Byrådets og de politiske udvalgs opgaver og kontaktoplysninger pr. 1. januar 2026
Byrådet har nedsat Økonomiudvalget og 6 stående udvalg for byrådsperioden 2026-2029. Derudover er der nedsat tre § 17.4 Udvalg med forskellige funktionsperioder. Vi har samlet oplysninger om de forskellige udvalg, herunder hvilke medlemmer der sidder i udvalgene, og hvilke opgaver de har ansvaret for. Oplysninger vedr. § 17.4 Udvalg kommer først senere, når der er udarbejde kommissorium for deres arbejde.
Politiske udvalg
I Næstved Kommune er der ud over Økonomiudvalget 6 stående udvalg (fagudvalg) efter styrelseslovens § 17, stk. 1. Udvalgenes opgaver fremgår af styrelsesvedtægten, der er godkendt af byrådet. Derudover er der i byrådsperioden 2026-2029 nedsat 3 udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4.
Udvalgets 9 medlemmer
- Kenneth Sørensen (V) - formand
- Carsten Rasmussen (A)
- Rune Kristensen (C)
- Søren Revsbæk (I)
- Githa Nelander (O)
- Jette Leth Buhl (F)
- Andreas Pourkamali (B)
- Gustav Mortensen (A)
- Lizette Laugesen (Æ)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Økonomiudvalget.
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) e-mailadresse, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 12. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på økonomistyrings-, personale-, administrations-, ejendomshandel-, drift og vedligehold af fast ejendom-, plankoordinations- og IT-området, herunder opgaver vedr.:
- Økonomi i henhold til styrelseslovens §§ 18 og 21 samt kapitel V, herunder økonomisk planlægning, budgetforslag, årsbudget, regnskab, revision, budgetkontrol m.v.
- Løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder, herunder organisationsudviklingen.
- Kommuneplanlægning og samordning af kommunens planopgaver, herunder tilvejebringelse af fælles planforudsætninger, bistand til stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver samt fastsættelse af generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse.
- Kommunens køb, salg, leje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom, herunder fastsættelse af generelle vilkår og planer for kommunens erhvervelse og afståelse af fast ejendom.
- Drift og vedligeholdelse af fast ejendom i form af bygninger, tekniske installationer og arealer i forbindelse med bygninger inden for alle udvalgsområder.
- Bygge- og anlægsarbejder under udvalgets område.
- Koordinationen af alle erhvervsmæssige og lign. forhold for alle kommunale områder samt kontakten og samarbejdet med andre kommuner, Region Østdanmark m.fl. på erhvervsområdet.
- Elforsyning, vandforsyning, fjernvarme og kloakforsyning i forhold til indstilling vedr. kommunegaranti for disse typer anlæg.
- Takstsager for NK-Forsyning.
- Drift og udleje af ældreboliger.
- Støttet alment byggeri, herunder den boligstrategiske udvikling.
- Bosætning.
- Branding- og Eventpuljen.
- Kommunens overordnede IT-infrastruktur m.v.
- Kommunens kommunikationspolitik.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 3. Økonomiudvalget
- sørger for udarbejdelse af økonomiske konsekvensberegninger af de udarbejdede planforslag,
- afgiver erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver inden sagen forelægges for Byrådet til beslutning,
- foretager indstilling til Byrådet om planforslagene,
- udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jf. styrelseslovens § 42, stk. 7,
- forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af foranstaltninger af væsentlig betydning på det pågældende udvalg.
Stk. 4. Økonomiudvalget fastsætter regler om
- borgmesterens og administrationens behandling af personalesager,
- indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jf. styrelseslovens § 21,
- samordning af kommunens indkøbsfunktioner,
- eventuel forsikring af kommunens værdier.
§ 13. Økonomiudvalget fører tilsyn med
- at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde,
- at forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig,
- at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke,
- at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde, jf. lov om offentlige arkiver,
- løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. styrelseslovens § 67.
Udvalgets 7 medlemmer
- Githa Nelander (O) - formand
- Michael Perch (A)
- Charlotte Roest (A)
- Süleyman Yücel (V)
- Nino Rizzato (V)
- Marc Hvenegaard (C)
- Brian Hornbek (A)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget.
