Fællesskabs- og Trivsels Udvalget
Fællesskabs- og Trivsels Udvalget planlægger og udføre aktiviteter for ældre borgere i lokalområdet i samarbejde med borgere og ledere.
Fællesskabs- og Trivsels Udvalget (tidligere aktivitetsudvalg) er at finde i begge de to distrikter: Sydøst og NordVest. Udvalgene består af mange gode frivillige kræfter, der er med til at styrke det lokale netværk til gavn og glæde for borgerne. De rådgiver og bidrager i forhold til at få skabt tilbud og muligheder for at arbejde på at forebygge ensomhed, social isolation og imødegå behov for hjælp i hjemmet gennem sociale, aktiverende og livsbekræftende tiltag i fællesskab med andre, hvor man oplever at kunne bidrage efter evne og modtage efter behov.
Udvalget har et budget, som gør det muligt at bevilge penge igennem en ansøgningsproces til forskellige tiltag, der kan øge trivsel og understøtte fællesskaber. Langt de fleste ansøgte tiltag bliver støttet enten med hele det ansøgte beløb eller med et tilskud.
Valg
Udvalgene består af 7 medlemmer hver, der er fyldt 60 år og bosat i Næstved Kommune. Der afholdes valg hvert år i oktober, hvor halvdelen af udvalget er på valg for en 2 årig periode. Valget annonceres 4 uger før afholdelse. Der afholdes udvalgsmøder mindst 4 gange om året.
Udvalgene er en form for talerør mellem centrene og de frivillige. Er du interesseret og ønsker at høre mere om udvalgenes arbejde, er du velkommen til at kontakte distrikterne.
Fællesskabs- og Trivsels Udvalget i Ældredistrikt NordVest
Du kan kontakte aktivitetsudvalget ved at ringe til Tine Willum tlf. 5588 1946 eller aktivitetsmedarbejder Marianne Clausen, tlf. 2920 6936.
Fællesskabs- og Trivsels Udvalget i Ældredistrikt SydØst
Du kan kontakte Aktivitetsudvalget ved at ringe til Birkebjergcentret tlf. 2545 0902 eller frivillighedsmedarbejder Annette Hansen, tlf. 2421 2345.