Genslyngning af delstrækning i Fladsåen
Næstved Kommune genslynger to mindre delstrækninger i Fladsåen. Strækningerne er lokaliseret vest for Størlinge og nord for Bultevej.

I forbindelse med genslyngning af vandløbet vil der ligeledes blive udlagt sten og gydegrus i vandløbet. Næstved Kommune meddeler tilladelse efter vandløbsloven, landzonetilladelse efter planloven samt dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at restaurere Fladsåen. Vi har desuden vurderet, at projektet ikke kræver miljøvurdering, og at projektet dermed ikke kræver udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport.
Du kan hente vores afgørelser som pdf.
Vandløbsafgørelse og projektbeskrivelse (pdf. nyt vindue)
Landzoneafgørelse (pdf. nyt vindue)
Screening for miljøvurdering (pdf. nyt vindue)
Hvis du ønsker at høre nærmere om sagen, er du velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø, tlf. 5588 6190 eller vandloeb@naestved.dk
Klagevejledning
Vandløbsafgørelsen og miljøvurderingen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og landzoneafgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. En klage skal være indgivet senest 4 uger fra annoncering, dvs. senest den 4. sept. 2025.
Vandløbsafgørelsen kan påklages af ansøger, visse organisationer og enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagen. Landzoneafgørelsen kan påklages af alle med retlig interesse i afgørelsen samt visse organisationer og foreninger. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven kan påklages af alle med retlig interesse i miljøvurderingen.
Det fremgår af de respektive love hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.
Du klager via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Her finder du det respektive klagenævn og logger ind med MitID. Klagen bliver sendt gennem Klageportalen til kommunen. Se mere om klageproceduren på www.naevneneshus.dk.