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i den mail.
Udvalgets opgaver
§ 14. Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget har ansvaret for de afgørelser, som træffes i sager om ydelse m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 og 4 nævnte områder.
Stk. 3: Udvalget varetager opgaver i forhold til erhvervsstrategi og turisme, herunder:
- Næstved Erhverv.
- Destinationsarbejde, markedsføring og overordnet turismepolitik (VISM).
- Samarbejdet med erhvervslivet, arbejdsmarkedets organisationer og brancheforeninger til fremme af erhvervsudviklingen.
- Vækstpolitik.
Stk. 4. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelses- og uddannelsesmæssige opgaver, herunder opgaver vedr.:
- Begravelseshjælp.
- Tilkendelse af personligt tillæg, herunder enkeltydelser og bevilling af helbredskort.
- Overordnet arbejdsmarkedspolitik og –strategi.
- Overordnet integrationspolitik, herunder den overordnede medborgerskabspolitik og repatriering.
- Koordinering af den kommunale indsats med andre offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter m.fl.
- Den regionale og lokale beskæftigelsesindsats overfor forsikrede og ikke forsikrede ledige:
- Ledige omfattet af Ungeløftet.
- På arbejdsløshedsdagpenge og i aktivering.
- På sygedagpenge og i aktivering.
- På kontanthjælp og i aktivering.
- På jobafklaringsydelse og i aktivering.
- På uddannelseshjælp og i aktivering.
- På ledighedsydelse, i fleksjob og på fleksydelse samt aktivering.
- På ressourceforløbsydelse og i aktivering.
- I revalidering.
- I seniorjob.
- På barsel.
- Aktivering af selvforsørgede.
- Facilitering af arbejdspligten.
- Tilkendelse af førtidspension og fleksjob.
- Tilkendelse af personlig assistance og hjælpemidler i henhold til beskæftigelsesindsatsen.
- Enkeltudgifter til sygebehandling, flytning m.v. i henhold til integrationsloven.
- Rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft i tilknytning til virksomhedsservice vedr. beskæftigelsesrettet indsats.
- Etablering af egne aktiviteter eller indgåelse af aftaler med eksterne aktører,
på området, herunder aktiveringsprojekter, Sprogskole og Job og Kompetence.
- Veteranindsatsen.
- Kontrolindsatsen overfor socialt bedrageri.
- Voksenvejledningen.
- Samarbejde og koordinering af indsats med uddannelsesinstitutioner.
- Samarbejde med og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Bygge– og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 5. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
Stk. 6. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
Udvalgets 7 medlemmer
- Kasper Schneider (I) - formand
- Süleyman Yücel (V)
- Gustav Mortensen (A)
- Lene Søs Jonassen (C)
- Tommy Lindegaard (Ø)
- Stine Søgaard Normann (B)
- Lizette Laugesen (Æ)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Børne- og Uddannelsesudvalget.
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 15. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget har ansvaret for de afgørelser, som træffes i sager om ydelse m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver for børn og unge på undervisnings- og uddannelsesområdet samt for børn og unge under 18 år på dagtilbuds-, sundheds- og socialområdet, herunder opgaver vedr.:
- Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.
- Pladsanvisning, herunder opskrivning, visitering, indmeldelse og udmeldelse af daginstitutioner samt bevilling af økonomisk friplads.
- Dagpleje og dagplejeordninger.
- Fritids- og ungdomsklubtilbud til børn.
- Folkeskolen og SFO.
- Specialskoler og specialundervisning for børn.
- Den kommunale indsats for unge (KUI), herunder Ungeguides, Ungdoms- og voksenvejledning for personer under det fyldte 30. år.
- Ungdomsskolen.
- Opgaver i forhold til uddannelsesvejledningen på skolerne og samspillet med Ungdommens Uddannelsesvejledning og overgangen mellem skoler og ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser.
- Ungeløftet for de opgaver som ikke er relateret til beskæftigelsesindsatsen og som vedrører uddannelse og fritid.
- FGU.
- Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i henhold til lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.
- Krummerup Botilbud (§107-botilbud).
- Ungdoms-og voksenvejledningen på uddannelsesområdet, herunder sammenhængen til Ungdommens Uddannelsesvejledning.
