Pension, efterløn og særlige tillæg

Herunder kan du finde information om de forskellige typer af pension, om efterløn og helbreds- og personlige tillæg til pensionister.

30. jan 2020
Susåen og marker

Indhold

    Efterløn

    04.06.2020 12:55

    Hvem kan få efterløn?

    Kan jeg få efterløn?

    For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

    • Du skal være medlem af en a-kasse.
    • Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 66 år fra 2014 til 2020.
    • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
    • Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
    • Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
    • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

    Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

    I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

    Så længe kan du få efterløn:

    Fødselsdato

    Efterlønsalder

    Folkepensionsalder

    År med efterløn

    Frem til 31-12-1953

    60

    65

    5

    01-01-1954 til 30-06-1954

    60½

    65½

    5

    01-07-1954 til 31-12-1954

    61

    66

    5

    01-01-1955 til 30-06-1955

    61½

    66½

    5

    01-07-1955 til 31-12-1955

    62

    67

    5

    01-01-1956 til 30-06-1956

    62½

    67

    01-07-1956 til 31-12-1958

    63

    67

    4

    01-01-1959 til 30-06-1959

    63½

    67

    01-07-1959 til 31-12-1962

    64

    67

    3

    01-01-1963 til -

    65

    68

    3

    Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

    Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

    Hvornår kan jeg gå på efterløn eller få et efterlønsbevis?

    Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

    A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

    Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år. Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. 

    Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

    Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

    Fordele ved at udskyde efterlønnen, hvis du er født før 1. juli 1959

    Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

    Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

    • Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
    • Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

    Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

    Skattefri præmie, når du har udskudt efterlønnen og arbejder

    Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

    A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

    Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

    Beregn efterløn
    Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.
    Hvis du vil klage

    A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

    Brexit

    Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ifølge den aftale, der er indgået mellem Storbritannien og EU, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. I den periode vil der ikke ske ændringer i din ret til ydelser fra Danmark på grund af Brexit.

    Selvbetjening
    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Folkepension og tillæg

    21.04.2020 18:11

    Folkepension og tillæg

    Hvornår kan du få folkepension?

    Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. 

    FødselsdatoFolkepensionsalder
    31. december 1953 eller tidligere65 år
    1. januar 1954 – 30. juni 195465 ½ år
    1. juli 1954 – 31. december 195466 år
    1. januar 1955 – 30. juni 195566 ½ år
    1. juli 1955 – 31. december 196267 år
    1. januar 1963 eller senere68

    Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

    Tillæg til folkepension

    Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.

    Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.

    De typiske ydelser til folkepensionister er:

    Hvis du har ret til ældrecheck

    Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.

    Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.

    Læs mere om:

    Kan jeg udskyde min folkepension?

    For at udskyde din folkepension skal du:

    • have ret til folkepension
    • arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår. Det svarer til ca. 14 timer om ugen i gennemsnit
    • kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.

    Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.

    Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

    Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.

    Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.

    Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.

    Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.

    Venteprocenten afhænger af:

    • hvor længe du udskyder pensionen
    • hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
    • hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt

    Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

    Hvorfor bliver folkepensionen gjort op?

    Opgørelsen vil enten vise at:

    1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
    2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
    3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.
    Se video om hvordan opgørelse af pension fungerer . Filmen åbner i nyt vindue.
    Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

    Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.

    Hvis du eller samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.

    Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

    Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. 

    Læs mere:

    Hvis du har brug for hjælp

    Har du spørgsmål om folkepension, kan du læse mere her:

    Her kan du:

    • få svar på de oftest stillede spørgsmål
    • se, hvilke frister du skal huske
    • få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.

    Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

    Hvordan sikrer jeg, at jeg får det rigtige i pension? (film)

    Film om forskudsopgørelsen og pension (nyt vindue)

    Skrevet af Udbetaling Danmark
    30.04.2020 15:03

    Hvem kan få førtidspension og seniorførtidspension?

    Kan jeg få førtidspension?

    Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt sat ned, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt førtidspension.

