Servicedeklaration §100 SEL

Servicelovens §100

”Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau). pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612 kr.- 2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende t il de faktiske merudgifter.

Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.

Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.” 

Du kan få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, har udsat/opsat din folkepension eller får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse med konsekvenser, der er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.

I vurderingen af, om en funktionsevne er varigt nedsat, vil der bl.a. blive lagt vægt på eventuelle behandlingsmuligheder og din grad af funktionsbegrænsning i hverdagen. Generelt gælder det, at en lidelse ikke automatisk kan betragtes som varig efter servicelovens § 100, alene fordi du har haft lidelsen gennem mange år. Vurderingen af, om en funktionsevne er tilstrækkeligt nedsat til, at du er omfattet af personkredsen, skal foretages uafhængigt af den løbende medicinske behandling, når du ville være akut livstruet uden denne medicinske behandling eller have en umiddelbar risiko for at få en væsentlig og varig nedsat funktionsevne uden brug af medicinen.  

Aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold vil som udgangspunkt indgå i den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Det er din evne t il at fungere i det daglige, der skal vurderes. Din funktionsevne på en række områder indgår i det samlede billede af, hvordan den daglige tilværelse klares af dig; herunder fx i hvilken grad du deltager i madlavning, klarer rengøring og indkøb, varetager den personlige hygiejne, benytter offentlig transport, kommunikerer med andre, evner at færdes ude og inde, deltager i fritidsaktiviteter, varetager forældrerollen og indgår i socialt samvær. Din funktionsevne skal som udgangspunkt være nedsat på flere livsområder, for at du er omfattet af personkredsen efter servicelovens bestemmelse om merudgifter.

Ved vurderingen af, om betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger er opfyldt, skal det understreges, at det er uden betydning, om hjælpen bliver ydet af det private netværk, eller om den bliver ydet efter den sociale lovgivning. Det afgørende er, at hjælpen ud fra en helhedsvurdering kan betragtes som ikke uvæsentlig.

Har du medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan du få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Det kan for eksempel være, at du har cystisk fibrose eller PKU.

Har du fødevareallergi (fx cøliaki, laktoseintollerans m.v.) er du ikke berettiget til tilskud til diæt, medmindre du opfylder visitationskriterierne.

Har du på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan du få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko; herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko. Efter denne regel er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for dig af indgribende karakter i din daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er dog en forudsætning, at udgifterne er af en størrelsesorden, der giver ret til støtte; jf. afsnittet nedenfor om beregning af tilskud.

Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset din boform. 

For at være omfattet af personkredsen for merudgifter skal du have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som for dig har konsekvenser af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en direkte følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.  

Servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at hvis udgiften kan dækkes efter anden lovgivning, bevilges der ikke tilskud til merudgifter efter servicelovens § 100.  

Udmåling af tilskuddet til dækning af merudgifter sker på grundlag af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter. Sandsynliggørelse kan for eksempel ske ved fremvisning af kvitteringer for afholdte merudgifter. Det er en forudsætning, at der samlet set foreligger sandsynliggjorte nødvendige merudgifter for minimum 7.560 kr. årligt. Dette beløb udgør den såkaldte bagatelgrænse i 2025. 

Kommunen kan yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse. Det kan være mange typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har pga. din varige nedsatte funktionsevne. Nedenfor nævnes eksempler på merudgifter, der kan være omfattet. Der er ikke tale om en udtømmende liste.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost. Det forudsættes, at behovet for diætkost er tilstrækkeligt dokumenteret; fx ved lægeerklæring. Der kan ydes tilskud til særlige diætpræparater, når det ved lægeerklæring er dokumenteret, at der er tale om diætpræparater, som ordineres som følge af den nedsatte funktionsevne. Det drejer sig først og fremmest om personer med cystisk fibrose, der alle får beregnet en individuel kostplan med beregning af merudgifter af diætist på det behandlende CF-center og om særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost og druesukker ved insulinkrævende diabetes. Merudgiften t il diabeteskost beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den danske gennemsnitskost. Størrelsen af denne udgift afhænger som udgangspunkt af energibehov og køn, samt om diabeteskost bliver beregnet med eller uden specialvarer. Udgiften til specialvarer medtages alene i beregningen af nødvendige merudgifter, hvis det kan dokumenteres, at du har behov for at benytte specialvarer. Det skal også være sandsynliggjort, at du rent faktisk anvender specialvarer i det daglige. Druesukker bruges til regulering af lavt blodsukker og skal vurderes konkret ved beregning af nødvendige merudgifter. Ved beregning af dine merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater, kan der tages udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform. Afgørelsen om størrelsen af merudgifter til druesukker træffes efter at have indhentet lægelige oplysninger og blodsukkermålinger om hyppigheden af de tilfælde, hvor du har lavt blodsukker.  