- Samarbejde og koordinering af indsats med uddannelsesinstitutioner, herunder Uddannelsesrådet.
- Understøtte unge i forhold til at vælge, påbegynde og afslutte en uddannelse i uddannelsessystemet eller komme videre i beskæftigelse.
- Kommunens interesser i forhold til de videregående uddannelser.
- Pædagogisk-psykologisk rådgivning og familierådgivning.
- Sundhedspleje og sociale foranstaltninger for børn og unge:
- Sundhedspleje
- Anbringelser
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Indsatser i forhold til børn med varige funktionsnedsættelser (eller handicaps)
- Øvrige sociale indsatser rettet mod børn og unge
- Forebyggende indsats, opgaver og integrationsindsatsen rettet mod børn og unge
- SSP og SSP+.
- UngeCentrum, herunder Studiecenteret.
- Virksomhedssamarbejder, brobygning, erhvervspraktik og fritidsjobindsatsen som ikke er reguleret af arbejdsmarkedslovgivningen.
- Samarbejde med og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Bygge- og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 4. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
Stk. 5. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
Udvalgets 7 medlemmer
- Anette Brix (C) - formand
- Charlotte Roest (A)
- Nino Rizzato (V)
- Andreas Pourkamali (B)
- Joakim Rex Blankschøn (A)
- Linda Frederiksen (A)
- Patrick Elm (O)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 16. Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget har ansvaret for de afgørelser, som træffes i sager om ydelse m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder.
Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur- og fritidsområdet samt idrætsområdet, og borgerserviceopgaver, herunder opgaver vedr.:
- Borgerservicecenterfunktioner, herunder folkeregister, pas og kørekort, sygesikring, digital borgerservice, tilfredshedsundersøgelser m.v.
- Fritidstilbud til børn, unge og voksne.
- Folkeoplysning og foreningsvirksomhed.
- Klubtilbud under folkeoplysningsloven.
- Biblioteksvæsen.
- Teaterskole, Musikskoler og andre musik- og kulturskoleaktiviteter.
- Teatre og biografer.
- Museer og kunsthaller.
- Idrætshaller og -anlæg.
- Børnekultur.
- Kulturaftaler med stat kommune og varetagelse af øvrige aftaler, som Byrådet har indgået på kulturområdet.
- Indgåelse af samarbejdsaftaler med sports- og idrætsforeninger med henblik på branding og markedsføring af kommunen.
- Udlån og leje af lokaler i kommunale ejendomme til foreninger m.v.
- Kommunernes Landdistriktsudvikling.
- Lokale Aktionsgrupper (LAG).
- LAG midler og Landdistrikternes Fællesråd.
- Lokalrådene og deres områder.
- Bygge- og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Samarbejde med - og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 4. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
Stk. 5. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
Udvalgets 7 medlemmer
- Rune Kristensen (C) - formand
- Søren Revsbæk (I)
- Per Sørensen (A)
- Tommy Lindegaard (Ø)
- Jakob Ahrendt (V)
- Marc Hvenegaard (C)
- Mikkel Lerrin Schannong (F)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Teknik- og Klimaudvalget
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 17. Teknik- og Klimaudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget varetager – under iagttagelse af Økonomiudvalgets koordinerende opgaver og generelle retningslinjer, jf. § 10 den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på bygge-, bolig-, plan- og vejområdet, samt den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på teknik-, miljø- og naturområdet samt forsyningsområdet, og har ansvaret for de afgørelser som træffes, herunder opgaver vedr.:
- Administration af planlov.
- Administration af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer.
- Bygge- og boligforhold.
- Byggeri.
- Lokalplanlægning.
- Udpegning af arealer til skovrejsning, skovbegravelsespladser og rekreative aktiviteter.
- Veje og kollektiv trafik.
- Vej- og gadebelysning.
- Hyre- og rutekørsel, busplanlægning og bestilling.
- Skiltning i henhold til vejlovgivningen.
- Placering af tekniske anlæg som vindmøller m.v.
- Administration af skiltning, opsætning af flagstænger m.m. dog undtaget skiltning i henhold til vejlovgivningen.
- Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, byparker, bede og rabatter i tilknytning til vejanlæg.
