Gå til hovedindhold
Vand
Klima
Miljø

Projekter for natur, vand og klima

Vi skaber et bedre vandmiljø, mere natur og bidrager til en stærkere klimaindsats.

2. nov. 2026

Indhold

    Næstved Kommune arbejder med at forbedre vandløb og etablere nye vådområder og lavbundsprojekter. Indsatsen er en del af Den Grønne Trepart og EU’s Vandrammedirektiv.

    Dialog og samarbejde er afgørende

    Vi skaber projekterne i samarbejde med lodsejere, borgere, og andre lokale aktører. Særligt lodsejerne spiller en central rolle, da de fleste projekter gennemføres på private arealer.

    Vi lægger stor vægt på dialog og at finde de bedste løsninger. Derfor inddrager vi de berørte lodsejere tidligt i processen, så vi sammen kan finde løsninger, der tager hensyn til drift, økonomi, lokale forhold og natur.

    Ejer du arealer i et projektområde, eller ønsker du at høre mere om mulighederne, er du altid velkommen til at kontakte os.

    Kontakt

    Telefon: 5588 6190

    E-mail: ctm@naestved.dk

    Hvorfor gennemfører vi vandprojekter?

    Danmark har nationale mål for natur, vandmiljø og klima, herunder indsatserne i Den Grønne Trepart. Samtidig skal vi leve op til fælles europæiske mål for vandkvalitet og biodiversitet.

    Derfor gennemfører Næstved Kommune, i samarbejde med lodsejere på tværs af kommunen, en række vådområde-, lavbunds- og vandløbsprojekter.

    Projekterne skal blandt andet:

    • reducere udledningen af kvælstof til fjorde og vandet omkring vores kyster

    • mindske udledningen af drivhusgasser fra kulstofrige lavbundsjorde

    • forbedre forholdene for fisk, planter og smådyr i vandløb og søer

    • skabe mere sammenhængende og robust natur

    Projekterne gennemføres med midler fra staten og EU, hvilket finansierer alt fra planlægning til projektets anlægsudgifter.

    Nedenfor kan du læse mere om de enkelte projekter og deres status.

    Vådområder

    Et vådområde er ofte tidligere landbrugsjord, hvor vandet igen får plads i landskabet. Det skaber vådere forhold, i form af søer og våde enge, der hjælper med at rense vandet for næringsstoffer, før det når vores fjorde og vandet omkring vores kyster. Når vi giver vandet plads, skaber det samtidig mere natur til gavn for planter og dyr.

    Vådområderne er finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist af nationale midler.

    Læs mere om vådområdeprojekterne herunder:

    Vi etablerer et cirka 75 hektar stort vådområde nord for Karrebæk. Projektområdet strækker sig over cirka to kilometer langs vandløbet Sørenden frem til udløbet i Karrebæk Fjord. Anlæg af vådområdet forventes påbegyndt i 2027.

    I dag består størstedelen af området af dyrkede marker. Med projektet får vandet igen mere plads i landskabet, og der skabes våde enge, søer og nye levesteder for planter og dyr. De våde områder hjælper med at tilbageholde og omsætte kvælstof, før det når Karrebæk Fjord, og de giver samtidig gode gydeområder for den truede brakvandsgedde.

    Som en del af projektet føres Sørenden tilbage til et mere naturligt forløb, så fisk og andre vandlevende dyr får bedre forhold. I tilknytning til projektområdet plantes der også ny skov med støtte fra Klimaskovfonden.

    Samlet set vil projektet skabe et mere varieret landskab med mere natur og bedre levevilkår for fisk, fugle, planter samt bidrage til et bedre vandmiljø i Karrebæk Fjord

    Du kan se projektkortet med de forslåede tiltag fra den indledende undersøgelse her.

    Karrebæk Søeng projektkort

    Karrebæk søemg billede 2På billedet ses dele af projektområdet inden projektet er gennemført.

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

     

    Vi er i gang med at etablere et cirka 30 hektar stort vådområde vest for Næstved by. Projektområdet strækker sig 3,5 kilometer langs Evegrøften ud til Karrebæk Fjord.

    Projektet skal give vandet mere plads i landskabet og bidrage til at tilbageholde kvælstof, før det når Karrebæk Fjord. Samtidig kan projektet skabe bedre forhold for planter og dyr i området.

    EvegrøftenDronefoto af projektområdet inden projektet er gennemført

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

     Logo_medfinansieret_EULogo for Ministeriet for Grøn Trepart - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Logo 4 LDP2020

    Vi undersøger mulighederne for at etablere et cirka 50 hektar stort vådområde ved Vinderup Mose øst for Glumsø. Projektet omfatter blandt andet Møllebækken, hvor en længere strækning i dag løber i rør under jorden.

