Gå til hovedindhold

På shopping i Sydsjællands hovedstad

Næstved Kommune er kendt som Sydsjællands førende handelsby. Det er, fordi vi har mange specialbutikker, hyggelige gågader samt shoppingcentre som Sct. Jørgens Park, Mega Centeret, Næstved Storcenter og Næstved Retail Park. Ja, fristelser er der nok af.

13. okt. 2021

Indhold

    Uanset om du ønsker at slentre afslappet gennem Næstveds hyggelige gågader eller gå mere energisk til værks i et indendørs shoppingcenter, skal du forberede dig på et slaraffenland af shoppingmuligheder og gode handler i Næstved.

    I gågaden vrimler det med små specialbutikker og hyggelige caféer. Hver onsdag og lørdag er der hele året rundt torvedage på Axeltorv i de middelalderlige omgivelser og cirka hver anden måned er der City Night, hvor butikkerne holder længe åbent.

    I den sydlige bydel af Næstved finder du shoppingcentret Sct. Jørgens Park, og flere steder i de mindre landsbyer i kommunen finder du hyggelige lokale butikker, supermarkeder og gårdbutikker.

    Næstveds bymidte

    Gå på opdagelse i Næstveds hyggelige bymidte, der med historisk charme danner rammen om et livligt handelsliv. Mere end 150 butikker og adskillige restauranter og caféer er garant for en oplevelsesrig tur. Næstved er da også Sydsjællands ubestridte handelsby nummer et.

    Du kan læse mere om Næstved city på deres hjemmeside.

    Næstved Storcenter

    Næstved Storcenter er regionens største shoppingcenter, og de mere end 65 butikker indbyder til powershopping. Her er alle de kendte brands og kædeforretninger som Starbucks, Bahne, Bilka og specielbutikker.

    Med sine mere end 65 specialbutikker, et kæmpe Bilka-varehus samt masser af caféer og restauranter er Næstved Storcenter et af Sjællands største shoppingcentre uden for København. 

    Hvis der er brug for en pause, byder centret også på et 4.000 liter stort akvarium med eksotiske fisk, ligesom der ofte er forskellige aktiviteter året rundt. 

    Du kan læse mere om Næstved Storcenter på deres hjemmeside.

    Næstved Retail Park

    I foråret 2022 forventes det nye 18.500 kvm store Næstved Retail Park at åbne. Centret kommer til at ligge i forlængelse af Næstved Storcenter og Mega Centeret.

    Det nye center kommer blandt andet til at huse butikker som Elgiganten, BabySam og Bone’s, Jysk, Sport 24, Jem & Fix, Kids Coolshop og HTH Køkken.

    Boligområder med shoppingmiljø

    Nedenfor ser du de områder i Næstved Kommune, hvor man altid risikerer at blive fristet. Måske fristes du af en ny jakke – eller en café latte i caféen? Alle områderne har butikker, restauranter og caféer inden for rækkevidde.

    To personer med karnevalsmasker og farvestrålende tøj

    Kultur og fritid i Næstved Kommune

    Uanset om du er til aktive eller kreative fritidsinteresser, er der rig mulighed for at finde en aktivitet, der passer til dig. Hvis du mere er til musik, teater, comedy og kunst, så er du heldig. Hvert år afholdes der nemlig utallige arrangementer og events i Næstved Kommune.