Natur

Næstved Kommune har både den almindelige ”hverdagsnatur” og unikke naturområder, landskaber og sjældne arter. Her på siden kan du blandt andet finde information om, hvad du gør, hvis du finder en kæmpebjørneklo, hvordan du ansøger om at anlægge et vandhul, eller hvordan kommunens særlige naturområder plejes.

Indhold

    I Næstved Kommune har vi meget almindelig natur – skov, vandhuller, vandløb, marker og kyster – og almindelige arter, som også findes i resten af landet. Men der er også fantastiske landskaber, unikke naturområder og sjældne arter, der er enestående – også i europæisk sammenhæng!

    Unikke naturområder

    • Susåen - Østdanmarks største å
    • Holmegaards Mose - det største højmoseområde øst for Lillebælt
    • Tystrup Sø - én af Sjællands største søer
    • Langstrakte og sammenhængende strandenge ved kysterne

    Fantastiske landskaber

    • Mogenstrup ås - Danmarks længste ås-system
    • Fjordområder og kystlandskab ved Præstø samt Karrebæk, Enø og Dybsø

    Sjældne arter

    • Orkidéer som mygblomst og salep-gøgeurt
    • Kødædende soldugplanter
    • Klokkefrøer
    • Isfugle og havørne


    Meget af det, vi i dag kalder natur – enge, overdrev, moser, heder, søer og vandhuller – har oplevet en kraftig tilbagegang i både areal og kvalitet. Vi skal derfor beskytte og udvide disse naturtyper, og de arter, som lever her.

    Hvis disse naturområder ikke skal forsvinde, er det derfor vigtigt gennem naturpleje og driftsaftaler med landmænd og borgere at sikre en fortsat drift.

    Vi har også en international forpligtigelse til at passe på den danske natur, som er sjælden eller sårbar i europæisk sammenhæng. Særligt værdifulde er de såkaldte Natura 2000-områder, der er udpeget i hele Europa. Her i kommunen har vi fx et særligt ansvar for klokkefrøen, der holder til i kystområderne ved Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord.

    Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

    Kæmpebjørnekloen skal udryddes fra Næstved Kommune. Vi har derfor vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele kommunen.

    Kæmpebjørneklo kaldes også "Danmarks mest frygtede landskabsukrudt". Planten kan nemlig udkonkurrere den naturlige vegetation i store områder.

    Kæmpebjørnekloen kan give brandsårslignende vabler hos mennesker (og dyr), der har rørt ved den.

    Giv et praj kan findes som app i App Store (iPhone) eller Google Play (Android) - ellers se nedenfor.

    Klik her, hvis du har set en kæmpebjørneklo

    Vandhuller

    Det gode vandhul ligger åbent, har rent vand og har et rigt dyre- og planteliv. Generelt er der mangel på gode små vandhuller. For padderne er det vigtigt, at der både graves flere nye vandhuller, og at allerede eksisterende vandhuller oprenses.

    Læs mere om vandhuller og små søer her (pdf)

    Ansøg om at anlægge et vandhul eller en sø

    Naturpleje

    Næstved Kommune har en række forskellige projekter om naturpleje - nedenfor kan du læse mere om disse.

    Præstø Fjord

    På grund af den fantastiske udsigt over Præst Fjord blev området mellem Strandvejen og fjorden fredet i 1953. Det berørte område dækker en ca. 4 kilometer lang strækning.

    Kommunen har, i samarbejde med de berørte lodsejere, lavet en pleje- og driftsplan, som beskriver hvad der skal til for, at området lever op til fredningens formål.

    Læs plejeplanen for Præstø Fjord her (pdf)

    Atterbakke

    Ved Dysted, øst for Næstved, ligger Atterbakke. Arealet blev fredet i 1964 og dækker 2,1 ha. Der er offentlig adgang til den del af området, som ligger nærmest vejen - herunder bakketoppen og stendiget. Den vestlige halvdel er privat uden offentlig adgang. Der er opstillet hegn, som viser hvor grænsen går.

    Arealet blev fredet på grund af den fine udsigt fra Atterbakke, hvor det er muligt at se alle verdenshjørner fra den 103 meter høje bakke.

    Der er en række spændende overdrevsarter på bakketoppens sydside, som i dag bliver plejet af et lokalt høslætlaug. Kommunen plejer resten af den østlige del, og ejeren af det private areal holder selv dette ved årlige slåninger. På bakketoppen er opstillet en bænk, hvorfra man kan nyde den flotte udsigt.

    Læs plejeplanen for Atterbakke her (pdf)

    Åsen

    Helt ind i Næstveds centrale byområde strækker Åsen sig som en grøn kile midt i byen. Åsen er en del af Mogenstrups Ås og er helt uden sidestykke i Danmark. Med sin længde på ca. 10 km er det Sjællands største ås - fra Mogenstrup og ind i centrum af Næstved.