    Projektet skal give vandet mere plads i landskabet og bidrage til at tilbageholde kvælstof, før det når Tystrup-Bavelse Sø og Karrebæk Fjord. Samtidig kan mere naturlige vandforhold mindske udledningen af CO₂ og skabe bedre forhold for planter og dyr i området. Projektet vil åbne en strækning af Møllebækken og derved skabe mere naturlige forhold for vandløbet.

    Projektets forundersøgelse er medfinansieret af Den Europæiske Union.

     

    Vi etablerer et cirka 90 hektar stort vådområde langs Saltø Å i den vestlige del af Næstved Kommune tæt på grænsen til Slagelse Kommune. Projektområdet strækker sig fra Krummerup Enghave og følger åen over en strækning på cirka syv kilometer frem mod Kohave Skov.

    Projektet undersøger muligheden for at give vandet mere plads i landskabet, hvor der i dag primært er dyrkede marker. Det vil skabe våde enge, små søer og nye levesteder for planter og dyr. Samtidig føres Saltø Å tilbage til et naturligt forløb, så fisk og andre vandlevende dyr får bedre forhold.

    Vådområdet skal tilbageholde kvælstof, før det når Karrebæk Fjord, og er med til at skabe et bedre vandmiljø i fjorden og mere natur i området.

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

    Logo_medfinansieret_EULogo for Ministeriet for Grøn Trepart - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Vi undersøger mulighederne for at etablere et cirka 175 hektar stort vådområde langs Fladsåen. Projektområdet strækker sig fra Mogenstrup og følger vandløbet ca. otte kilometer frem mod Karrebæk Fjord.

    Projektet skal give vandet mere plads i landskabet og bidrage til at tilbageholde kvælstof, før det når fjorden. Samtidig kan Fladsåen føres tilbage til et mere naturligt forløb. Hele projektet vil være med til at forbedre vandmiljøet og skabe bedre forhold for planter og dyr i området, herunder den truede brakvandsgedde.

    Rapporten fra den indledende undersøgelse af projektet kan du downloade her: 

    Forundersøgelsesrapport Vådområde Fladsåen.

    FladsåenFoto fra projektområdet inden projektet er gennemført

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

     

    Vi undersøger muligheden for at skabe et nyt vådområde på cirka 12 hektar ved Fladsåen sydøst for Dysted.

    Vådområdet skal hjælpe med at tilbageholde kvælstof, så mindre næring ender i Karrebæk Fjord. Samtidig kan engsøen opsamle vand om vinteren og være med til at sikre mere vand i Fladsåen om sommeren, som med års mellemrum er i risiko for at tørre ud. Det skaber bedre forhold for både fisk og andet dyreliv i området.

    Rådegård engsøFoto fra projektområdet inden projektet er gennemført

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

    Projekt medfinansieret af EU  Medfinansieret af Ministeriet for Grøn Trepart

    Vådområde Bjørnebækken blev etableret i 2018 langs Bjørnebækken, lige inden vandløbet løber ud i Smålandsfarvandet. Du kan opleve området ved at køre til parkeringspladsen ved Bjørnebæk Strand. Herfra kan du følge en lille sti ud til et fugletårn der er opsat som en del at projektet. Fra fugletårnet har du god udsigt over hele vådområdet og dets dyreliv.

    Bjørnebækken 1Foto af Bjørnebækken Vådområde efter etablering.

    Tidligere bestod området hovedsageligt af dyrkede marker. I dag er området blevet til et vådområde, med en stor sø med våde enge udenom og mere plads til naturen. Vandet i landskabet hjælper med at tilbageholde næringsstoffer, før de når Smålandsfarvandet, og bidrager dermed til et bedre vandmiljø.

    På det meste af projektområdet går det græssende køer, som er med til at skabe gode forhold for planter og dyr i området.

    Projektet omfatter et område på 42 hektar og er gennemført i samarbejde med lokale lodsejere. Arealerne er fortsat privatejede og bidrager i dag til både et bedre vandmiljø og mere natur.

    Vådområde Syvhøje blev etableret i 2023 langs den nedre del af Saltø Å og cirka 1 kilometer op ad Harrested Å. Du kan blandt andet opleve en del af området fra Skælskørvej på vej mod Karrebæksminde. Vådområdet har fået sit navn efter de syv markante fredede gravhøje, som ligger nær Saltø Å.