Der kan ydes tilskud til merudgifter til tilskudsberettiget medicin, men kun ift. din egen andel af udgiften. Det er en betingelse, at medicin er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid. Befordringsydelser efter servicelovens § 100 er subsidiære i forhold til befordringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven. Princippet om sektoransvar gælder. Transporter til og fra indlæggelser på hospital er ikke et ansvar for socialsektoren, og derfor kan transportudgiften heller ikke dækkes efter servicelovens § 100.  

Transport skal efter merudgiftsreglerne dækkes med udgangspunkt i den billigste offentlige transportform, når det ikke er nødvendigt at anvende bil til transporten. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende bil t il transport, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring. Tilskuddet udregnes som udgangspunkt på baggrund af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Der kan kun ydes støtte til den nødvendige merudgift. Der kan således efter en konkret vurdering foretages fradrag i udgiftsdækningen til såvel de ansøgte kilometertal (ud fra en vurdering af nødvendigheden) som fradrag for specielle kørselsudgifter.

Du skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have hjælpemiddelbil, fx forsikring, benzin, reparationer, vask, m.v. Det skyldes, at handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil, alene på grund af en nedsat funktionsevne, i forhold til bilejere, der ikke er handicappede.  

Et handicap betyder ikke nødvendigvis merudgifter til drift af bil. Det er derfor afgørende for vurderingen af merudgifter til drift af bil, om du ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis din funktionsevne ikke var nedsat. Vurderingen heraf sker ved at sammenligne dig med andre borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at kommunen ud over alder kan lægge vægt på forhold som fx beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, aktivitetsniveau og mobilitet.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til kørekortsfornyelse, hvis det er nødvendigt for dig at bruge bil i hverdagen. I de tilfælde medregnes udgiften i den månedlige ydelse i det år, hvor udgiften falder. Der kan ydes tilskud til merudgifter til borgere, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning el.lign. har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj. Det samme gælder hjælp til beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko; herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko. Bemærk, at merudgiftsbestemmelsen er subsidiær i forhold til anden lovgivning og andre bestemmelser efter serviceloven (fx hvor særlige beklædningsgenstande eller fodtøj/indlæg ydes efter servicelovens §§112 og 113).  

Der kan ydes tilskud til merudgifter til forhøjet husleje som følge af nedsat funktionsevne. Det er kun udgifter til husleje, som ligger udover det beløb, som andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har, som kan dækkes som merudgifter. Det er samtidig kun den huslejeforhøjelse, som skyldes den nedsatte funktionsevne, som kan bevilges som en merudgift. Det skal understreges, at der skal være tale om en bolig, der er kommunalt anvist som følge af funktionsnedsættelse.  

Der kan ydes tilskud til merudgifter til beboerindskud, hvis indskuddet skyldes den nedsatte funktionsevne, og indskuddet ikke kan dækkes efter anden lovgivning (jf. boligstøtteloven). Hvis der efter lov om boligstøtte kan bevilges et lån, der er rente- og afdragsfrit i 5 år, kan beboerindskuddet ikke bevilges som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse; jf. ved låneoptagelsen er der ingen aktuel merudgift. Bemærk, at det er en forudsætning for at få dækket et enkelttilskud, at du er fundet berettiget til hjælp efter servicelovens § 100. Også her gælder det, at der skal være tale om en bolig, der er kommunalt anvist som følge af funktionsnedsættelse.  

