Gå til hovedindhold
Funktionsnedsættelse
Handicap
Hjælpemidler

Boligændringer

Du kan få hjælp til indretning af din bolig, når ændringen er absolut nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for dig.

Fugle hus

Indhold

    Hvad er en boligændring

    Boligindretning kan være små ændringer, f.eks. at fjerne dørtrin. Det kan også være lidt større ændringer som udvidelse af dørbredder eller stole-/trappelift. Og det kan være omfattende ændringer, fx til- og ombygninger af badeværelse eller køkken.

    Hjælp til boligindretning ydes efter Servicelovens §116

    Din funktionsevne skal være varigt og betydeligt nedsat
    Det betyder, at alle relevante behandlingsmuligheder skal være udtømte - det gælder både medicinske og ikke-medicinske. Og din funktionsnedsættelse skal være indgribende i din dagligdag. Det er derfor ikke funktionsnedsættelsen i sig selv, der afgør om du er i målgruppen for boligændringer, men de udfordringer, som funktionsnedsættelsen giver dig i dagligdagen i din egen bolig.

    Der skal være tale om nødvendig tilpasning af boligen
    Det er ikke tilstrækkeligt, at hjælpen til boligindretning er hensigtsmæssig - der gives kun til nødvendige ændringer, der gør din bolig egnet som opholdssted for dig. Dit konkrete behov skal ikke kunne afhjælpes på anden måde fx ved at flytte møbler, flytte soveværelse, indrette dig i stueetagen, eller anvende rummene i boligen til andre formål, end dem de har nu. 

    ·              

    • En visitator kontakter dig og aftaler et hjemmebesøg

    • Du er velkommen til at have en bisidder hos dig. Det kan fx være en pårørende eller en repræsentant fra en patientorganisation

    • Vi kan have behov for at indhente oplysninger fra læge eller andre relevante fagpersoner og myndigheder. Ved større boligændringer kan der også være behov for oplysninger fra BBR

    • Afgørelsen træffes ud fra Servicelovens § 116 og på baggrund af en samlet vurdering af din situation

    • Du får en skriftlig afgørelse

    • De oplysninger du giver os, bliver gemt elektronisk


      Hvis boligændringen bevilges:

    • Løsningsmuligheder beskrives, vurderes, og der vælges den mindst indgribende løsning

    • Ved større boligændringer udsendes udbudsmateriale og der afholdes licitation. Udbudsmaterialet samles ind og det billigst egnede tilbud vælges

    • Den bevilgede løsning udføres

    • Ved større boligændringer afholdes der afleveringsforretning og evalueres på løsningen


    Særligt vedrørende større boligændringer:
    Der vil typisk være tale om et længerevarende sagsforløb på 1-2 år. hvor der kræves et tæt samarbejde mellem borger og kommune. Forløbets længde afhænger af forskellige behov i sagsbehandlingsprocessen, det kan fx være udarbejdelse af en sagsfremstilling, en analyse af dine udfordringer i din bolig, partshøring, involvering af arkitekt, håndværkere, SKAT og andre myndigheder.

    · 

    Hvis du ønsker at bruge en anden håndværker eller materialer, end dem kommunen har valgt, har du mulighed for at benytte dig af frit valg og selv finansiere en evt. merpris.

    Hvis du ønsker en anden løsning, end den kommunen har vurderet, er bedst og billigst egnet, kan du bruge værdien af bevillingen til at medfinansiere din egen løsning.

    Håndværkeren skal være faguddannet og momsregistreret.

    Læs mere om frit valg i forbindelse med hjælp til boligindretning

    En boligindretning bliver din ejendom, og du skal som udgangspunkt selv bestille og betale for drift vedligehold og reparationer.

    Hvis ændringerne gør din bolig væsentligt mere værd, kan kommunen tage pant i din bolig, hvis du bor i en ejerbolig.

    Hvis du bor i ejerbolig, kan du som udgangspunkt ikke få reetableret boligændringen. Hvis du bor i lejebolig, kan kommunen afholde udgiften til reetablering. Hvis der er ekstra udgifter til reetablering, som følge af dit frie valg af materialer eller krav fra udlejer, skal du selv afholde en eventuel merudgift.

    For at ansøge skal du udfylde ansøgningsskemaet:

    Ansøgning om hjælpemiddel, forbrugsgode eller indretning

    Vi hjælper dig gerne med at finde ud af, om du kan søge, og hvordan du kommer i gang

    Kontakt Center for Sundhed og Ældre
    Telefon: 5588 1200
    E-mail: CSA@naestved.dk

    Kontakt

    Center for Sundhed og Ældre

    Telefon: 5588 1200