- Bygge- og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Samarbejde med - og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Miljø -og vandløbspleje samt naturbeskyttelse og forvaltning, dog undtaget administration af naturbeskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven.
- Kystsikring.
- Naturråd.
- Friluftsstrategien.
- Naturforvaltning, herunder kommunens rekreative områder i det åbne land.
- Ressourceplanlægning, herunder affaldsindsamling og -behandling samt skadedyrsbekæmpelse.
- Ressource City.
- Strategisk energiplanlægning og forsyning, herunder el, vand og varme.
- Miljøgodkendelse af husdyrhold.
- Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Bygge- og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg i øvrigt, som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område, og tekniske arealer, der tjener tekniske formål.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 3. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
- Lokalplaner.
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
- Takster og afgifter inden for udvalgets område.
Udvalget har 7 medlemmer
- Nickolai Hamann (O) - formand
- Hanne Sørensen (A)
- Anette Brix (C)
- Julie Kleis (I)
- Linda Frederiksen (A)
- Mikkel Lerrin Schannong (F)
- Pernille Steen (V)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Ældre- og Omsorgsudvalget
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 18 Ældre- og Omsorgsudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på socialområdet, voksne på ældre-, handicap-, bolig-, frivillighedsområdet samt socialområdet i øvrigt, herunder opgaverne vedr.:
- Hjælpemidler, boligændringer samt støtte til køb af bil.
- Specialpædagogiske ydelser præsteret i henhold til lov om specialundervisning for voksne og lov om social service.
- Ældreområdet generelt, herunder personlig og praktisk hjælp.
- Sygepleje.
- Opgaver vedr. private leverandører af personlig og praktisk hjælp.
- Trænings- og aktivitetstilbud efter serviceloven.
- Ældrecentre, pleje- og ældreboliger.
- Akut- og aflastningspladser.
- Medfinansiering af sundhedsudgifterne, indlæggelser, ambulante behandlinger og sygesikringsydelser.
- Fuld finansiering af sundhedsudgifterne, hospice, ambulant specialiseret genoptræning og færdigbehandlede patienter.
- Socialpsykiatri.
- Frivilligt socialt arbejde.
- Borgerstyret personlig assistance.
- Akut boliganvisning.
- Handicapkompenserende ydelser efter serviceloven.
- Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
- Pædagogisk støtte i eget hjem samt i botilbud målrettet midlertidige eller længerevarende ophold.
- Borgere med vidtgående fysisk og psykisk handicap (udviklingshæmmede).
- Neuropædagogisk støtte og genoptræning (Hjerneskadecentret) og VISP
- Socialt udsatte efter serviceloven.
- Fysisk handicappede inkl. træning og genoptræning.
- Aktivitetstilbud og væresteder.
- Beskyttet beskæftigelse efter serviceloven.
- Handicapkørsel.
- Tilsyn efter serviceloven på ældrecentre og i botilbud, der ikke er omfattet af Lov om socialtilsyn.
- Sundhedsråd og samarbejdet i den forbindelse med region Østdanmark i overgangsperioden.
- Samarbejde med - og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 3. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
Udvalget har 7 medlemmer
- Lene Søs Jonassen (C) - formand
- Jette Leth Buhl (F)
- Marianne Olsen (A)
- Per Sørensen (A)
- Joakim Rex Blankschøn (A)
- Pernille Steen (V)
- Patrick Elm (O)
Kontakt udvalget
Du kan kontakte udvalget via mail:
Send en mail til Forebyggelses- og Sundhedsudvalget
Bemærk, at dette er en almindelig (ikke krypteret) mail-indbakke, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Udvalgets opgaver
§ 19. Forebyggelses- og Sundhedsudvalget består af 7 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på sundheds- og forebyggelsesområdet samt misbrugsområdet, herunder opgaverne vedr.:
- Tandplejen, herunder social -, omsorgs-, og specialtandplejen samt børnetandplejen.
- Kost og ernæring under Næstved Madservice.
- Genoptræning i henhold til sundhedsloven.
- Sundhedsfremme og forebyggelse.
- Vederlagsfri fysioterapi.
- Forebyggende hjemmebesøg for ældre.
- Rådgivning og behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven.
- Rådgivning og behandling af stofmisbrug efter sundhedsloven.
