Pension, efterløn og særlige tillæg

For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

• Du skal være medlem af en a-kasse.
• Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 66 år fra 2014 til 2036.
• Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978. Det kaldes fortrydelsesordningen – det kan din a-kasse oplyse nærmere om i dit konkrete tilfælde. 
• Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 254.328 kr. (2023) inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 169.548 kr. (2023) inden for de sidste 3 år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for 3 år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
• Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
• Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien. 

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1970, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

Så længe kan du få efterløn:

Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 254.328 kr. (2023) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år. Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 169.548 kr. (2023) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. 

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

• Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 procent.
• Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan søge kommunen om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.

Din personlige tillægsprocent og formue på ansøgningstidspunktet er afgørende for, om du kan få helbredstillæg. Vær opmærksom på, at du skal oplyse hvad din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue er på ansøgningstidspunktet. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din likvide formue er over 95.800 kr. (2023).

Ved opgørelsen af likvid formue indgår:

• indestående i danske og udenlandske pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom samt udenlandske obligationer og pantebreve
• kursværdien af danske obligationer
• pantebreve i dansk depot
• kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier
• kursværdien af investeringsforeningsbeviser
• kontant beholdning
• andre værdipapirer, både i Danmark og i udlandet.

Friværdi i fast ejendom bliver ikke regnet med i din likvide formue.

Er du gift eller har en samlever, bliver din ægtefælles/samlevers formue regnet med i formueopgørelsen.

Formuegrænsen gælder både på ansøgningstidspunktet og ved den årlige formueopgørelse.

Størrelsen af dit helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

Den personlige tillægsprocent fastsættes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregningen af din pension. Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension. Kommunen lægger Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af formue og den personlige tillægsprocent til grund ved sin afgørelse om helbredstillæg.

• Sådan beregnes din personlige tillægsprocent

Med almindeligt helbredstillæg kan du få tilskud til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven.

Hvis du opfylder betingelserne for helbredstillæg, har du løbende ret til et tillæg til den egenbetaling, som ikke dækkes efter sundhedsloven.

Udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling

Med udvidet helbredstillæg kan du få tilskud til tandproteser, briller og fodbehandling, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen.

Det er kommunen, der vurderer, om der kan gives tilskud.

Kommunen kan indgå såkaldte ’prisaftaler’ med bestemte butikker eller behandlere, fx tandlæger, optikere eller fodbehandlere. Du skal selv betale en eventuel prisforskel, hvis du vælger at få hjælp hos en anden end dem, din kommune har indgået prisaftale med.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om almindeligt eller udvidet helbredstillæg, skal du kontakte kommunen.

• Helbredstillæg

Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du får udført behandlingen, hvis du har behov for udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om helbredstillæg.

Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark, i forbindelse med at du ansøger om helbredstillæg:

• Oplys formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med helbredstillæg 

Har du har fået udbetalt inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier kan det have betydning for dit helbredstillæg i 2023:

• Læs mere om inflationshjælp til udsatte børnefamilier

Den 8. september 2022 har Folketinget vedtaget, at der skal udbetales ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. til folkepensionister, som har fået bevilget og udbetalt ældrecheck for 2022.

Støtten er skattefri. Støtten udbetales med et fast beløb på 2.500 kr. i slutningen af september måned og med yderligere 2.500 kr. i januar 2023.

Ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte i september 2022 (2.500 kr.) skal holdes ude af formuen, når Udbetaling Danmark beregner formue til helbredstillæg for 2023. Udbetaling Danmark har ikke oplysninger om eventuelle ubrugte beløb. Du skal derfor tjekke, om formuen er opgjort korrekt og svarer til din og din eventuelle samlevers/ægtefælles samlede likvide formue pr. 1. januar 2023 (excl. ubrugt ekstra økonomisk støtte). Hvis ikke det er tilfældet, skal du oplyse os om den korrekte likvide formue.

• Oplys om formue og ubrugte beløb
  
  

Er du pensionist eller førtidspensionist, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.

Helbredstillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten bliver fastsat ud fra størrelsen af din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i tilskud.

Et helbredstillæg dækker op til 85 pct. af dine egne udgifter. Får du udvidet helbredstillæg til tandproteser, briller eller fodbehandling, kan du få dækket op til 85 pct. af den faktiske pris. Men hvis kommunen har indgået en prisaftale i forhold til den hjælp, du søger om, kan du kun få dækket op til 85 pct. af den pris, der er aftalt i prisaftalen.

Du kan søge om et personligt tillæg til at dække den del af udgiften, du selv skal betale.

Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

Du kan se størrelsen af din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension.

Du betaler ikke skat af helbredstillæg.

• Sådan beregnes din personlige tillægsprocent

Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 95.800 kr. (2023). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

Du kan søge om et personligt tillæg som hjælp til betaling af den del af din helbredsudgift, som helbredstillægget ikke dækker. Måske kan du også få andre tillæg.

• Personligt tillæg
• Varmetillæg
• Ældrecheck - supplerende pensionsydelse
• Folkepension
• Førtidspension (gamle regler)

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.

Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.