Gå til hovedindhold
Ældre

Nyt fra Næstved - mest for seniorer - juni 2025

I juni måneds nummer af Nyt fra Næstved kan du læse om arrangementer i Plejecenter Bakkegården, i Rosengården og i Munkebo. Du kan også læse om efterårets informationsmøde om Ældrerådsvalget.

11. jun. 2025
Billede af en valgseddel med kryds i boks

Indhold

    Kom til informationsmøde om Ældrerådsvalget

    Har du lyst til at høre om Ældrerådets arbejde eller stille op som kandidat? Så mød op til infomødet den 1. september 2025 kl. 19-20:30 i Byrådssalen, Teatergade 8.

    Socialudvalget inviterer til informationsmøde om valg til Ældrerådet og Ældrerådets arbejde i Næstved Kommune. Repræsentanter fra Ældrerådet og Socialudvalget vil fortælle om valget, Ældrerådets arbejde og samarbejdet med Næstved Kommune.

    Der er valg til Ældrerådet samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025. Du skal være fyldt 60 år for at stemme til ældrerådsvalget. For at stille op som kandidat skal du være bosiddende i Næstved Kommune og være fyldt 60 år senest på valgdagen.

     

    Nyt fra Næstved Sundhedscenter

    Book selv tid hos ny inkontinensklinik 

    I syv ud af ti tilfælde kan inkontinensproblemer behandles eller afhjælpes betragteligt - få hjælp på Næstved Kommunes nye inkontinensklinik.

    Har du problemer med vandladning eller afføring kan du få hjælp af sygeplejerskerne Ulla og Merete, der er  specialuddannet til at hjælpe dig på Næstved Kommunes Inkontinensklinik.

    På klinikken kan vi hjælpe dig med:

    • Udredning af urin- og afføringsinkontinens

    • Råd og vejledning om dit vandladnings- og/eller afføringsproblem

    • Vurdering af et inkontinenshjælpemiddel

    Vi finder sammen frem til, hvordan du kan få mindsket eller afhjulpet dit problem, og vi samarbejder med din læge og sygehusafdeling, når det er relevant. Klinikken ligger på Kasernevej 15 i Næstved og har åbent hver onsdag og torsdag. Du kan selv booke den tid, der passer dig.

    Du kan booke en tid og læse mere her: www.naestved.dk/inkontinens

     

    Det sker på Plejehjemmet Bakkegården

    Lovvej 3 i Mogenstrup. Aktivitet for dig der savner fællesskab.  Alle er velkommen

    Gudstjeneste

    Torsdag den 19. juni kl. 10.30-11.30 i caféen. Der vil blive serveret kaffe.

    Musikcafé

    Onsdag den 11. juni kl. 10.30-11.30 vil der være musik i caféen med Klaus Hofmann.

    Tirsdag den 25. juni kl. 10.30-11.30 vil der være musik i caféen med Carsten Rasmussen på klaver. Det er gratis.

    Mandag den 18. juni kl. 10.30-11.30 spiller og synger ”De glade amatører”.

    For alle øvrige arrangementer skal du tilmelde dig hos Amanda på telefonnummer 2164 3693. Ring mandag til fredag mellem kl. 13.00-14.00.

     

    Det sker i Rosengårdens aktivitetscenter

    Du er velkommen på Brøderupvej 12 i Brøderup.

    Bankospil

    Tirsdag den 3. juni kl. 14.00-16.00 i caféen. Plader kan købes for 15 kroner. Kaffe og kage 30 kroner.

    Sommerfest

    Tirsdag den 10. juni. Invitation og tilmelding ses i Rosengården.

    Sommerferie

    Indtil 2. september

    Sommertur til Møn 

    Tirsdag den 16. september 2025 fra 10.00-17.00 kan du komme med på sommertur til Møn og besøg på Thorsvang. Turen koster 350 kroner. Tilmelding i aktivitetshuset inden 2. september 2025.

    Kom gerne forbi Rosengårdens aktivitetscenter, og hent vores lille måneds pjece. Her kan du kunne se vores program og kontaktoplysninger.

     

    Det sker i Munkebo caféen 

    Du er altid velkommen i caféen på Munkebo, Farimagsvej 52 i Næstved.

    Åbningstider i caféen

    Mandag til torsdag kl. 10.00-14.00. Her kan du købe kaffe, brød og kage. Du kan også købe smørrebrød eller sandwich, men det skal bestilles inden kl. 10.00 i caféen eller på 2421 2345.

    Fredag er caféen lukket.