- Misbrugsbehandling efter serviceloven.
- Udvikling og drift af Næstved Sundhedscenter.
- Næstved Sundhedsby.
- Kørsel til egen læge.
- Samarbejde med og opgaver vedr. private og selvejende institutioner inden for udvalgets område.
- Drift af kommunale virksomheder og institutioner under udvalgets område.
- Bygge- og anlægsopgaver under udvalgets område.
- Udvalget varetager borgerinddragelsen i de sager, som vedrører udvalgets område.
Stk. 3. Udvalget skal fremkomme med forslag til Byrådet om:
- Sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 12.
Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet vedr. institutioner og anlæg under udvalgets område om:
- Anlægsplaner.
- Programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.
Særlige udvalg
Byrådet har besluttet at nedsætte tre udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4. Udvalgets opgaver fremgår af deres kommissorium, der godkendes af byrådet.
Udvalget for Havn og Byudvikling har en funktionsperiode på 4 år og virker i 2026-2029.
Udvalget for Frivillighed har en funktionsperiode på 2 år og virker i 2026-2027.
Udvalget for Godt Ældreliv har en funktionsperiode på 2 år og virker i 2028-2029.
Funktionsperiode: 2026-2029.
Udvalget arbejder under Økonomiudvalget.
Udvalget består af 4 byrådsmedlemmer og tre eksterne medlemmer med viden inden for området. Udvalget er formelt i funktion, når de eksterne medlemmer er udpeget. Udvalget vil på det førstkommende møde derefter vælge sin formand og næstformand.
Udvalgets kommissorium blev godkendt på byrådsmødet den 26. marts 2026.
Kontakt udvalget
Følgende byrådsmedlemmer er udpeget og kan kontaktes på mail eller telefon.
Eksterne udvalgsmedlemmer
Udpegning af de eksterne medlemmer er endnu ikke sket.
Der udpeges tre eksterne medlemmer efter godkendelse i Næstved Kommunes Økonomiudvalg og Byråd. Medlemmerne udpeges for to år med mulighed for forlængelse med yderligere to år.
Medlemmerne udvælges ud fra kriteriet, at de samlet bidrager med erfaring og kompetencer fra relevante byudviklingsprojekter samt inden for strategisk byudvikling, arkitektur, kommunal planlægning, jura, selskabsret og finansiering.
Udvalgets opgaver og leverancer
Helt overordnet er det udvalgets opgave at fremme byudviklingsprojektet, så den faktiske havneomdannelse kan påbegyndes med de første aktiviteter senest i 2029.
Udvalget har i den forbindelse særligt følgende opgaver og leverancer i perioden 2026-2029:
Forberedelse, udskrivning og vedtagelse af idékonkurrence om strategisk udviklingsplan
Der skal udarbejdes konkurrenceprogram til en tværfaglig idékonkurrence om strategisk udviklingsplan for havnebydelen. Byrådet udskriver idékonkurrencen og vedtager en strategiske udviklingsplan for havnebydelen.
I forbindelse med konkurrenceprogrammet skal fokus og ambitionsniveau i forhold til bæredygtighed, bevaring og arkitektur i den kommende havnebydel afklares. Dette skal danne grundlag for idékonkurrencen om strategisk udviklingsplan for havnebydelen.
Afklaring om gennemførelse af tekniske undersøgelser
Det skal afklares, om der skal gennemføres supplerende tekniske undersøgelser af forholdene på de bynære havnearealer. I givet fald skal undersøgelserne gennemføres forud for udskrivelsen idékonkurrencen, og undersøgelserne skal sammen med hvidbogen Attraktiv. Bæredygtig. Unik – 21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved danne grundlag for idékonkurrence om strategisk udviklingsplan for havnebydelen.
Igangsættelse af byudviklingsprojektet i delområde I
Hvidbogen angiver tre delområder, hvor delområde I omfatter det bynære areal, hvor blandt andet Næstved Havn aktuelt er placeret. Byudviklingsprojektet skal igangsættes i delområde I senest 2029 under forudsætning af, at havnens udflytning er igangsat.