    Syvhøje 2Syvhøje 3Syvhøje 4De to første billeder viser hvordan området efter at projektet er gennemført, på det tredje billede kan du se hvordan området så ud inden, under anlæg af projektet.

    Tidligere bestod området hovedsageligt af dyrkede marker. I dag er området blevet til et stort vådområde med våde enge, søer og mere plads til naturen. Vandet i landskabet hjælper med at tilbageholde næringsstoffer, før de når Karrebæk Fjord, og bidrager dermed til et bedre vandmiljø.

    Som en del af projektet er Saltø Å og Harrested Å blevet ført tilbage til et mere naturligt forløb. Fra at have ligget som lige kanaler, er de nu blevet genslynget til mere naturlige vandløb på ialt 12 km strækning. Det giver bedre forhold for særligt de fisk som lever i åerne.

    Projektet omfatter et område på 173 hektar og er gennemført i samarbejde med lokale lodsejere. Arealerne er fortsat privatejede og bidrager i dag til både et bedre vandmiljø og mere natur.

    Du kan læse mere om projektet i detailrapporten for projektet. Dokumenterne til rapporten kan du finde nedenfor.

    Lavbundsprojekter

    Lavbundsprojekter etableres ofte på tidligere landbrugsjord, hvor vi genskaber den naturlige vandstand i området. Så der opstår søer, moser og våde enge. Når jorden bliver vådere, mindskes nedbrydningen af det kulstof, der er lagret i jorden. Det reducerer udledningen af CO2. Samtidig bidrager projekterne til et bedre vandmiljø og skaber nye naturområder.

    Lavbundsprojekter er finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist af nationale midler.

    Læs mere om lavbundsprojekterne herunder:

    Vi undersøger mulighederne for at etablere et lavbundsprojekt syd for Mogenstrup. Projektområdet ligger langs Lov Hovedgrøft vest for Lov by og omfatter cirka 37 hektar.

    I projektet undersøges mulighederne for at give vandet mere plads i landskabet. Området består i dag hovedsageligt af dyrkede marker, men målet er at skabe en lavvandet sø og våde enge og give mere plads til naturen. De vådere forhold skal reducere udledningen af CO₂ fra jorden og samtidig tilbageholde næringsstoffer, før de når Dybsø Fjord.

    Projektet er finansieret af Den Europæiske Union.

    Projekt Finansieret af EU-midler

    Vi undersøger mulighederne for at etablere et lavbundsprojekt nord for Holmegaards Mose. Projektområdet ligger langs vandløbet Torpe Kanal syd for Tybjerglille Bakker og omfatter cirka 22 hektar.

    I projektet undersøges mulighederne for at give vandet mere plads i landskabet. Området består i dag hovedsageligt af dyrkede marker, men målet er at skabe søer og våde enge og give mere plads til naturen. De vådere forhold kan være med til at reducere udledningen af CO₂ fra jorden og samtidig tilbageholde næringsstoffer, før de når Karrebæk Fjord.

    Projektet skal gennemføres i samarbejde to lokale lodsejere, som vil blive kompenseret for de arealer, der indgår i projektet.

    Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

    Logo_medfinansieret_EU

    Lavbundsprojektet Bækkeskov blev etableret i 2025. Området ligger lige vest for Bækkeskov Gods.

    Tidligere bestod området hovedsageligt af dyrkede marker. I dag er landbrugsdriften stoppet og der er kommet mere plads til naturen, med våde enge og små søer. Vandet i landskabet mindsker udledningen af CO2 fra jorden og tilbageholder samtidig næringsstoffer, før de når Præstø Fjord.

    Projektet omfatter et område på 11 hektar og er gennemført i samarbejde med tre lokale lodsejere. Arealerne er fortsat privatejede og bidrager i dag til både et bedre vandmiljø og mere natur.

    BækkeskovFoto af Bækkeskov lavbundsområde efter det er etableret.

    Restaurering af vandløb og fjernelse af spærringer

    Vandløbsprojekter bidrager til at forbedre forholdene for fisk, planter og smådyr i vores vandløb. Projekterne kan omfatte genslyngning af vandløb, plantning af træer, udlægning af grus og sten samt fjernelse af spærringer, så fisk og andre vandlevende dyr frit kan vandre i vandløbene, og vandløbene får et mere naturligt forløb.

    Vandløbsprojekter er finansieret af nationale midler under det danske Hav- og fiskeriudviklingsprogram og af EU under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

    Du kan læse mere om Hav og fiskeriudviklingsprogrammet på EU-kommissionens hjemmeside på linket herunder:

    https://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/.