    Øvrige arrangementer i caféen

    Fællesspisning i caféen hver tirsdag

    Tirsdag den 3. juni kl. 12.00-13.00. Stegt lever m/bløde løg, brun sovs og kartofler. (Kaffe og småkage bagefter). 75 kroner. SU 28.5.25.

    Tirsdag den 10. juni kl. 12.00-13.00. Revelsben og coleslaw. (Kaffe og småkage bagefter). 75 kroner. SU 4.6.25.

    Tirsdag den 17. juni kl. 12.00-13.00. Stegt flæsk m persillesovs og nye kartofler. Is/vafler og kaffe. 150 kroner. SU 10.6.25 (først til Mølle-princip).

    Tirsdag den 24. juni AFLYST.

    Tirsdag den 1. juli kl. 12.00-13.00. Pølser på grill m/kold kartoffelsalat. 75 kroner. SU. 25.6.25.

    Uge 28, 29 og 30: Fællesspisning holder sommerferie

    Tirsdag den 29. juli kl. 12.00-13.00. Krebinetter m. sommerkål og nye kartofler. SU inden 4.7.25.

    Kom forbi cafeen efter en menuplan.

    Sankthansfest i haven

    Mandag den 23. juni kl. 17.00-20.00. Pølsevogn og jordbær med is. Båltaler Magnus Heunicke. Entre 150 kroner. SU 17.6.25.

    Har du spørgsmål til arrangementer, kan du kontakte aktivitetsmedarbejder Annette Hansen på 2421 2345. 

     

    Nyt fra Ældrerådet

    1.500 besøgte årets Seniorfolkemøde på Grønnegades Kaserne 

    Endnu flere end i 2024 besøgte Seniorfolkemødet onsdag 21. maj 2025.

    Borgmester Carsten Rasmussen åbnede Seniorfolkemødet kl. 10, hvorefter Næstved Seniorkor med harmonika akkompagnement sørgede for en festlig åbning med velkendte og populære sange, som fik alle de fremmødte til at synge med i ét stort kor. Herefter åbnede de 46 stande, som hele dagen igennem var velbesøgte og gav gode råd og inspiration til, hvordan man som 60+’er kan få en indholdsrig seniortilværelse og undgå ensomhed.

    Til både dagens indlæg om ”Demens og pårørende” og paneldebatten, ”Hvad betyder den nye sundhedsstruktur for borgerne i Næstved”, mellem regionsrådsformand Trine Birk Andersen, socialudvalgsformand Michael Perch og formanden for Ældrerådet, Ole Jung, var der fuldt hus og stor spørgelyst blandt tilhørerne.

    Ældrerådet søger kandidater, som vil lade sig opstille til ældrerådsvalg i 2025

    Ældrerådet har som mål at få 25-30 borgere til at lade sig opstille til at blive valgt ind i Ældrerådet, når der i november 2025 skal vælges et nyt Ældreråd.

    Det er planlagt i foråret at afholde små café-møder rundt i de forskellige dele af kommunen, hvor Ældrerådets opgaver og resultater i indeværende valgperiode præsenteres, og hvor der opfordres til at lade sig opstille som kandidat til det kommende valg.

    Ældrerådet har også forpligtet sig til at skaffe frivillige som tilforordnede vælgere ved valghandlingerne. Der er behov for ca. 75 tilforordnede, som skal bo i Næstved kommune og være over 18 år.

    Interesserede opfordres til at maile navn og telefonnr. til Ældrerådet på kontakt@aer4700.dk

    Hvad kan du bruge Ældrerådet til? 

    Ældrerådet er: 

    • talerør for 60+ borgere, både overfor byrådet og den kommunale forvaltning.  
    • repræsenteret på alle kommunens pleje- og ældrecentre ved husrådsmøderne.  
    • meget interesserede i at høre fra borgere om deres vurdering og ønsker til kommunens service og tilbud til ældre. 

    Kommunens borgere (især 60+) kan kontakte Ældrerådet på kontakt@aer4700.dk  

    Ældrerådets referater 

    Læs referater fra Ældrerådets møder på www.naestved.dk under Politik - Udvalg, råd og bestyrelser – Ældrerådet. Du kan også finde dem på Ældrerådets facebookside ”Ældreråd i Næstved”, hvor du også kan se indlæg om aktuelle ældrepolitiske emner. 

     

    Faste aktiviteter

    "Aktiviteter - mest for seniorer"-hæftet for andet halvår af 2025 udkommer i midten af juli. Det fortæller om aktiviteter på kommunens plejehjem.

    Hent folderen på plejehjem, biblioteker, Borgerservice og på www.naestved.dk.

    Læs den og se, om der er noget af interesse for dig eller en anden, du kender.