Mød vores IT-supporter elever
Hvordan er hverdagen, og hvad kan du glæde dig til som IT-supporter elev? Få svaret fra vores elever her.

Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Hvad kan du forvente?
Mød nogle af vores elever, som fortæller om skoleforløbet og sammenhængen mellem deres skoleforløb og praktikken i Næstved Kommune.
Det er superfedt, at der er fokus på at lade mig anvende det, vi lærer på skoleforløbet, i praksis hver dag.
Emil, IT-supporter elev i Næstved Kommune
Hej, jeg hedder Emil, og jeg har været IT-supportelev i Næstved Kommune siden august 2024.
Til dagligt arbejder jeg i vores IT Servicedesk i Rådmandshaven, hvor jeg møder vores kunder med et smil og sørger for, at deres PC’er er klar til nye medarbejdere.
Jeg elsker at løse de mange forskellige problemstillinger, vores brugere kommer med, lige fra en PC, der ikke kan starte, til spørgsmål om kommunens apps og udstyr.
Som en del af det udekørende team yder jeg også support til bl.a. skoler og daginstitutioner, når fysisk fremmøde er nødvendigt.
Jeg er glad for at være en del af Næstved Kommune, hvor arbejdsmiljøet er fantastisk, og kollegaerne er imødekommende og villige til at lære fra sig. Jeg føler mig som en del af teamet og bliver inkluderet i spændende opgaver, hvor jeg har mulighed for at udvikle mine kompetencer. Hertil er det superfedt, at der er fokus på at lade mig anvende det, vi lærer på skoleforløbet, i praksis hver dag.
Jeg har haft mulighed for at håndtere forskellige udfordringer og løse komplekse problemer, hvilket har styrket min selvtillid som IT-professionel.
Hadi, tidligere IT-supporter elev i Næstved Kommune
Hej, mit navn er Hadi, og jeg har haft en rigtig positiv oplevelse som IT-supportelev i Næstved Kommune.
Læreperioden har været utroligt givende, og jeg har fået mulighed for at udvide mine tekniske færdigheder og opnå en dybere forståelse af IT-infrastrukturen i kommunen. Teamet, jeg arbejder sammen med, har været utroligt støttende og samarbejdsvilligt, hvilket har givet mig de bedste forudsætninger for indlæring. Jeg har også haft mulighed for at håndtere forskellige udfordringer og løse komplekse problemer, hvilket har styrket min selvtillid som IT-professionel.
Jeg er dybt taknemmelig for den støtte og vejledning, jeg har modtaget fra mine kolleger og ledere. Jeg ser frem til at fortsætte min udvikling som IT-supporter og bidrage yderligere til kommunens succes.
Kontakt os i Næstved Kommune
Har du spørgsmål til stillingen som It-supporter i Næstved Kommune, er du velkommen til at kontakte Mathias Jensen på 5588 5326 eller Mbrje@naestved.dk