Åben anonym rådgivning
Stedet for alle unge mellem 12 og 23 år, der anonymt ønsker råd og vejledning.
Vi vejleder om alt mellem himmel og jord. Det kan være noget der opleves som svært eller uoverskueligt. Det kan handle om noget personligt, økonomi, uddannelse, familie, og hvad der ellers kan være af udfordringer.

Hvad er åben og anonym rådgivning?
Vi er en gruppe ungekonsulenter, som er klar til at tale med dig og komme med råd og vejledning, uden at du skal fortælle, hvem du er. At være ungekonsulent betyder egentlig bare, at vi ved, hvilke muligheder og tilbud der er for dig, der er ung.
Du kan skrive en sms, en mail, ringe eller møde op og tale med os om alt fra personlige bekymringer omkring familien, vold, misbrug, selvmordstanker, ensomhed, negative tanker og alt det andet der kan opstå i livet og som kan være svært at tackle alene.
Du kan naturligvis også have spørgsmål om din uddannelse, bolig eller økonomi. Her kan vi sammen finde en løsning, som du kan bruge til at komme videre med.
Hvis du kommer forbi for at tale med os, er du velkommen til at komme alene, eller du kan tage en ven/veninde eller forældre med, hvis du gerne vil det. Det gælder også, når du ringer til os.
Hvem kan bruge tilbuddet?
Tilbuddet er for dig, der er mellem 12 og 23 år og dine pårørende. Hvis du er ældre, er du selvfølgelig velkommen til at tage fat i os, så skal vi nok hjælpe dig videre.
Snak med en voksen
Du kan ringe på 5588 3308 eller møde op på Farimagsvej 65, 4700 Næstved.
Telefonen er åben:
Mandag: 8:30 til 15.30
Tirsdag:8.30 til 15.30
Onsdag: 8.30 til 15.30
Torsdag: 8.30 til 17.00
Fredag: 8.30 til 13.00