Gå til hovedindhold

Byrådsmøde tirsdag den 17. februar

Næstved Byråd holder ordinært møde tirsdag den 17. februar 2026 kl. 18.30

10. feb. 2026
Byrådssalen på Rådhuset i Teatergade

Indhold

    På tirsdag er der byrådsmøde i byrådssalen, Teatergade 8, 2. sal i Næstved. Mødet begynder klokken 18.30 og er åbent for tilhørere. 

    Du kan se dagsorden og udskrift af protokol på rådhuset i Teatergade og på kommunens biblioteker. 

    Du kan også finde dagsordenen på hjemmesiden. Her finder du også efterfølgende referat af mødet fra om onsdagen.

    Du kan se byrådets møder online og se videooptagelser fra tidligere møder. Du kan også følge mødet på kommunens facebookside

    Spørgetid

    Alle ordinære byrådsmøder starter med spørgetid. Den ligger fra kl. 18.30 og varer højst 30 minutter.

    Hvis du vil være sikker på at få et svar på dit spørgsmål, skal du indsende spørgsmålet til byraadspoergetid@naestved.dk eller pr. brev til Center for Politik og Udvikling, Teatergade 8, 4700 Næstved senest en uge inden mødet. Det er dog muligt at stille et spørgsmål mundtligt i spørgetiden.

    Spørgsmålene skal handle om kommunale forhold i Næstved Kommune. Der kan ikke stilles spørgsmål om personlige forhold, sager af fortrolig karakter eller om sager, der er behandlet på det pågældende møde. Spørgsmål skal være korte og præcise.

    Spørgetiden kan ikke bruges til at fremsætte synspunkter.