Gå til hovedindhold

Tilladelse til etablering af sandfang i Longsgrøft

Næstved Kommune har meddelt godkendelse til etablering af sandfang i Longsgrøften. Formålet med projektet er at hindre sandvandring i Longsgrøft og videre ud i Fladså.

21. aug. 2025

Indhold

    Strækningen er fra station 1400 til station 1418 i Longsgrøft. Der er desuden meddelt afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering af projektet efter miljøvurderingsloven.

    Næstved Kommune har dertil foretaget en screening af projektet efter miljøvurderingsloven og vurderet, at etableringen af sandfanget ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Vi har derfor truffet afgørelse om, at projektet ikke skal miljøvurderes.

    Du kan læse afgørelserne her: 
    Godkendelse af etablering af sandfang i Longsgrøften
    Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt

    Klagevejledning for afgørelse efter vandløbsloven

    Afgørelsen efter vandløbssloven og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse offentlige institutioner og interesseorganisationer. Klagefristen er senest 4 uger efter annonceringen. Eventuel klage skal ske senest den 18.09.2025.

    Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. En klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet er pålagt et klagegebyr. Hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist, afvises klagen. For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes hus – https://naevneneshus.dk

    Ønsker du afgørelsen prøvet ved domstolene skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter dato for afgørelsen. 

    Klagevejledning for afgørelsen om ikke-VVM pligt

    Det er muligt at klage over afgørelsen om ikke-VVM vurderingspligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne afgørelse kan påklages i henhold til miljøvurderingslovens §§ 49-54. Det er alene retlige spørgsmål, der kan påklages. Du klager via Nævnenes Hus til Miljø- og Fødevareklagenævnet, se nedenfor. Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget. Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 18.09.2025.

    Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Team Vand og Natur på tlf. 5588 6190.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø