Gå til hovedindhold

Herlufmagle og omegn

Velkommen til Herlufmagle og omegn – smuk natur og masser af musik kun 10 kilometer nord for Næstved. Herlufmagle er en lille by med cirka 1.447 indbyggere, hvor du året rundt kan få smukke naturoplevelser og blive budt op til dans. I Herlufmagle-Hallen er der altid en ny begivenhed, og i området er der gode løberuter i den smukkeste skov.

13. okt. 2021

Indhold

    Forrige Næste

    I Herlufmagle og omegn er der rigtig mange muligheder. Der er både vuggestue, børnehave, skole, skønne boligområder i nyere og ældre stil samt ældrecenter. Der er kort sagt det hele.

    Lige ved indkørslen til Herlufmagle, fra sydsiden, ligger Gelsted, der efterhånden er vokset sammen med Herlufmagle. I Gelsted kan man både handle ind i den lokale Netto, få passet sine børn i Børnehjørnet og gå en tur i naturskønne Stenskoven.

    Herlufmagle er smuk natur

    I Herlufmagle er der en fantastisk natur, så vil man kridte løbeskoene, kan man altid tage ud på nogle af de flotte løberuter ved skoven. Man kan selvfølgelig også nyde naturen i et lidt roligere tempo ved nogle af de fine lysninger og invitere til picnic og behagelige samtaler.

    Svingom eller hop i?

    Folk samles om deres fritidsaktiviteter i Herlufmagle-Hallen, som for mange er meget mere end bare en hal. Her bydes op til dans og musik året rundt, og udenfor hallen ligger der et hyggeligt friluftsbad. Der er anlagt en kunstgræsbane ved hallen, som flittigt bruges af de fodboldglade. Der er også mulighed for at gå til gymnastik og spille håndbold i hallen.

    Tæt på centrum og Ringsted

    I Herlufmagle er der gode busforbindelser, der hurtigt kan bringe dig til både Ringsted mod nord og Næstved mod syd. Samtidig ligger centrum for begge byer blot et kvarters kørsel derfra.

     

    I Herlufmagle er der både fuglereservat, friluftsbad samt dans og sport i hallen


    Hvad er der af dagtilbud og undervisningsmuligheder?

    Dagpleje

    Søger du dagpleje, så hører Herlufmagle under område NORD. I område NORD er det dagplejegruppen Blomsterne, man hører til, og på dagplejegruppens hjemmeside kan du se dagplejere i nærområdet. 

    Dagtilbud

    Er du mere til vuggestue eller børnehave, så er der flere muligheder i området. Der er blandt andet to aldersintegrerede institutioner i Herlufmagle for de små i alderen 0-6 år. Det er Børnehjørnet og Eventyrhuset.

    Derudover er der børnehaven Skattekisten.

    Skoler og undervisningstilbud

    Susåskolen har en afdeling i Herlufmagle, hvor børnene kan tage de første skoleår. Susåskolen har også afdelinger i Glumsø og Holsted.