvilke miljøfaktorer/sandsynlige væsentlige påvirkninger, der skal indgå i miljøvurderingen/behandles i miljøkonsekvensrapporten findes i Afgrænsningsudtalelsen fra Artelia og tilhørende skyggediagrammer. Lokalplan 171 og miljørapport til denne findes på kommunens hjemmeside, ligesom hele projektansøgningen kan rekvireres efter ønske.

    Vi ser frem til at modtage emner til afgrænsning af miljørapporten senest d. 16. juni 2026 på blivhoert@naestved.dk

     

    Offentlighed

    Vi gør opmærksom på, at når du sender dine bemærkninger til Næstved Kommune kan de blive gjort offentligt tilgængelige, da der er åbenhed i myndigheders sagsbehandling. Indkomne bemærkninger er omfattet af reglerne om aktindsigt og vil kunne optræde i vores afgørelser, som blandt andet offentliggøres på kommunernes hjemmesider.

    Som hovedregel vil de fulde bemærkninger blive offentliggjort, men i visse tilfælde vil vi slette følsomme eller fortrolige oplysninger inden offentliggørelsen i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataforordningen.

    Navn og adresse på høringssvarets afsender vil som udgangspunkt ligeledes være offentlig tilgængeligt, medmindre det er omfattet af navne-/adressebeskyttelse.

    Kontakt

    Næstved Kommune

    Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager