Gå til hovedindhold

Mad til spæd- og småbørn

Hvad fungerer bedst for dig og dit barn? Læs om de forskellige former for ernæring til spæd- og småbørn og hvornår hvilken mad skal introduceres.

bar baby der bliver madet

Indhold

    Modermælk er den sundeste ernæring til dit nyfødte barn og modermælken indeholder lige præcis dét, som barnet skal bruge for at vokse bedst og holde sig så rask som muligt. Det gælder både næringsstoffer, vitaminer og mineraler, fedtsammensætningen og de antistoffer, som skal beskytte dit barn mod en række sygdomme i spædbarnsalderen. Mælken slukker også barnets tørst og sikre mod væskemangel.

    Nogle børn ernæres af modermælkserstatning. Det kan være at du har fravalgt at amme, at du får noget medicin som dit barn kan optage gennem modermælken eller forhold efter fødslen der gør at amningen ikke etableres.

    Kvinde der ammer

    Der er kun plads til en lille smule mælk ad gangen i dit nyfødtes barns mave, som er på størrelse med en valnød. Derfor har det brug for hyppige, små måltider. Læg barnet til brystet hver gang det beder om det – også om natten.

    I de første uger skal der mindst 8 ammemåltider til i døgnet for at mætte dit barn og holde gang i amningen. Senere kan barnet ofte nøjes med lidt færre ammemåltider og en tår at slukke tørsten på i ny og næ.

    Lad dit barn selv styre, hvornår det vil lægges til brystet og hvor længe måltidet skal vare. På den måde bliver mælken automatisk tilpasset barnets behov – både i sammensætning og mængde.

    Hvis dit barn får modermælkserstatning, kan du tale med din sundhedsplejerske om, hvilken modermælkserstatning dit barn kan få.

    Vejledning til tilberedning af modermælkserstatning

    Trivselsskema                                                    

    Sundhedsplejen i Næstved Kommune har udarbejdet Trivselsskemaet. Trivselsskemaet udleveres af din sundhedsplejerske i graviditet besøget, hvor der bl.a. tales om amning.

    På Fødeafsnittet og Mor-Barn Afsnittet på Slagelse Sygehus udleverer og vejleder personalet de nybagte forældre ud fra Trivselsskemaet, samt af sundhedsplejersken når hun kommer på barselsbesøg 3.-5. dag efter fødslen.

    Kort om Trivselsskemaet

    • Jeres nyfødte baby har behov for mad, bleskift, ro og hud mod hud kontakt til både mor og far.
    • Det er en fælles forældreopgave at opfylde babys behov, også i forhold til amning, hvor fars støtte er vigtig.

    Trivselsskema forsideTrivselsskema bagside

     

    Fakta

    Fuld amning i 6 måneder

    • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder.
    • Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det.
    • Børn der ikke bliver ammet, skal have modermælkserstatning i hele første leveår.

    Det er vigtigt at tale med hinanden om amningens fordele og ulemper, hvis I kommer i tvivl om, hvilken mælk jeres barn skal have. Jeres sundhedsplejerske har mange erfaringer og konkret viden, hun kan dele med jer og er parat til at lytte til jeres overvejelser. Så tal gerne med sundhedsplejersken om dette i de første besøg.

    Spædbørn kan som regel trives og vokse fint udelukkende med modermælk eller modermælkserstatning, indtil de er omkring 6 måneder, hvorefter de skal begynde at få mos og grød.

    Nogle børn har dog brug for anden mad end mælk, før de bliver 6 måneder – dog ikke tidligere end 4 måneder. Det er barnets behov og parathed, der bestemmer, hvornår du skal begynde at give mos og grød.

    Mælk – dvs. modermælk eller modermælkserstatning – er den vigtigste ernæring for barnet i den periode, hvor det lærer at spise mad, dvs. helt frem til det er 9-10 måneder.

     

    • Barnet virker interesseret i jeres mad og kigger langt efter maden, når I spiser.
    • Barnet kan tage imod en ske og kan svøbe om den med læber og tunge.
    • Barnet bliver hurtigere sulten og vil have bryst eller flaske hyppigere end før.
    • Barnet er stadig utilfreds efter mælkemåltidet. Barnet virker ikke mæt.
    • Barnet tager ikke tilfredsstillende på i vægt.

    Spædbørn, der ikke ammes ved 4-måneders-alderen, har ikke samme sundhedsmæssige effekt af at udskyde introduktion af anden mad, som ammede børn har. Barnet, som ikke ammes, og som viser tegn på, at det er parat og sulten, kan introduceres til overgangskost tidligere end det barn, der ammes helt eller delvist, dog ikke før 4 måneder. Introduceres barnet for overgangskost ved 4 måneder, kan det betyde en længere overgangsperiode. Hvorimod barnet der introduceres til overgangskost tæt på de 6 måneder, gennemgår overgangen hurtigere.

    Maden fra (4) 6-9 måneder – overgang til familiens mad

    Hvis barnet udelukkende er ammet op til 6 måneder, skal introduktionen af nye fødevarer, smagsvarianter, mængder og konsistens ske relativt hurtigt i forhold til perioden mellem 4 og 6 måneder, hvor der udelukkende er tale om smagsprøver og tilvænning.

    Når barnet er 6 måneder, skal maden være blød og moset med en gaffel. Den skal hurtigt gøres grovere, så barnet kan øve sig i at tygge. I takt med at barnet spiser forskellig slags mad, gør I portionerne større, så der tale om små måltider og ikke kun smagsprøver. Tilbyd mange forskellige slags grøntsager og frugter samt forskellig slags grød. Fra barnet er 6 måneder, skal det have jernholdig mad dvs. kød og fisk ved de fleste måltider hver dag.

    Til måltiderne skal barnet have vand fra den kolde hane, modermælk eller modermælkserstatning i kop.

    Klik på billedet og download en pjece om barnets mad og drikke

    Pjece om barnets mad fra 0-3 år

    Maden fra 9-12 måneder – at spise som familien.

    Nu kan jeres barn stort set spise den samme slags mad som resten af familien. Spis så vidt muligt sammen. Giv barnet mulighed for at spise selv med en lille ske eller med fingrene. 

    Ved hvert måltid bør indgå:

    • Brød, gryn, kartofler eller pasta.
    • Grønt og/eller frugt.
    • Vand, modermælk eller modermælkserstatning i kop.
    • Kød eller fisk til frokost og aftensmad.

    Bland ikke maden sammen på tallerkenen, men lad barnet lære de forskellige madvarer at kende. Acceptér hvis der er noget barnet ikke kan lide, men fortsæt med at tilbyde det ind imellem og se, om ikke barnets smag ændre sig.

    barn spiser spaghetti

    Maden 1 – 3 år

    Barnet mellem 1 og 3 år spiser som resten af familien og skal have mellem 350 ml – 500 ml letmælk i døgnet, da mælken ellers tager appetit fra den øvrige mad.

    I må respektere, at der er noget mad, barnet ikke kan lide. Det betyder ikke, barnet er kræsent. Med tiden vil smag og interesse ændre sig, hvis I bliver ved med at tilbyde forskellig slags mad. 

    Klik på billedet og download en pjece om barnets mad og drikke

    Pjece om barnets mad fra 0-3 år

    Se sundhedsstyrelsens råd om mad til små

    Læs sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år her.

     

    Dokumenter

    Kontakt

    Center for Børn og Unge

    Børnefamilieenheden

    Telefon: 5588 3160

    Send digital post (kræver MitID)