    Åsen er dannet under sidste istid og består næsten udelukkende af grus. Som følge af råstofindvinding er der ikke mange af disse unikke landskabselementer tilbage i Danmark.

    Store dele af den vestlige del af Åsen er også beskyttet som overdrev, fordi der er en lang række typiske plante- og dyrearter. Arterne er afhængige af den næringsfattige jordbund med grus og lysåbne skråninger med høj solindstråling og dermed varme. Blandt områdets dyrearter kan nævnes markfirbenet (Lacerta agillis), som er truet og beskyttet af EU’s habitatdirektiv.

    Læs plejeplanen for Åsen her (pdf)

    Sønderskov Overdrev

    Nord for Holmegaards Mose ligger Sønderskov Overdrev, som er et værdifuldt og fredet naturområde på omkring 26 ha. Området blev i 1991 fredet på grund af et enestående plantesamfund, som kommer til udtryk i områdets mosaik mellem tørre overdrevsområder, fugtige enge og småskove. Området indgår som en del af Natura 2000.

    Læs plejeplanen for Sønderskov Overdrev her (pdf)

    Stejlehøj

    Planten Dueskabiose og den lille Blåhatjordbi er nogle af de lokale sjældenheder, du kan opleve i den vestlige udkant af Mogenstrup By. På toppen af Stejlehøj er du 36 m over havet, og der er en fantastisk udsigt ud over landskabet – du kan blandt andet se ådalen ved Fladså Å, Sjællands største ås og bakkerne omkring Myrup.

    Stejlehøj er dannet i sidste istid som en issøbakke, og oven på selve bakken har man i bronzealderen bygget en gravhøj, som formentlig er den, der har givet navn til området. Selve bakken består af grus, som under sidste istid er aflejret i en sø. Da den omkringliggende is smeltede sidst i istiden, stod aflejringerne tilbage som en bakke. Det fine grusmateriale er tidligere blevet udnyttet som råstof, og en stor del af de oprindelige bakker er derfor bortgravet i dag.

    Da grus fra naturens hånd er meget næringsfattigt, har det skabt en række unikke levesteder, hvor arter og plantesamfund, der ellers er sjældne i vores område, har kunnet finde et egnet levested. En stor del af den gamle grusgrav er kommunalt ejet, mens selve Stejlehøj er privat ejet. Kommunen har en aftale med ejerne om, at alle må gå fra det kommunale areal op til toppen af Stejlehøj og nyde udsigten.

    Læs plejeplanen for Stejlehøj her (pdf)

    Stejlebanke

    Stejlebanke og kystlandskabet omkring Dybsø Fjord er en smal bræmme med rørskov, strandenge, overdrev og marker samt levende hegn og krat.

    Det fredede område strækker sig rundt om Dybsø Fjord fra Vejlø Skov til Svinø Strand med et areal på 195 ha.

    Området blev fredet i 1988 for at bevare kystlandskabet som en helhed med gode levemuligheder for det vilde plante- og dyreliv.

    Området er udpeget som Natura 2000-område.

    Læs plejeplanen for Stejlebanken her (pdf)

    Natura 2000

    Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte natur og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

    I vores kommune har vi fire vigtige områder - ved at klikke på områdernes navne nedenfor, kan du finde handleplanerne for de forskellige områder:

    For hvert område er der udpeget ét eller flere fuglebeskyttelsesområder og habitatområder med særlige arter og natur, som skal beskyttes.

    Læs mere om Natura 2000-områder på Miljøstyrelsens hjemmeside.

    Grøn Plan 2009-2021

    Grøn Plan er Næstved Kommunes forslag til, hvordan vi skal bruge og udvikle naturen i de kommende 12 år. Grøn Plan handler om vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne.

    Grøn Plan skal være med til at virkeliggøre byrådets visioner om, at Næstved er nærhed:

    • til byer og landskab
    • til lys og luft, skov og strand
    • til rent miljø og rig natur

    Klik her for at læse Grøn Plan 2009-2021

    Sten- og jorddiger

    I de seneste hundrede år er et stort antal diger forsvundet. For at beskytte de sidste diger, er de omfattet af museumsloven. Bestemmelsen siger, at digerne ikke må ændres eller fjernes. Der er dog mulighed for, i særlige tilfælde, at få en dispensation fra bestemmelsen.

    Følgende diger er beskyttede:

    • Alle stendiger.
    • Diger, der er vist på den seneste udgave af Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort forud for 1992, hvor beskyttelsen af digerne trådte i kraft.
    • Diger, der ejes af offentlige myndigheder.
    • Diger, der ligger i eller afgrænser naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

    Ansøg om dispensation til at ændre eller fjerne et dige

    Kontakt

    Center for Plan og Miljø

    Telefon 5588 5588

    Send digital post (kræver nemid)