    Du er ikke berettiget til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling el.lign.

    For at få førtidspension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.

    Kommunen vurderer, om du har ret til førtidspension

    Det er kommunen, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først. I vurderingen ser kommunen på en række forhold, fx din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.

    Til brug for vurderingen af din arbejdsevne laver kommunen en rehabiliteringsplan i samarbejde med dig. Planen beskriver bl.a. dine ressourcer og muligheder i forhold til krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

    Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om førtidspension.

    Kan jeg få seniorførtidspension?

    Seniorførtidspension kan være en mulighed, hvis du har søgt om det senest 31. december 2019. Det er en betingelse, at du er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og din arbejdsevne er så nedsat, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et job med særlig støtte, fx fleksjob.

    Det er et krav, at:

    • du har højst fem år til folkepensionsalderen
    • du har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.
    • det er ikke mange år siden, at du sidst har været i arbejde.

    Du kunne indtil 1. januar 2020 søge om seniorførtidspension hos kommunen, og kommunen afgør, om du har ret til seniorførtidspension. Når du har søgt om seniorførtidspension, undersøger kommunen først, om du opfylder betingelserne for at søge om seniorførtidspension. Dernæst bliver din arbejdsevne vurderet i forhold til de faglige kompetencer, du allerede har for at kunne have et job.

    Har du søgt om seniorførtidspension inden 1. januar 2020 og endnu ikke fået en afgørelse, behandler kommunen din ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension. Du kan også vælge, at kommunen i stedet skal behandle din ansøgning efter de nye regler om seniorpension, der trådte i kraft 1. januar 2020.

    Kommunen må ikke iværksætte aktiviteter for at udvikle din arbejdsevne, som led i at den behandler din ansøgning om seniorførtidspension.

    For at få seniorførtidspension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.

    Når du har fået tilkendt seniorførtidspension, gælder de samme regler som ved almindelig førtidspension. Det betyder fx, at du får samme beløb som andre førtidspensionister.

    Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om seniorførtidspension.

    Hvis du vil klage

    Kommunen træffer afgørelser om førtidspension og seniorførtidspension. Er du uenig med kommunens afgørelse, kan du klage over den til Ankestyrelsen. Du skal sende klagen til kommunen, som sender den videre til Ankestyrelsen.

    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
    21.04.2020 18:11

    Delpension

    Hvem kan få delpension?

    Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i arbejdstid uden at forlade arbejdsmarkedet helt. For at få delpension skal du opfylde en række krav, herunder:

    • Du skal være født før den 1.januar 1959.
    • Du skal bo og arbejde i Danmark.
    • Du skal have nået delpensionsalderen.
    • Du må ikke have eller kunne få et efterlønsbevis.
    • Du skal opfylde nogle særlige regler for nedsættelse af arbejdstiden.

    Der er forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige, der ønsker delpension.

    Delpensionen stopper, når du når folkepensionsalderen.

    Hvis du har brug for hjælp

    Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler delpension. Har du spørgsmål om delpension, kan du finde svar på borger.dk/delpension.

    Her kan du:

    • søge delpension.
    • få svar på de oftest stillede spørgsmål om delpension.

    Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

    Skrevet af Udbetaling Danmark
    25.06.2020 16:22

    Helbredstillæg

    Kan jeg få helbredstillæg?

    Du kan søge kommunen om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.

    Din personlige tillægsprocent og formue på ansøgningstidspunktet er afgørende for, om du kan få helbredstillæg. Vær opmærksom på, at du skal oplyse hvad din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue er på ansøgningstidspunktet. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din likvide formue er over 89.800 kr. (2020).

    Ved opgørelsen af likvid formue indgår:

    • indestående i pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fastejendom
    • kursværdien af obligationer
    • pantebreve i depot
    • kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
    • kursværdien af investeringsforeningsbeviser
    • kontant beholdning
    • andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

    Friværdi i fast ejendom bliver ikke regnet med i din likvide formue.

