Kontakt
Center for Sundhed og Ældre
Plejecenteret Kildegårdsvej ligger mellem Næstved og Karrebæksminde naturskønne omgivelser. Centerets 36 boliger er fordelt på 3 huse, der er forbundet af en overdækket gangsti. Personalet samarbejder med frivillige og Karrebæk Skole om at skabe spændende aktiviteter til beboerne.
Velkommen til Plejecenter Kildegårdsvej
I landområdet mellem Næstved og Karrebæksminde ligger Kildegårdsvejs tre huse i naturskønne omgivelser. Hvert hus er i et-plan, har 12 boliger og ligger omkring en fælles gårdhave.
Alle boliger har vaskemaskine og tørretumbler, samt et køkken.
Alle boliger har desuden egen terrasse, og du kan gå i tørvejr fra hus til hus under den overdækkede gangsti.
Boligerne er fleksibelt indrettet, så du også kan blive boende, hvis dit helbred ændrer sig, og du får behov for flere hjælpemidler eller mere pleje end da, du flyttede ind.
På Kildegårdsvej samarbejder vi med frivillige om at give beboerne nye oplevelser. Vores seneste tiltag er at personalet har etableret samarbejde med Karrebæk Skole. Der afholdes jævnlige møder mellem personalet og lærere omkring evt. ønsker og aktiviteter, som der følges op på til vores husråds- og husmøder.
Her kan du for eksempel:
På Kildegårdsvej lægger vi vægt på at skabe et miljø, som giver trivsel og livskvalitet for den enkelte i tæt samarbejde med borgere og deres pårørende.
Alle 3 huse har et stort fællesrum med plads til møder, fløj med sofagruppe og fjernsyn samt et anretter køkken med køleskab komfur og ovn. Her er der mulighed for at borgerne kan mødes og hygge sig.
Borgerne kan også afholde private sammenkomster efter aftale – alle fælles møder og fælles arrangementer foregår oftest i hus 5.
Du og dine pårørende er til enhver tid velkommen til få en fremvisning. Det kan give tryghed at vide, hvordan boligerne og fællesarealerne ser ud, inden du tager en beslutning, om du vil ansøge om at bo her.
Til højre kan du finde kontaktoplysningerne til teamlederen på Kildegårdsvej, med henblik på aftale om fremvisning.
Center for Sundhed og Ældre