Gå til hovedindhold
Nyhed
Høringer

Ansøgning om miljøgodkendelse til Suså Landevej 75, 4160 Herlufmagle

Næstved Kommune har modtaget ansøgningsmateriale fra RGS Nordic A/S, på Suså Landevej 75, 4160 Herlufmagle, som har søgt om ændret og udvidelse af miljøgodkendelse til blandt andet at kompostere og øge mængden af jord og bygningsaffald på genbrugsanlægget.

13. aug. 2024

Indhold

    Du kan læse ansøgningsmaterialet nederst på siden.

    Hvad er der ansøgt om?

    Genbrugsanlægget blev oprindeligt miljøgodkendt i 2007 til at modtage og behandle primært bygnings- og erhvervsaffald til behandling med henblik på afsætning til genanvendelse. I årenes løb er der blevet meddelt flere tillæg, bl.a. til at modtage bygningsaffald med PCB. Den oprindelige godkendelse er forældet og svarer ikke til de planlagte aktiviteter. Anlæggets aktiviteter søges udvidet til også at omfatte modtagelse, sortering og kartering af jord samt kompostering. RGS Nordic A/S ansøger om samtidig revurdering og sammenskrivning af de eksisterende miljøgodkendelser. 

    Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Kommentarer til ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 3. september 2024.  Du kan også anmode om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når den er klar.

    Bemærkninger til ansøgningsmaterialet?

    Kommentarer, spørgsmål eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Næstved Kommune pr. mail på virksomhedogmiljoe@naestved.dk eller på telefon 5588 6150. Kommentarer til ansøgningen skal være modtaget senest den 3. september 2024.

    Skriv venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. : 24-027041 på din henvendelse.

    Andre relevante artikler