    Er du gift eller har en samlever, bliver din ægtefælles/samlevers formue regnet med i formueopgørelsen.

    Formuegrænsen gælder både på ansøgningstidspunktet og ved den årlige formueopgørelse.

    Størrelsen af dit helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

    Den personlige tillægsprocent fastsættes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregningen af din pension. Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Kommunen lægger Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af formue og den personlige tillægsprocent til grund ved sin afgørelse om helbredstillæg.

    Hvad kan jeg få tilskud til med helbredstillæg?

    Med almindeligt helbredstillæg kan du få tilskud til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven.

    Hvis du opfylder betingelserne for helbredstillæg, har du løbende ret til tilskud til den egenbetaling, som ikke dækkes efter sundhedsloven.

    Udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling

    Med udvidet helbredstillæg kan du få tilskud til tandproteser, briller og fodbehandling, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen.

    Det er kommunen, der vurderer, om der kan gives tilskud.

    Kommunen kan indgå såkaldte ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, fx tandlæger, optikere eller fodbehandlere. Du skal selv betale en eventuel prisforskel, hvis du vælger at få hjælp hos en anden end dem, din kommune har indgået prisaftale med.

    Har du spørgsmål?

    Hvis du har spørgsmål om almindeligt eller udvidet helbredstillæg, skal du kontakte kommunen.


    Hvordan får jeg helbredstillæg?

    Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du får udført behandlingen, hvis du har behov for udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om helbredstillæg.

    Oplys formue, når du ansøger om helbredstillæg (helbredskort)

    Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark, i forbindelse med at du ansøger om helbredstillæg

    Søg udvidet helbredstillæg

    Er du pensionist eller førtidspensionist, kan du her ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.

    Hvor meget kan jeg få i helbredstillæg?

    Helbredstillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten bliver fastsat ud fra størrelsen af din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i tilskud.

    Et helbredstillæg dækker op til 85 pct. af dine egne udgifter. Får du udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling, kan du få dækket op til 85 pct. af den faktiske pris. Men hvis kommunen har indgået en prisaftale i forhold til den hjælp, du søger om, kan du kun få dækket op til 85 pct. af den pris, der er aftalt i prisaftalen.

    Du kan søge om et personligt tillæg til at dække den del af udgiften, du selv skal betale.

    Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

    Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.

    Du betaler ikke skat af helbredstillæg.

    Hvad betyder det for mit helbredstillæg, hvis min formue ændrer sig?

    Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 89.800 kr. (2020). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

    Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

    Kan jeg få tillæg ud over helbredstillæg?

    Du kan søge om et personligt tillæg som hjælp til betaling af den del af din helbredsudgift, som helbredstillægget ikke dækker. Måske kan du også få andre tillæg.

    Hvis du vil klage

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.

    Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

    Brexit

    Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ifølge den aftale, der er indgået mellem Storbritannien og EU, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. I den periode vil der ikke ske ændringer i din ret til ydelser fra Danmark på grund af Brexit.

    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Du kan ansøge om helbredstillæg her

    25.06.2020 16:22

    Personligt tillæg

    Hvordan får jeg et personligt tillæg?

    Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

    Kan jeg få personligt tillæg?

    Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

    Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, den sociale pension og alle andre indtægter.

    Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.

    Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

    Hvor meget kan jeg få i personligt tillæg?

    Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

    Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.

    Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

    Kan jeg få tillæg ud over personligt tillæg?

    Måske kan du få andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:

    Hvis du vil klage

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen skal sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

    Brexit

    Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ifølge den aftale, der er indgået mellem Storbritannien og EU, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. I den periode vil der ikke ske ændringer i din ret til ydelser fra Danmark på grund af Brexit.

    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Kontakt

    Næstved Kommune

    Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager

    Telefon 5588 5588

    E-mail naestved@naestved.dk

    Send digital post til Næstved Kommune (kræver NemID)