    Igangværende vandløbsrestaureringsprojekter:

    Vi undersøger mulighederne for at fjerne spærringen ved Gl. Maglemølle i Susåen, som ligger ved Rådmandshaven i Næstved. Spærringen af åen, hvor vandet stemmes op, stammer fra den tidligere papirproduktion på Maglemølle, hvor vandet blev opstemmet for at levere energi samt procesvand til driften.

    Ved at fjerne spærringen kan Susåen igen få et mere frit og naturligt forløb ved Næstved. Det vil gøre det lettere for fisk som havørred, ål og brakvandsgedde at vandre op gennem åen, samtidig med at strømforholdene forbedres til gavn for planter og dyr i vandløbet og gydemuligheder for ørreden genetableres på strækningen op mod Herlufsholm Skole.

    Projektet er en del af de statslige vandplaner 2021-2027 og er finansieret af Fiskeristyrelsen og EU gennem Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF).

    Logo_medfinansieret_EU

    Du kan læse mere om projektet via linket herunder:

    Faktaark om Susåen ved Gl. Maglemølle

    Ellebækken er et lille vandløb, som løber i den nordlige del af Næstved by, syd for Holsted. På flere strækninger er Ellebækken en lige kanal uden skjulemuligheder for de dyre der lever i vandløbet.

    I dette projekt genslynger Næstved Kommune ca. 400 meter af Ellebækken og udlægger stenmateriale i det nye slyngede vandløb, der dels kan fungere som skjul for fisk og smådyr og dels skal skabe varierede strøm- og bundforhold til gavn for fisk, smådyr og vandplanter.

    Projektet er en del af de statslige vandområdeplaner 2021-2027 og er finansieret af nationale midler.

    Rønnebækken er et lille vandløb, som løber øst for Næstved by. I dette projekt vil Næstved Kommune forbedre de fysiske forhold på 900 meter af Rønnebækken, som løber i udkanten af Hovedmose Skov. Forbedringerne sker ved udskiftning af vandløbsbunden på en del af projektstrækningen samt udlægning af stenmaterialer i vandløbet for at skabe varierede strøm- og bundforhold, til gavn for fisk, smådyr og planter.

    Afsluttede vandløbsprojekter.

    De seneste år har vi i Næstved Kommune gennemført en lang række projekter i vandløbene rundt om i kommunen. Formålet har været at sikre gode tilstande i vandløbene for smådyr, fisk og planter. Eksempler på afsluttede projekter er:

    I 2023 gennemførte vi et projekt ved vandløbet Skiddenrenden syd for Holme-Olstrup. Før lå vandløbet rørlagt nede under jorden, det er nu åbnet op og genslynget til gavn for fisk, smådyr og planter.

    I 2025 gennemførte vi et projekt på to strækninger af Fladsåen. Formålet med projektet var at genskabe mere naturlige forhold for dyr og planter i åen. Dette er sket gennem genslyngning og udlægning af stenmaterialer i vandløbet. Genslyngning skal genskabe et naturligt vandløbsforløb og skabe varierede strøm- og bundforhold, til gavn for fisk, smådyr og vandplanter, udlægning af stenmaterialer skal ligeledes understøtte gode fysiske variation og skal samtidigt fungere som skjul og gydepladser.

    Den ene strækning som er blevet genslynget og forbedret er omkring 1 km lang og løber gennem skoven Brandelevholme, den anden strækning er på omkring 500 m syd for Lille Tvede.

    Derudover har vi også gennemført projekter omkring:

    • Fjernelse af spærring i Fiskebækken

    • Fjernelse af spærring og genåbning af Skårebækken og vandløb ved Nr. Tvede Enghave

    • Etablering af fysisk variation i Fladså

    Læs mere om EU's finansiering af projekter

    Landdistriktsprogrammet 2014-2022 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside:

    https://lbst.dk/tilskud/eu-programmer-og-planer/landbrugsreformen-2014-2022/landdistriktsprogrammet-2014-2022

    Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) program for 2021-2027 på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside:

    https://lfst.dk/tilskud/hav-fiskeri-og-akvakulturfonden/om-hav-fiskeri-og-akvakulturprogrammet-ehfaf

     

    Lokale Grønne Treparter for Østersøen, Smålandsfarvandet og Bornholm

    Vi arbejder sammen for at gøre den grønne trepart til virkelighed omkring Østersøen, Smålandsfarvandet og Bornholm.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Team Vand og Natur

    Telefon: 5588 6190

    E-mail: ctm@naestved.dk