KV25: Brevstem hjemmefra, hvis du ikke kan møde op på valgdagen
Kommunalvalget 18. november nærmer sig, og har du på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke mulighed for at møde op på afstemningsstedet på valgdagen. Så kan du senest 6. november klokken 18.00 søge om at afgive din stemme hjemme hos dig selv.
Lokaldemokratiets store festdag – kommunalvalget - finder sted tirsdag 18. november. Det er dog ikke alle, der har mulighed for at møde op på afstemningsstedet på valgdagen på grund af sygdom eller nedsat førlighed.
Derfor er der nu åbnet for, at du kan søge om at brevstemme i eget hjem.
Ansøgningen skal dog være modtaget af Næstved Kommune senest den 6. november kl. 18.00.
Du kan ansøge digitalt, via hjemmeplejen eller telefonisk.
Se hvordan du søger: Sådan brevstemmer du før valgdagen | Næstved Kommune