Kontakt
Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager
Telefon: 5588 5588
E-mail: naestved@naestved.dk
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget og Byrådet skal årligt bestille omfanget af den kollektive transport for det kommende år.
Trafikbestillingen vedrører køreplanerne for de almindelige (gule) Movia busser, der skal træde i kraft 28. juni 2026 samt kørselsordningerne flextur og plustur.
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget har besluttet at sende administrationens forslag til trafikbestilling 2026 i offentlig høring til og med søndag 31. august 2025.
Høringen skal bidrage med borgernes forslag til ændringer eller bemærkninger til trafikbestillingen. Det sker med henblik på at optimere busdriften og kvalificere kommunens bestilling af kollektiv transport for 2026 ud fra de givne økonomiske forudsætninger.
Vi vil meget gerne modtage dine forslag til ændringer eller bemærkninger til trafikbestillingen.
Høringsmaterialet er hele dagsordenspunkt 123 ”Beslutning om godkendelse af forslag til Trafikbestilling 2026” inklusive bilag fra Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalgets møde den 11. august 25, som du kan finde, ved at klikke her.
Vi samler alle bemærkninger i en hvidbog og videregiver denne til Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget.
Du kan sende dit høringssvar pr. mail til trafik@naestved.dk eller pr. post til Center for Teknik og Miljø, Team Trafik, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved – senest søndag 31. august 2025.
Invitation til dialogmøde 25. august 2025
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget inviterer desuden til dialogmøde om forslaget til det justerede busnet. Dialogmødet finder sted mandag 25. august 2025 kl. 17.00 til 18.30 i mødelokale 2, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Administrationens forslag til ændringer ved Trafikbestilling 2026
Administrationen har i løbet af 2024 og 2025 i samarbejde med Movia og rådgiveren Urban Creators foretaget en analyse af den kollektive trafik i Næstved Kommune med henblik på i sidste ende at optimere og gøre busnettet mere effektivt og attraktivt.
Det har desuden været en bunden opgave fra Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget at reducere udgiftsbehovet med minimum 2,5 mio. kr. fra 2026 og frem.
I 2025 var udgiftsbehovet på ca. 52,5 mio. kr.
Årsagen til ønsket om reduktion skyldes hovedsageligt et stigende udgiftsbehov til driften samt færre passagerer (faldende indtægter).
På baggrund af analysen har Urban Creators fremlagt et forslag til en udviklingsplan, som administrationen foreslår implementeret fuldt ud.
Administrationens forslag til ændringer ved trafikbestilling 2026
Administrationen anbefaler ved trafikbestilling 2026 at implementere udviklingsplanens grundpakke (s. 56-72), som er udviklet af Urban Creators og Movia. Grundpakken reducerer driftsomfanget, og forventes at reducere udgiftsbehovet årligt med ca. 2,85 mio. kr. ved fuld effekt.
Fokus i udviklingsplanen har generelt været på:
Kort fortalt betyder udviklingsplanen et nyt samlet busnet bestående af følgende linjer (se evt. mere information i bilag 2):
Hvis ændringerne godkendes af Byrådet vil de træde i kraft fra køreplansskiftet 28. juni 2026.
Kommunebusser (skolebusser)
Kommunebusserne, som er tilpasset efter folkeskolernes ringetider, ændres ikke som følge af udviklingsplanen.
Køreplanerne for kommunebusserne er dog efter forudgående dialog med folkeskolerne tilpasset bedst muligt til deres nye ringetider fra skoleåret 2025/2026, der starter 11. august 2025.
Køreplaner er tilgængelige her: www.naestved.dk/kommunebusser
Høringsmateriale kan ses nedenfor
Du kan sende dit høringssvar pr. mail til trafik@naestved.dk eller pr. post til Center for Teknik og Miljø, Team Trafik, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved – senest søndag 31. august 2025.
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget inviterer desuden til dialogmøde om forslaget til det justerede busnet. Dialogmødet finder sted mandag 25. august 2025 kl. 17.00 til 18.30 i mødelokale 2, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.