Gå til hovedindhold

Syreskader

Syreskader nedbryder emaljen på tænderne. Få råd til hvordan du undgår syreskader.

14. apr. 2025

Indhold

    Syreskader

    Syreskader, eller erosioner som det kaldes i fagsprog, er en kemisk proces, som nedbryder emaljen på tænderne.

    Hvis du man dagligt drikker juice, saftevand, energidrik, sodavand (også light produkter) eller spiser surt slik, citroner m.m. uden for måltiderne kan tændernes emalje opløses langsomt.

    De fleste børn og unge drikker i dag langt større mængder syrlige læskedrikke end man gjorde før. Mange går og smådrikker af flasker med skruelåg dagen igennem.

    I begyndelsen er det svært selv at se skaden på tænderne, og det gør heller ikke ondt. Senere bliver tænderne følsomme overfor kulde og varme og det gør ondt, når man børster dem. I værste fald ødelægges tænderne helt, når emaljen forsvinder.

    Sådan mindsker du risikoen for syreskader

    • Drik vand og mælk mellem måltiderne.
    • Begræns forbruget af sodavand, saft og juice og drik det kun til måltider.
    • Tænderne må ikke børstes 1 time efter man har haft syre i munden. Tandbørsten vil fjerne den tandemalje der er opløst af syren.
    • Skyl munden med vand.