Flytning og adresseændring

Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid på Borgerservice eller bibliotekerne i Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde. Her kan du møde op til tidsbestillingen. Husk at tage legitimation med.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skattestyrelsens regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at

• undgå affolkning i landdistrikterne, 
• modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt 
• forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet.

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

• Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
• Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs. med tilmelding til folkeregistret.
• Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
• Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Været indsat i fængsel

Når du bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse, kan du ikke selv melde at du flytter. Kriminalforsorgen skal sende løsladelsespapirer til kommunen med besked om datoen, du flytter, den nye adresse og dit valg af læge.

Du kan selv give folkeregisteret besked ved at sende digital post.

Under 18 år

Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene og er mellem 15 og 18 år, skal du selv melde flytning med dit NemID. Derefter behandler Borgerservice flyttemeddelelsen. Er du under 15 år, skal dine forældre kontakte Borgerservice.

Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor barnet opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen

Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?

Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han/hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

• Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
• Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold.

Derefter træffer kommunen en afgørelse.

CPR om børneflytninger (nyt vindue)

Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet "Hos". Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.

Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværtserklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.

Hvis du skal være logerende og dit eget navn ikke kan stå på døren eller postkassen, skal du i den digitale flytteanmeldelse oplyse:

• ejeren/udlejerens, dvs. logiværtens, navn i feltet ”C/O Navn”,
• om den eller de nuværende beboere bliver boende på adressen.

C/O er en forkortelse af det engelske udtryk ”care of” og svarer til "boende hos".

Når du registrerer dig på en C/O-adresse, betyder det, at du tilmelder dig, bor, sover og jævnligt opholder dig fysisk på adressen.

Logiværtserklæring

Kommunen kan bede ejeren/udlejeren, dvs. logiværten, om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved, at ejeren/udlejeren udfylder en logiværtserklæring.

Sommerhuse kan lovligt anvendes til beboelse i perioden fra 1. marts til 31. oktober. Uden for denne periode kan sommerhuse som hovedregel kun anvendes til kortvarige ferieophold m.v. Reglerne om beboelse i sommerhuse fremgår af planloven. Der gælder særlige regler for pensionister.

Pensionistregler

Pensionister, der ejer et sommerhus i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år. En pensionist skal opfylde én af følgende betingelser:

• Er fyldt 65 år
• Er pensionsmodtager, der er fyldt 60 år
• Er førtidspensionist
• Er efterlønsmodtager
• Er modtager af fleksydelse

Hvis du er efterlønsmodtager, skal kommunen have dokumentation for, at du er gået på efterløn. Dokumentationen kan fx være en "lønseddel". Efterlønsbeviset er ikke alene tilstrækkelig dokumentation.

Pensionistreglerne giver samtidig en ægtefælle, samlever og børn mulighed for at flytte ind i husstanden og bo lovligt i sommerhuset. Hvis pensionisten fraflytter sommerhuset, så skal hele husstanden flytte. Hvis pensionisten dør, så kan ægtefælle, samlever eller børn fortsat bo lovligt i sommerhuset.

Pensionister behøver ikke at søge om tilladelse til helårsbeboelse, men kan tilmelde sig Folkeregisteret på adressen. Pensionister skal, hvis kommunen forlanger dette, være i stand til at dokumentere følgende:

• Hvor længe vedkommende har ejet sommerhuset
• Pensionistens opfattelse af ovennævnte ”Pensionistregler”

Hvad sker der, hvis du flytter ind i et sommerhus uden at opfylde lovens krav

Kommunalbestyrelsen skal hvert år efter den 1. november udstede påbud om fraflytning af sommerhuset.

Overholder du ikke påbuddet, skal kommunalbestyrelsen indgive politianmeldelse og pålægge daglige tvangsbøder. Dette sker i henhold til planloven.

Har du netop meldt flytning - og har du lavet en fejl - så kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.

Du logger på med NemID samme sted, som du loggede på, da du anmeldte flytningen.

Er flytningen endnu ikke blevet sagsbehandlet, vil du på første side under 'Igangværende flytning' kunne klikke på 'Slet flytning'.

Ifølge Loven om Det Centrale Personregister har borgere pligt til at registrere sig på deres bopæl. Bopælsregistreringen skal ske senest 5 dage efter flytningen. Sker det ikke, eller giver borgeren forkerte oplysninger om flytningen, kan det komme til at koste enten 600,- kr. eller 5000,- kr. i bøde afhængig af den enkelte sag.

Hvad kan give en bøde?

Bøden kan udstedes hvis

• flytning ikke anmeldes rettidigt,
• opgivet flytning ikke anmeldes,
• der afgives forkerte oplysninger om flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse med flytningen.

Borgeren skal have handlet forsætligt eller groft uagtsomt for at få en bøde. Det vil sige, at fejlen skal kunne tillægges borgeren. Det er Borgerservice, der i den enkelte sag vil vurdere, om det er borgerens fejl.
Der er visse tilfælde, hvor der ikke vil blive udstedt bøder for fejl i oplysningerne.

Det er for eksempel hvis Borgerservice vurderer, at overskridelsen af fristen ikke er borgerens fejl, eller hvis borgeren lider af mentale eller fysiske diagnoser og har brug for hjælp til registreringen.