Der kan ydes tilskud til merudgifter til ekstra energiforbrug i form af varme (rumtemperatur) og vand (vandforbrug til toilet, vask og bad), hvis det øgede energiforbrug er en direkte følge af din funktionsnedsættelse.  Hvis det vurderes, at en du har ret til dækning af nødvendige merudgifter til ekstra vask og tørretumbling, så vil beregningen heraf tage udgangspunkt i sandsynliggjort forbrug. Sandsynliggørelse kan ske ved husstandens forbrugsopgørelser fra el-, vand- og varmeselskaber. Næstved Kommune kan i særlige tilfælde fastsætte udgiften til vask og tørretumbling til 8 kr. pr. gang.  

Hvis du på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage opgaver, som er nødvendige for at få en almindelig dagligdag til at fungere, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter i form af håndsrækninger. Der kan for eksempel være tale om opgaver som snerydning, græsslåning, vinduespudsning, hækklipning og lignende.  

Udgifter til snerydning dækkes som enkeltstående udgift efter behov og ud fra sandsynliggørelse af udgiften; fx i form af kvittering for udført arbejde.  

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til udvendig vinduespudsning 1 gang årligt.

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til græsslåning op til 10 gange årligt.  

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til hækklipning 1 gang årligt; dette inklusiv evt. bortkørsel af hækaffald.  

Der kan ydes tilskud til malerarbejde i opholdsrum op til hvert 5. år ved udpræget slitage som følge af din funktionsnedsættelse.  

Udmåling af tilskud til nødvendige merudgifter til håndsrækninger sker ud fra en helhedsvurdering af din samlede situation. I vurderingen heraf indgår den hjælp, du må forventes at kunne få fra dit netværk. Øvrige medlemmer af din husstand, blandt andet større børn, forventes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet.  

Som udgangspunkt kan nedennævnte udgifter ikke dækkes som nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.  

Udgifter og ydelser, som dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning, fx hjælpemidler efter servicelovens §§ 112-114 (herunder fx synshjælpemidler) og praktisk og personlig hjælp efter servicelovens § 83 (fx indvendig vinduespudsning, skift af pærer mv.)

Hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning; fx egenbetaling til et forbrugsgode efter servicelovens § 113, eller egenbetaling til ledsagerens udgifter efter servicelovens § 97. Borgere med ledsageordning afholder alle udgifter, f.eks. transport, entréudgifter og andet der er forbundet med ledsagelsen. Der kan ansøges om et mindre tilskud til dækning af disse ledsagerelaterede udgifter - maksimalt i alt 1041,00 kr. i 2025.

Udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Behandlingsudgifter til fx tandbehandling, fertilitetsbehandling, fod behandling, fysioterapi, akupunktur, kiropraktor eller psykolog; udgifter hertil kan evt. søges dækket efter lov om aktiv socialpolitik § 82.  

Udgifter til behandlingsredskaber afholdes af sygehusvæsenet; herunder udgifter til sonderemedier.  

Hjælp til boligindretning og skift af bolig på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne ydes efter servicelovens §116.  

Hvis en borger modtager bistands- eller plejetillæg efter reglerne i pensionslovens § 16 fra før 1. januar 2003, vil borgeren ikke samtidig kunne modtage merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 til det, som har udløst bistands- eller plejetillægget.  

Udgifter ved drift, rengøring el. vedligeholdelse af hjælpemidler (fx kanylebokse, ekstra EL eller kørestole) er udtømmende reguleret i hjælpemiddelbekendtgørelsen og kan derfor ikke dækkes som en merudgift efter serviceloven.  

Livsforsikring og ulykkesforsikring er frivillige forsikringer, som alene yder en ekstra økonomisk kompensation som følge af død/skade og anses dermed ikke som en nødvendig merudgift.  

Servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter (§ 100) indeholder ikke hjemmel til at udvide ledsageordningen efter servicelovens § 97 ved at bevilge yderligere ledsagetimer ud over de 15 timer pr. måned, der maksimalt kan bevilges efter servicelovens bestemmelse om ledsageordning (§ 97)

Servicelovens merudgiftsbestemmelse (§ 100) indeholder ikke hjemmel til at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Udgifter til naturlægemidler og håndkøbsmedicin uden lægelig evidens for virkning ift. den nedsatte funktionsevne. 

Der ydes kun tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er blandt de elementer, vi inddrager i vurderingen. De udgifter til den daglige livsførelse, som du selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af din nedsatte funktionsevne, skal du selv afholde.  

