Gå til hovedindhold

Lille Næstved

Velkommen til Lille Næstved – en stor del af Næstved. Lille Næstved er, på trods af navnet, faktisk ikke så lille endda. Lille Næstved er et populært område at bosætte sig i.

13. okt. 2021

Indhold

    Forrige Næste

    Der er masser af liv i Lille Næstved, der grænser helt op til Næstved by. Området er kendt for sit byliv, den skønne Herlufsholm Skov og kanoaktiviteter om sommeren. Lille Næstved grænser lige op til centrum, og derfor har du kort vej til gode shoppingmuligheder, biografture og caféliv, men stadig med grøn natur, kanoture og stilhed lige uden for døren. De perfekte betingelser for familien, der ønsker gåafstand til både en strøgtur såvel som en skovtur.

    Plads til børnefamilien

    Lille Næstved dækker områderne Lille Næstved, Digtervejskvarteret, Grimstrup og Havnen Maglemølle. Området er kendetegnet ved gode stisystemer og grønne områder – med let adgang til flere skove og vand i form af Suså og Næstved havn.

    Der er både mulighed for at købe bolig i et af de veletablerede villakvarterer eller bygge nyt parcel- eller rækkehus i et af områderne, som fx Klosterlunden.

    Bydel med smukke naturområder

    Får du lyst til at nyde naturen, er der rig mulighed for dette, da området rummer både en fantastisk stemningsfuld skov, der strækker sig helt fra Næstved centrum og ud til Herlufsholm Skole. Skoven hedder derfor også Herlufsholmskoven.

    Langs med skoven ligger Sjællands længste å, nemlig Susåen. Så er du til en afslappende kanotur på den smukke å, er der rig mulighed for at leje en kano og sejle på eventyr.

    Den kendte kostskole

    I Herlufsholmskoven ligger også den kendte Herlufsholm Kostskole, der tiltrækker unge fra hele verden. Når man går tur i skoven eller kører igennem Herlufsholm Allé, er man ikke i tvivl om, hvor man spotter skolens karakteristiske bygninger. Kostskolen huser elever fra 6. klasse til og med gymnasiets 3.g.

    Lille Næstved grænser lige op til centrum, og derfor har du kort vej til både shopping, biografture og caféliv, men stadig med grøn natur, kanoture og stilhed lige udenfor døren.

    Plads til familien

    Der er daginstitutioner og to af Lille Næstved Skoles afdelinger i området. Der er desuden masser af fritidstilbud i området, der grænser helt op til Næstved by. I Lille Næstved er der boliger fra alle årtier, lige fra starten af 1900-tallet og frem til nu. Området bliver stadig større med mulighed for at bygge nyt hus, da der stadig udstykkes byggegrunde i området. 

    Hvad er der af dagtilbud og undervisningsmuligheder?

    Dagpleje

    Søger du dagpleje, så hører Lille Næstved under område VEST. I område VEST dækker dagplejegrupperne LL. Næstved og Vest troldene dagplejepladser i nærområdet. 

    Dagtilbud

    Er du mere til vuggestue med integreret børnehave eller børnehave, så er der flere muligheder i området. Af aldersintegrerede institutioner (0-6 år) kan vi nævne Børnehuset Spiloppen, Digterhuset, Lindegården, Mariehuset og Tryllefløjten.

    Skoler og undervisningstilbud

    Folkeskolen i området hedder Lille Næstved Skole, hvor afdeling Karrebækvej og afdelingen Herlufsholmvej er placeret i området.

    Herudover er der privatskolen Herlufsholm Kostskole, som har grundskole fra 6-9. klasse og gymnasium.

    Det vigtigste er, at vores hus ligger bynært, men stadig ude i naturen. At vi er nær skov, strand, fjord og hav. Vi har hele naturpaletten lige uden for vinduerne. Det er fantastisk, det er unikt.

    Anne-Louise om deres valg af beliggenhed ved Herlufsholm, Lille Næstved