Markedsdialog med investorer
Udvalget skal løbende gennemføre markedsdialog med investorer for at undersøge private aktørers interesse i at indgå i byudviklingen og et eventuelt byudviklingsselskab. På baggrund af dialogen skal udvalget give anbefaling om organisering og fysisk udformning af havnebydelen (eksempelvis byggefelternes størrelse, rækkefølge, betingede købsaftaler mv.) på længere sigt til Byrådet.
Udvalget skal også give anbefaling til Byrådet om, hvordan kommunen gennem strategiske kommunale investeringer i havnebydelen kan øge markedets interesse og skabe grundlag for private investeringer.
Borger- og interessentinddragelse
Udvalget skal løbende sikre inddragelse af borgerne, samt andre relevante interessenter som erhvervsliv, foreninger og andre aktører. Inddragelsen tilpasses ud fra hvilken målgruppe, som inddragelsen fokuserer på, samt hvad der er aktuelt i udvalgets arbejde. Der skal også etableres et tæt samarbejde med Næstved Havn for at sikre samspil mellem udflytning af havnen og udvikling af havnebydelen, samt relevante politisk udvalg inde for det tekniske og kulturelle område. Formen aftales i udvalget.
Midlertidige aktiviteter
Udvalget skal skabe grundlag for at motivere eksterne aktører til at igangsætte og gennemføre længerevarende midlertidige aktiviteter i og omkring havnen med henblik på at skabe byliv, inden bygningerne i den nye havnebydel er opført. Samtidig skal udvalget tage stilling til, hvordan disse aktiviteter skal koordineres med Næstved Havns udflytning. Endelig skal udvalget vurdere, om de midlertidige aktiviteter med fordel kan videreudvikles til permanente funktioner.
Tidsplan
Mødekadence og mødestruktur
Udvalget har fast mødekadence og afholder som udgangspunkt månedlige møder.
Udvalget kan supplere de ordinære møder med inspirationsture, temamøder eller lignende, når dette er relevant for udvalgets arbejde og byudviklingsprojektets fremdrift. Udvalget skal som udgangspunkt involvere det samlede byråd i udvalgets arbejde, når dette vurderes relevant. Dette omfatter eventuel deltagelse af Byrådets øvrige medlemmer i inspirationsture og temamøder.
Kompetence
Udvalget skal med reference til Økonomiudvalget lede det kommunale byudviklingsprojekt for havnebydelen. Kompetencen i udvalget er rådgivende og sagsforberedende.
Udvalget fungerer inden for et afgrænset område og tidsbegrænset periode, hvilket i styrelseslovens §17, stk. 4 beskrives som et midlertidigt og rådgivende udvalg. Udvalget kan derfor ikke tillægges selvstændig beslutningskompetence. Denne kompetence forbliver i Økonomiudvalget, som §17, stk. 4-udvalget er nedsat under.
Udvalgets samlede kommissorium
Udvalgets kommissorium blev godkendt på byrådets møde den 26. marts 2026 og kan læses i sin helhed i byrådets referat fra mødet, bilag 1: Link til punkt 151 på byrådets møde den 26. marts 2026.
Funktionsperiode: 2026-2027.
Udvalget arbejder under Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget
Udvalget består af 4 byrådsmedlemmer og tre eksterne medlemmer med viden inden for området. Udvalget er formelt i funktion, når de eksterne medlemmer er udpeget. Udvalget vil på det førstkommende møde derefter vælge sin formand og næstformand.
Udvalgets kommissorium bliver lagt ind her, når det er vedtaget.
Kontakt udvalget
Kontaktoplysninger kommer på siden, når ovenstående er på plads.
Kontakt et udvalg eller hele byrådet
Du kan kontakte et udvalg via mail. Mailadressen finder du under det enkelte udvalg her på siden.
Du kan også kontakte hele byrådet: Send mail til alle byrådsmedlemmer
Du enkelte medlemmer kan kontaktes via denne side: de enkelte byrådsmedlemmer hver for sig.
Vær opmærksom på, at det er en almindelig (ikke krypteret) mail, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger (fx cpr-nummer eller helbredsoplysninger) i din mail.
Du kan skrive sikkert via kontaktboksen nederst på denne side.
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan vi svare på det meste eller stille videre til fagmedarbejdere. Du kan også få hjælp til selvbetjening.
Telefon 5588 5588
