Kontakt
Center for Sundhed og Ældre
Har du brug for nyt fællesskab som ældre? Eller har du en god idé til en aktivitet, som kan skabe fællesskab blandt ældre, hvor du bor?
Vil du gøre en forskel for andre som frivillig, har du brug for nogen at dele interesser med, eller savner du socialt samvær med andre? Så er der mange muligheder for at komme i gang i Næstved Kommune.
Uanset om du er til motion, sang, fællesspisning, gåture eller noget helt tredje, er der hver dag en række forskellige aktiviteter, som kommunens medarbejdere og en række frivillige tilbyder. Du finder kommunens aktivitetscentre for ældre på følgende steder:
Som udgangspunkt er de fleste aktiviteter for alle seniorer i kommunen, men enkelte er for særlige målgrupper. Nogle aktiviteter og arrangementer kræver, at du tilmelder dig, og der er brugerbetaling på nogle aktiviteter.
Du kan læse mere om de faste aktiviteter nedenfor.
Det er en folder, der udkommer to gang om året i januar og i juli måned. Den indeholder de faste aktiviteter på centrene. Den udkom for første gang i januar 2020. Så har du lyst til, sammen med andre seniorer, at:
..... eller meget andet!
Så prøv at se, om der er noget for dig.
Her kan du også læse om kørselsordninger i kommunen, og hvem der er med i distrikternes aktivitetsudvalg. Du kan også hente folderen på biblioteker, borgerservice og på ældrecentrene.
Er du på udkig efter nogen at dele en interesse med, eller nogen at have hyggelige oplevelser med, er der masser muligheder uden for kommunens aktivitetscentre for ældre.
Næstved Kommune har et rigt foreningsliv, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Nogle foreninger henvender sig særligt til seniorer, mens man i andre foreninger mødes på tværs af alder. Find en forening nær dig i foreningsregistret.
Du kan også få kontakt med andre borgere i Næstved Kommune på Boblberg. Her kan du oprette dig som bruger og søge efter andre, med samme interesser som dig, nogen som har lyst til at drikke en kop kaffe sammen i ny og næ eller noget helt tredje.
På Frivilligcenter Næstved kan du få hjælp til at blive frivillig inden for frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune eller til at finde foreninger, der beskæftiger sig med det, du har behov for.
Næstved er en kommune, der tilbyder mange spændende aktiviteter til borgere over 65 år, men nogle gange kan det være svært at finde rundt i dem alle.
De opsøgende aktivitetskonsulenter tager på besøg hos dig, lytter til din historie og hjælper dig med at se på, hvad du kan gøre for at styrke din livskvalitet. Sammen kan vi finde ud af hvilke tilbud, der passer bedst til dig.
Oplever du, eller en du kender, ensomhed, så er du meget velkommen til at kontakte os. Opmærksomme pårørende og gode naboer er vigtige for at vi kan hjælpe dem, der har svært ved at tage kontakt.
Kontakt en af Næstved Kommunes aktivitetskonsulenter for at høre mere:
Har du tid/lyst til at gøre en forskel for seniorer i Næstved Kommune, eller har du lyst til at dele dine interesser med andre, så er der mange muligheder for at blive frivillig. Kontakt et af kommunens aktivitetscentre eller plejecentre for at høre mere.
Vi har brug for dig uanset om du kan være frivillige enkelte gange om måneden eller om du gerne vil stå for faste aktiviteter.
Som frivillig kan du fx:
og meget andet...
Distrikt Nord
Sandra Dahl Scott Mundus
Telefon: 2049 3073
Email: sdscmu@naestved.dk
Distrikt Syd
Jette Straarup
Telefon: 2974 6550
Email: jstra@naestved.dk
Distrikt Øst
Anette Hansen
Telefon: 2421 2345
Email: athan@naestved.dk
Distrikt Vest
Maja Stenmann
Telefon: 2545 1125
Email: mbste@naestved.dk
Center for Sundhed og Ældre