Udmåling af tilskuddet til dækning af merudgifter sker på grundlag af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter. Sandsynliggørelse kan for eksempel ske ved fremvisning af kvitteringer for afholdte merudgifter. Med afsæt heri fastlægger vi et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter; dette sker ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter.  

Merudgifter omfatter både løbende udgifter og enkeltudgifter.  

Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af indkomst og er ikke skattepligtigt.

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 7.560 kr. pr. år, svarende til 630 kr. pr. mdr. (takstniveau i 2025). Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.179 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 630 kr.  – 1.769 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.359 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.769 kr. - 2.948 kr. om måneden. Hvis du kan dokumentere merudgifter på over 2.948 kr. pr måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske udgifter. Tilskuddet ydes som udgangspunkt som en kontant ydelse, der udbetales i månedlige rater som en løbende ydelse.  

Udmåling af tilskuddet til dækning af merudgifter sker almindeligvis for et år ad gangen. Tilskuddet er forudbetalt.  

Udbetaling af merudgiftsydelse sker som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet, hvis du på dette tidspunkt opfylder betingelserne. Udbetalingen sker for hele måneder. Første gang den 1. i måneden efter, at ansøgningen er modtaget i Næstved kommune.  

Ved uforudsete udgifter (fx udgifter til flytning og snerydning) kan der opstå behov for dækning af en enkeltstående merudgift. Dette kan ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af de månedlige beløb. Udbetaling forudsætter, at du allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.  

Vi følger typisk op på din merudgiftssag 1 gang årligt. 

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte nødvendige merudgifter, som ligger til grund for vores fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan du dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er gået et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.

Når du modtager en løbende ydelse som tilskud til nødvendige merudgifter, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ydelsen.  

Tilskud til dækning af merudgifter bortfalder ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen eller dør.  

Hvis betingelserne for tilskud til nødvendige merudgifter ikke længere er opfyldt, eller hvis merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 7.560 kr. årligt (takstniveau i 2025), bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres.  

Tilskud efter servicelovens § 100 ophører også i de tilfælde, hvor du overgår fra invaliditetsydelse til førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling.  

Retten til at modtage tilskud til nødvendige merudgifter bevares under visse omstændigheder under midlertidige ophold i udlandet. Det er en betingelse, at du inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at vi løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.  

Ved midlertidige ophold i udlandet på op til en måned bevarer du retten til tilskud til nødvendige merudgifter uden at ansøge os herom. Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal du inden udlandsopholdet ansøge om at bevare hjælpen. 

Team Myndighed og Visitation i Center for Handicap og Psykiatri er Næstved Kommunes indgang til tilskud t il nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Kontaktoplysninger er:

Næstved Kommune

Team Myndighed og Visitation

Rådmandshaven 20

4700 Næstved

chp@naestved.dk

tlf. 5588 5588

Ansøgninger behandles med udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering af din nedsatte funktionsevne og betydningen heraf set ud fra en helhedsvurdering af din samlede livssituation.  

Når vi modtager en ansøgning om tilskud til nødvendige merudgifter vil vi typisk kvitterer for modtagelse af ansøgningen, indkalde dig til samtale og samtidig fremsende samtaleskema, som du bedes udfylde, og som vi gennemgår i fællesskab på det aftalte møde. Med dit samtykke vil vi også indhente lægeattest til dokumentation af diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. Vi sender det udfyldte samtaleskema med sammenfatning og den indhentede lægeattest i partshøring hos dig sammen med bemærkningsskema, hvor du kan skrive dine eventuelle bemærkninger. Efter partshøring og når sagen vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, træffer vi afgørelse.  

Team Myndighed og Visitation behandler din ansøgning så hurtigt som muligt. Der skal dog forventes en vejledende sagsbehandlingstid på op til 16 uger.  

En klage indsendes til Team Myndighed og Visitation, som har behandlet sagen i første instans. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er modtaget. Herefter har vi 4 uger til at genvurdere sagen. Hvis der ikke gives medhold i klagen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen, som er øverste ankeinstans på området.  

Eventuelle klager over sagsbehandlingstiden eller medarbejdere i Team Myndighed og Visitation kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til nærmeste leder. Der er ingen klagefrist.